Det storslåede Aronske Præstedømme
Det er vigtigt, at I fuldfører jeres pligt mod Gud. Jeg er overbevist om, at I vil.
Jeg er beæret over i aften at tale til de forbløffende unge mænd i Kirken. Jeg har været så velsignet at møde mange af jer overalt i verden. Jeres begejstring er smittende.
I møder jeres udfordringer med usædvanlig styrke og mod. Jeg udtrykker min kærlighed til jer og den tillid, jeg har til jer.
I inspirerer mennesker omkring jer mere, end I kan forestille jer. Lyt til ordene fra en ung mand, som ikke er medlem af Kirken, når han forsøger at beskrive sin ven, der bærer Det Aronske Præstedømme: »Jeg kan mærke, at der er noget anderledes ved Luis … Denne fyr er slet ikke som andre. Det er bare noget, man kan se på ham … Jeg ved ikke engang, hvad det er, men han er anderledes end alle de andre. Det er bare noget, man kan mærke. Det er ikke noget … man kan se. Man mærker det bare.«
Der er noget meget vigtigt, som adskiller Luis og jer fra andre unge mænd. I har modtaget Det Aronske Præstedømme. Det er en hellig gave, og mange værdsætter det ikke rigtigt. I aften vil jeg hjælpe jer til at se, hvordan I selv kan opdage det storslåede ved Det Aronske Præstedømme.
I. Gud har tiltro til jer
Når Gud betror jer sit hellige præstedømme, viser han jer stor tillid. Han ved, at han kan stole på, at I bruger præstedømmet til at tjene andre, ligesom han har betroet andre unge mænd at udføre noget af hans vigtigste værk.
Verden ville fx ikke have Mormons Bog med Mormons stærke vidnesbyrd om Jesus Kristus, hvis det ikke havde været for to unge mænd, som Gud havde tiltro til. Mormon, den profet, som samlede denne hellige optegnelse, var blot 10 år gammel, da han blev udpeget til at observere og senere optegne sit folks historie. Da han var 15 år gammel, fik han besøg af »Herren og smagte og kendte Jesu godhed« (Morm 1:15).
Mormons Bog blev oversat og udgivet af Joseph Smith, som blev kaldet til sit store værk, da han var 14 år gammel, hvor han fik besøg af vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Vi har store forventninger til jer … Herrens ord lyder som en fanfare til jer, til mig og til præstedømmebærere overalt: ›Lad nu derfor hver mand lære sin pligt og handle med al flid i det embede, hvortil han er blevet udpeget‹« (»Fat mod«, Liahona, maj 2004, s. 54, 57).
II. Det nye Pligt mod Gud
For at hjælpe jer med at reagere på dette vigtige kald, indfører Kirken et nyt Pligt mod Gud, som præsident Henry B. Eyring bekendtgjorde tidligere i dag. Jeg er begejstret for dette program. Materialer bliver sendt til jeres biskopper og grenspræsidenter i begyndelse af juni. I bør begynde at bruge dem, så snart I modtager dem.
Som diakon, lærer og præst kan I deltage i aktiviteter, som vil hjælpe jer til at opbygge åndelig styrke samt lære og udføre jeres præstedømmepligter. Hver aktivitet følger denne enkle fremgangsmåde:
Først lærer I om et evangelisk princip eller en præstedømmepligt. I opdager, hvad vor himmelske Fader ønsker, I skal gøre, og I stræber efter at få et åndeligt vidnesbyrd om, hvorfor det er vigtigt.
Derefter planlægger I at udføre det, som I har lært. I bliver opfordret til at basere jeres planer på jeres egne behov, omstændigheder og muligheder for at tjene andre. Det er en vidunderlig chance for at tage ansvar for jeres egen udvikling og udvikle en åndelig selvhjulpenhed.
Så fortæller I andre, hvad I har lært og oplevet. Når I gør det, styrker I jeres vidnesbyrd og opbygger tro i de mennesker, som omgiver jer. I styrker jeres evne til at tale med andre om evangeliet.
Jeg er taknemlig for en ung mand, der fortalte mig følgende oplevelse. Han og en anden præstedømmebærer blev udpeget til at omdele nadveren til en mand, som var meget syg og ikke kunne forlade sit hjem. De kom til hans hjem og vidste ikke, at ny medicinsk behandling forhindrede ham i at spise – selv et stykke nadverbrød. Efter at have velsignet brødet gav den unge mand nadveren til den svagelige mand. Han tog et stykke af det velsignede brød, ventede et øjeblik og holdt det så mod sine læber. Den unge mand sagde, at da han så denne trofaste bror udtrykke sin ærbødighed for nadveren, føltes det, som om han så ham kysse Frelserens fødder. Han kunne se, at han elskede ham.
Vigtigheden af nadveren blev den dag indprentet i den unge mand på en uforglemmelig måde. I vil få åndelige oplevelser, ligesom denne unge mand gjorde.
