Lev lykkeligt til jeres dages ende
Vor himmelske Fader tilbyder jer den største af alle gaver – evigt liv – og muligheden for og den uendelige velsignelse ved selv at »leve lykkeligt til jeres dages ende«.
Mine kære unge søstre over hele verden, jeg er taknemlig og beæret over at være sammen med jer i dag. Præsident Thomas S. Monson og alle Kirkens ledere elsker jer, vi beder for jer, og vi glæder os over jeres trofasthed.
I løbet af årene er jeg blevet udsat for mange smukke sprog – de er hver især fascinerende og bemærkelsesværdige. Hvert sprog har sin egen charme. Men hvor forskellige disse sprog end kan være, har de også ofte noget til fælles. På de fleste sprog findes der fx en sætning, som er mere magisk og fyldt med løfter end nogen anden i hele verden. Sætningen er: »Der var engang.«
Er det ikke fantastiske ord at begynde en historie med? »Der var engang« lover os noget: En historie om eventyr og romantik, en historie om prinsesser og prinser. Det kan omfatte historier om mod, håb og evigtvarende kærlighed. I mange af disse historier sejrer det tiltalende over det usle, og det gode sejrer over det onde. Men måske elsker jeg mest af alt, når vi vender den sidste side og vore øjne læser de sidste linjer, og vi ser de fortryllende ord: »Og de levede lykkeligt til deres dages ende.«
Er det ikke dét, vi alle ønsker: At være helte og heltinder i vores egen historie, at sejre over modgang, at opleve livet i al dets skønhed og til sidst leve lykkeligt til vore dages ende?
I dag vil jeg henlede jeres opmærksomhed på noget vigtigt, noget usædvanligt. På den første side i jeres hæfte, Unge Piger: Personlig fremgang, finder I disse ord: »Du er vor himmelske Faders elskede datter, forberedt til at komme til jorden på dette særlige tidspunkt med et helligt og storslået formål.«1
Søstre, disse ord er sande! Det er ikke ord fra et eventyr! Er det ikke bemærkelsesværdigt at vide, at vor evige himmelske Fader kender jer, hører jer, våger over jer og elsker jer med en uendelig kærlighed? Hans kærlighed til jer er faktisk så stor, at han gav jer dette liv her på jorden som en fantastisk gave i jeres helt eget eventyr, som I kan fylde med jeres egen sande historie om spændende oplevelser, prøvelser samt muligheder for storhed, ædelhed, mod og kærlighed. Og som det herligste af det hele tilbyder han jer en gave, som er svær at sætte pris på samt svær at forstå. Vor himmelske Fader tilbyder jer den største af alle gaver – evigt liv – og muligheden for og den uendelige velsignelse ved selv at »leve lykkeligt til jeres dages ende«.
Men sådan en velsignelse kommer ikke uden en pris. Man får det ikke blot, fordi man ønsker det. Velsignelsen kommer gennem forståelsen af, hvem man er, og hvad man skal blive for at være værdig til sådan en gave.
Prøvelser er en del af rejsen
Tænk et øjeblik tilbage på jeres yndlingseventyr. I den historie kan hovedpersonen være en prinsesse eller en bondepige. Hun kan være en havfrue eller en malkepige, en regent eller en tjenerinde. I vil finde én ting, som de alle har til fælles: De skal overvinde modgang.
Askepot måtte udholde sin onde stedmor og stedsøstre. Hun var tvunget til at lide lange timer i trældom og latterliggørelse.
I »Skønheden og Udyret« bliver Belle holdt som fange hos et frygteligt grimt udyr for at redde sin far. Hun ofrer sit hjem og familie, alt, hvad hun elsker, for at tilbringe adskillige måneder i udyrets slot.
I eventyret »Rumleskaft« lover en fattig møller kongen, at hans datter kan spinde hø til guld. Kongen sender omgående bud efter møllerens datter og låser hende inde i et værelse, der var helt fuldt af hø og en rok. Senere i historien står datteren over for at miste sit førstefødte barn, medmindre hun kan gætte navnet på det magiske væsen, som hjalp hende med den umulige opgave.
I alle disse historier skal Askepot, Belle og møllerens datter opleve sorg og modgang, før de kan leve lykkeligt til deres dages ende. Tænk over det. Har der nogensinde eksisteret en person, som ikke har måttet gå gennem sin egen mørke dal med fristelser, prøvelser og sorg?
Klemt ind mellem deres »der var engang« og »de levede lykkeligt til deres dages ende« måtte de alle opleve stor modgang. Hvorfor skal alle opleve sorg og tragedie? Hvorfor kan vi ikke blot leve i lyksalighed og fred, hver eneste dag fyldt med mirakler, glæde og kærlighed?
Skrifterne fortæller os, at der må være modsætning i alt, for uden det kunne vi ikke skelne mellem det søde og det bitre.2 Vil maratonløberen føle triumfen ved at gennemføre løbet, hvis hun ikke har følt smerten ved i timevis at presse sig selv helt ud til sine grænser? Vil pianisten føle glæden ved at mestre en indviklet sonate uden at have øvet sig flittigt i timevis?
I historier såvel som i livet lærer modgang os noget, som vi ellers ikke kan lære. Modgang hjælper os til at udvikle en dybde i vores personlighed, som ikke opstår på nogen anden måde. Vor kærlige, himmelske Fader har sat os i en verden fyldt med udfordringer og prøvelser, så vi gennem modstand kan lære visdom, blive stærkere og opleve glæde.
Lad mig fortælle jer en personlig oplevelse, som jeg havde som teenager, da min familie gik i kirke i Frankfurt i Tyskland.
En søndag kom missionærerne med en ny familie, som jeg aldrig havde set før. Det var en mor og hendes to smukke døtre. Jeg tænkte, at disse missionærer gjorde et rigtig godt stykke arbejde.
Jeg lagde især mærke til den ene datter med smukt mørkt hår og store brune øjne. Hendes navn var Harriet, og jeg tror, at jeg forelskede mig i hende i samme sekund, jeg så hende. Desværre lod det ikke til, at denne unge pige følte det samme for mig. Der var mange unge mænd, som ønskede at lære hende at kende, og jeg begyndte at spekulere på, om hun nogensinde ville se mig som andet end en ven. Men jeg lod mig ikke afskrække. Jeg fandt måder, så jeg kunne være, hvor hun var. Når jeg omdelte nadveren, sørgede jeg for at være på den rigtige plads, så det var mig, der omdelte nadveren til hende.
Når vi havde særlige aktiviteter i kirken, cyklede jeg hen til Harriets hus og ringede på dørklokken. Harriets mor svarede som regel. Hun åbnede faktisk køkkenvinduet i deres lejlighed på fjerde sal og spurgte mig, hvad jeg ville. Jeg spurgte, om Harriet ville have et lift til kirken på min cykel. Harriets mor ville sige: »Nej, hun kommer senere, men jeg vil gerne have et lift til kirken.« Det var ikke lige dét, jeg havde tænkt mig, men hvordan kunne jeg sige nej?
Og så kørte vi til kirke. Jeg må indrømme, at jeg havde en meget flot cykel. Harriets mor sad på stangen foran mig, og jeg forsøgte at være den mest elegante cykelchauffør på veje med toppede brosten.
Tiden gik. Mens den smukke Harriet så mange andre unge mænd, virkede det som om, at jeg ikke kunne gøre nogen fremskridt hos hende.
Var jeg skuffet? Ja.
Blev jeg besejret? Absolut ikke!
Når jeg ser tilbage, må jeg faktisk indrømme, at det ikke skader at komme godt ud af det med sin drømmepiges mor.