Jeres forældre, ledere og kvorumsmedlemmer spiller en vigtig rolle i Pligt mod Gud. Jeres kvorumsmøder om søndagen sørger for regelmæssige muligheder for at lære, udføre og fortælle. Det nye Pligt mod Gud vil vejlede jer på rejsen til at fuldføre jeres pligt mod Gud og vise jer det storslåede ved Det Aronske Præstedømme.
III. Fuldfør jeres Pligt mod Gud
I løbet af det sidste år har jeg været på en rejse, som for altid har ændret den måde, som jeg ser jer og Det Aronske Præstedømme på. Jeg glæder mig til, at I selv ser det, som jeg har set. I kommer til at opdage, hvorfor Det Aronske Præstedømme er så vigtigt i jeres liv, og hvor vigtigt det er for Kirken. I vil værdsætte grunden til, at der henvises til det som et af præstedømmets »hovedinddelinger« (se L&P 107:6). I vil bedre forstå meningen med præstedømmenøgler, englebetjening og det forberedende evangelium (se L&P 13; 84:26).
Satan vil have jer til at tro, at I er for unge, eller at der er for få af jer til at udføre noget betydningsfuldt med Det Aronske Præstedømme. Intet af dette er sandt.
Guds ord til Moses gælder for jer i dag: »Og se, du er min søn … og jeg har en gerning til dig« (Moses 1:4, 6).
Han har givet jer sin kraft til at udføre store gerninger. Når I fuldfører jeres pligt mod Gud, styrker og velsigner I jeres familie. Det er jeres største præstedømmepligt. Lyt til en mor, der beskriver den indflydelse, som hendes søn har på familien: »Leo har præstedømmet i vores hjem og det er en vældig stor velsignelse. Han er et godt eksempel for sine søskende … han sikrer sig, at de altid beder. Han omdeler nadveren om søndagen. Hans lillebror ser ham. Han hjælper … med familiebøn. Jeg ved, at han fortsat vil være en velsignelse, når han bliver ældre. Han vil være i stand til at døbe sin lillebror. Det er en trøst og en gave til os.«
Når I fuldfører jeres pligt mod Gud, rækker I ud til jeres venner, som ikke er medlemmer af Kirken og hjælper dem til at forberede sig på at tilslutte sig Kirken. Som en rigtig bror vil I våge over og styrke dem. I vil føre an i en redningsaktion for andre unge mænd, som har forvildet sig væk.
Når I fuldfører jeres pligt mod Gud, vil I være en god indflydelse til alle tider og under alle forhold. Jeres retskafne eksempel og jeres trofaste præstedømmetjeneste vil være en virkningsfuld måde at invitere alle, som I kender, til at komme til Kristus.
På det værst tænkelige tidspunkt stolede nefitterne på at finde ledelse og inspiration hos en ung mand, Mormon (se Morm 2:1-2). I dag stoler vi på, at I kan være en stor styrke for Kirken og en god indflydelse her på jorden. Det er, hvad Herren forventer.
IV. Bliv en trofast præstedømmebærer
Jeg bærer vidnesbyrd om, at I vil føle en forandring i jeres hjerte, når I bliver en trofast præstedømmebærer. I vil søge at blive fuldstændig rene og omdele nadveren værdigt. I vil behandle alle unge piger med venlighed og respekt. I vil ære jeres forældre. I vil undgå at fornærme Ånden med det, som I tænker, siger og gør. I kommer til at kende Herren, som I tjener, og I vil altid stræbe efter at blive som ham.
Jeg bærer vidnesbyrd om, at jeres trofaste tjeneste i Det Aronske Præstedømme vil ændre tilværelsen hos dem, som I tjener. Der findes mennesker, som har brug for jeres præstedømmetjeneste. Jeres familie har brug for jer. Jeres kvorum har brug for jer. Kirken har brug for jer. Verden har brug for jer.
Det er vigtigt, at I fuldfører jeres pligt mod Gud. Jeg er overbevist om, at I vil.
På en kold morgen for et par uger siden løb jeg langs Tejofloden i Lissabon i Portugal. Jeg kom til et mindesmærke for de portugisiske opdagelsesrejsende fra tidligere århundreder. Jeg stoppede op, da solen stod op og øste sit varme lys ud over det imponerende mindesmærke og ud over mig. Jeg blev inspireret, da jeg så på de opdagelsesrejsendes beslutsomme ansigter, der så ud over vandet. Det var mænd, der var villige til at gøre noget, som meget få havde gjort. De forlod en velkendt og komfortabel verden og drog modigt ud på det ukendte hav og opdagede nye lande. De ændrede verden.
Jeg ser jer, når jeg tænker på det mindesmærke med modige opdagelsesrejsende. Jeg ser jer på en personlig rejse, som få i verden i dag vælger at foretage. Jeg ser jer fuldføre jeres pligt mod Gud.
Jeg beder til, at vi alle må forstå Det storslåede Aronske Præstedømme og, ligesom Gud gør, stole på dem, som bærer det. I Jesu Kristi navn. Amen.