Mange år senere, da jeg var færdig med min uddannelse som jagerpilot i flyvevåbenet, oplevede jeg et nutidigt mirakel i Harriets reaktion på mit fortsatte kurmageri. En dag sagde hun: »Dieter, du har udviklet dig meget i løbet af de sidste år.«
Jeg reagerede hurtigt, og inden for nogle få måneder var jeg viet til den kvinde, jeg havde elsket, lige siden jeg så hende for første gang. Vejen var ikke nem – der var øjeblikke med smerte og fortvivlelse – men til sidst blev min lykke fuldkommen, og det er den stadigvæk, endnu mere endda.
Mine kære unge søstre, I er nødt til at vide, at I vil opleve jeres egen modgang. Ingen bliver fritaget. I vil lide, I vil blive fristet, og I vil begå fejl. I kommer selv til at lære dét, som alle heltinder har lært: At udvikling og styrke kommer ved at overvinde udfordringer.
Det er jeres reaktion på modgang, ikke selve modgangen, som afgør, hvordan jeres historie vil blive.
Der findes personer blandt jer, som, selvom I er unge, allerede har oplevet megen bedrøvelse og sorg. Mit hjerte er fyldt af medfølelse og kærlighed til jer. I er af stor værdi for Kirken. I er elsket af jeres himmelske Fader. Selvom det kan virke som om, at I er alene, er der engle, som passer på jer. Selvom I kan føle, at ingen kan forstå jeres fortvivlelse, forstår vor Frelser Jesus Kristus jer. Han led mere, end vi kan forestille os, og han gjorde det for os. Han gjorde det for jer. I er ikke alene.
Hvis I nogensinde føler, at jeres byrder er for tunge at bære, så løft jeres hjerte mod jeres himmelske Fader, og han vil holde jer oppe og velsigne jer. Han siger det samme til jer, som han sagde til Joseph Smith: »[Jeres] modgang og [jeres] trængsler skal kun vare et øjeblik, og så skal Gud, hvis [I] udholder dem vel, ophøje [jer] i det høje.«3
At udholde modgang er ikke det eneste, som I skal gøre for at opleve et lykkeligt liv. Lad mig gentage det: Jeres reaktion på modgang og fristelse er afgørende for, om I når frem og lever lykkeligt til jeres dages ende eller ej.
Forbliv tro mod det, som I ved er sandt
Søstre, unge søstre, mine elskede unge søstre, forbliv tro mod det, som I ved er sandt. Hvorend I ser hen i dag, finder I løfter om lykke. Reklamer i tidsskrifter lover fuldstændig lyksalighed, hvis I blot køber noget bestemt tøj, shampoo eller makeup. Visse medieproduktioner forherliger dem, som omfavner det onde eller som giver efter for deres kødelige instinkter. De selvsamme personer bliver ofte fremstillet som rollemodeller for succes og præstationer.
I en verden, hvor det onde fremstilles som godt og det gode som ondt, er det sommetider svært at kende sandheden. Det minder på nogle måder om Rødhættes dilemma: Når man ikke er helt klar over, hvad det er, man ser – er det en højt elsket bedstemor eller en farlig ulv?
Jeg har tilbragt mange år i cockpittet på et fly. Min opgave var at få et stort jetfly sikkert fra en hvilken som helst del af verden til et bestemt bestemmelsessted. Jeg ved med sikkerhed, at hvis jeg ønskede at rejse fra New York til Rom, skulle jeg flyve østpå. Hvis nogen havde fortalt mig, at jeg skulle flyve mod syd, vidste jeg, at det ikke var sandt. Jeg ville ikke stole på dem, fordi jeg vidste det selv. Ingen form for overtalelse, smiger, bestikkelse eller trusler kunne overbevise mig om, at jeg ville nå mit bestemmelsessted, hvis jeg fløj mod syd, for jeg vidste det.
Vi søger alle efter lykke, og vi forsøger alle at finde en måde at leve lykkeligt til vores dages ende. Sandheden er: Gud ved, hvordan vi kommer derhen! Og han har skabt et kort til jer. Han kender vejen. Han er jeres elskede himmelske Fader, som ønsker jer det godt, og at I bliver lykkelige. Han ønsker med en fuldkommen og ren Faders kærlighed, at I når jeres himmelske bestemmelsessted. Kortet er til rådighed for alle. Det giver udtrykkelige anvisninger til alle, som stræber efter at komme til Kristus og »stå som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder«4 om, hvad vi skal gøre, og hvor vi skal gå hen. Alt, hvad I skal gøre, er at stole på jeres himmelske Fader. Stol nok på ham til at følge hans plan.
Ikke desto mindre vil ikke alle følge kortet. De kan se på det. De kan tænke, at det er fornuftigt, måske endda sandt. Men de følger ikke de guddommelige anvisninger. Mange tror, at en hvilken som helst vej vil gøre dem lykkelige til deres dages ende. Nogle bliver endda vrede, når andre, som kender vejen, forsøger at hjælpe dem og fortælle dem om den. De antager, at sådan et råd er forældet, irrelevant og ikke i harmoni med vor tid.
Søstre, de tager fejl.
Evangeliet er vejen til at leve lykkeligt til jeres dages ende
Jeg forstår, at der er tidspunkter, hvor nogle kan spekulere på, hvorfor de kommer til Kirkens møder, eller hvorfor det er vigtigt at læse regelmæssigt i skrifterne eller bede til vor himmelske Fader hver dag. Her er mit svar: I gør det, fordi de er en del af Guds vej for jer. Og den vej fører jer til at leve lykkeligt til jeres dages ende.
At leve lykkeligt til sine dages ende er ikke noget, som blot findes i eventyr. I kan opnå det! Det er muligt for jer! Men I skal følge jeres himmelske Faders kort.
Søstre, tag Jesu Kristi evangelium til jer! Lær at elske jeres himmelske Fader af hele jeres hjerte, kraft og sind. Fyld jeres sjæl med dyd og elsk godhed. Stræb altid efter at bringe det bedste frem i jer selv og andre.
Lær at acceptere og handle efter Unge Pigers værdinormer. Efterlev standarderne i Til styrke for de unge. Disse standarder vejleder og leder jer til at leve lykkeligt til jeres dages ende. At efterleve disse standarder vil forberede jer på at indgå hellige pagter i templet og skabe jeres egen arv af godhed i jeres individuelle omstændigheder. »Stå … på hellige steder, og lad jer ikke flytte«5 på trods af fristelser eller problemer. Jeg lover jer, at fremtidige generationer vil være jer taknemlige samt prise jeres navn for jeres mod og trofasthed i dette afgørende tidspunkt i jeres liv.
Mine kære unge søstre – I, som står for sandhed og retskaffenhed, I, som søger godhed, I, som er trådt ned i dåbens vande og går Herrens veje – vor Fader i himlen har lovet, at I »får vinger som ørne. [I] løber uden at blive trætte, [I] vandrer uden at udmattes.«6 I »skal ikke blive ført vild«.7 Gud vil velsigne jer og skænke jer fremgang.8 »Helvedes porte [skal] ikke få overhånd over jer … og Gud Herren vil sprede mørkets magter foran jer og få himlene til at ryste til jeres gavn og sit navns ære.«9
Søstre, vi elsker jer. Vi beder for jer. Vær modige og stærke. I er i sandhed den almægtige Guds guddommelige og åndelige døtre. I er prinsesser, forudbestemt til at blive dronninger. Jeres egen vidunderlige historie er allerede begyndt. Jeres »der var engang« er nu.
Som apostel for Herren Jesus Kristus efterlader jeg jer min velsignelse og giver jer et løfte om, at når I accepterer og efterlever værdinormerne og principperne i Jesu Kristi gengivne evangelium, »vil [I] være beredte til at styrke hjem og familie, indgå og holde hellige pagter, modtage tempelordinancerne og nyde ophøjelsens velsignelse.«10 Og dagen vil komme, hvor I vender de sidste sider i jeres egen herlige historie, og der vil I læse og opleve virkeliggørelsen af de velsignede og vidunderlige ord: »Og de levede lykkeligt til deres dages ende.« Dette bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.