2010
De talte til unge
Maj 2010


De talte til unge

Lær, udfør og fortæl: Udfør din pligt mod Gud

Vi er blevet betroet at bære præstedømmet og handle i Guds navn. Vi er genstand for en hellig tillid. Meget er forventet af os … Lad os overveje vore kaldelser, lad os reflektere over vore ansvar og lad os følge Jesus Kristus, vor Herre.

Præsident Thomas S. Monson, »Forberedelse bringer velsignelser«, s. 64.

Det er blot få uger siden, at jeg så en ny diakon træde ind på flidens sti. Hans far viste mig et diagram, som hans søn havde lavet, der viste alle rækkerne i deres kirkesal, et tal for hver diakon, som ville blive bedt om at omdele nadveren og deres rute gennem kirkesalen for at give nadveren til medlemmerne. Faderen og jeg smilede ved tanken om den dreng, der uden at være blevet spurgt, havde lavet en plan for, hvordan han skulle udføre sin tjeneste i præstedømmet godt.

I hans omhu genkendte jeg fremgangsmåden i det nye hæfte Pligt mod Gud. Det handler om at lære, hvad Herren forventer af jer, lave en plan over det, udføre jeres planer med flid og så fortælle andre om, hvordan oplevelsen har ændret jer og velsignet andre.

Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, »Virk med al flid«, s. 60.

Voksne medlemmer af Kirken bør forstå kravene i Personlig fremgang og Pligt mod Gud ikke blot er en lang liste, der skal krydses af. Det er personlige mål, som sættes af hver ung mand og ung pige for at gøre dem værdige til at modtage templets ordinancer, tjene på mission, indgå evige ægteskaber og blive ophøjet. Men lad det stå helt klart: At lade de unge mænd og unge piger prøve at opnå disse mål alene ville være et stort tab og dybt tragisk!

Fædre, mødre og ledere for de unge: Vi beder jer indtrængende om at deltage i Personlig fremgang og Pligt mod Gud sammen med jeres børn og med de unge. Ikke alene vil de vokse, det vil I også. Og hvad der er lige så vigtigt er, at I vil vokse sammen i et bånd af tro og venskab, som giver mulighed for, at I kan styrke hinanden og blive på evangeliets sti for evigt.

Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum, »Vores pligt mod Gud: Forældres og lederes mission for den opvoksende slægt«, s. 95.

Scenen er jeres, mine kære drenge i Det Aronske Præstedømme. Er I klar og villige til at spille jeres rolle? Herren har brug for, at enhver dygtig ung mand forbereder og igen forpligter sig fra og med i aften til at være værdige til en kaldelse fra Guds profet til at tjene på mission.

Ældste Ronald A. Rasband fra De Halvfjerds, »En missionærs guddommelige kald«, s. 51.

Som diakon, lærer og præst kan I deltage i aktiviteter, som vil hjælpe jer med at opbygge åndelig styrke samt lære og udføre jeres præstedømmepligter. Hver aktivitet følger denne enkle fremgangsmåde:

Først lærer I om et evangelisk princip eller en præstedømmepligt. I opdager, hvad vor himmelske Fader ønsker, I skal gøre, og I stræber efter at få et åndeligt vidnesbyrd om, hvorfor det er vigtigt.

Derefter planlægger I at handle i overensstemmelse med det, som I har lært. I bliver opfordret til at basere jeres planer på jeres egne behov, omstændigheder og muligheder for at tjene andre. Det er en vidunderlig chance for at tage ansvar for jeres egen udvikling og udvikle en åndelig selvhjulpenhed.

fortæller I andre, hvad I har lært og oplevet. Når I gør det, styrker I jeres vidnesbyrd og opbygger tro i de mennesker, som omgiver jer. I styrker jeres evne til at tale med andre om evangeliet.

… Jeg bærer vidnesbyrd om, at jeres trofaste tjeneste i Det Aronske Præstedømme vil ændre tilværelsen hos dem, som I tjener. Der findes mennesker, som har brug for jeres præstedømmetjeneste. Jeres familie har brug for jer. Jeres kvorum har brug for jer. Kirken har brug for jer. Verden har brug for jer.

David L. Beck, Unge Mænds hovedpræsident, »Det storslåede Aronske Præstedømme«, s. 54.

Oplysninger om det nye Pligt mod Gud-program kan ses på mange sprog på DutyToGod.lds.org.

Stå for dyd: Personlig fremgang

På den første side i jeres hæfte, Unge Piger: Personlig fremgang, finder I disse ord: »Du er vor himmelske Faders elskede datter, forberedt til at komme til jorden på dette særlige tidspunkt med et helligt og storslået formål.«

Søstre, disse ord er sande! Det er ikke ord fra et eventyr! Er det ikke bemærkelsesværdigt at vide, at vor evige himmelske Fader kender jer, hører jer, våger over jer og elsker jer med en uendelig kærlighed? Hans kærlighed til jer er faktisk så stor, at han gav jer dette liv her på jorden som en fantastisk gave i jeres helt eget eventyr, som I kan fylde med jeres egen sande historie om spændende oplevelser, prøvelser samt muligheder for storhed, ædelhed, mod og kærlighed. Og som det herligste af det hele tilbyder han jer en gave, som er svær at sætte pris på samt svær at forstå. Vor himmelske Fader tilbyder jer den største af alle gaver – evigt liv – og muligheden for og den uendelige velsignelse ved selv at »leve lykkeligt til jeres dages ende«.

Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, »Lev lykkeligt til jeres dages ende«, s. 124.

I unge piger i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, husk på, hvem I er! I er udvalgte. I er Guds døtre. I kan ikke være en generation af unge piger, der er tilfreds med at passe ind. I må have mod til at stå frem, til at »rejs[e] jer, og lad[e] jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene« (L&P 115:5). Verden vil gerne have jer til at tro, at I ikke betyder noget – at I er gammeldags og ikke er med på noderne. Verden kalder på jer med ubønhørlige, larmende røster om at »udleve det«, »prøve alt«, »eksperimentere og være glad«. I modsætning hertil hvisker Helligånden, og Herren opfordrer jer til at »[vandre] på dydens stier«, »lægge denne verdens ting til side« »og hold[e] fast ved de pagter, [I] har sluttet« (L&P 25:2, 10, 13)

Elaine S. Dalton, Unge Pigers hovedpræsident, »Husk på, hvem I er!« s. 120.

Personlig fremgang udgør en vidunderlig hjælp til at fremelske jeres vidnesbyrd skridt for skridt. Opgaver med værdinormer og projekter er små skridt, der vil nære jeres vidnesbyrd om Jesus Kristus, når I lærer hans lærdomme og regelmæssigt anvender dem i jeres liv. Denne konstante næring holder jer i sikkerhed på vejen.

Mary N. Cook, førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab, »Giv aldrig, aldrig, aldrig op!« s. 117.

Herren vil altid være der for os og vil aldrig efterlade os alene. Vi er blevet belært om, at vor himmelske Fader kender og elsker alle sine børn. Som en af hans dyrebare døtre har I hans tilsagn og får vejledning gennem bønnens kraft.

Ann M. Dibb, andenrådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab, »Vær modig«, s. 114.

Se flere oplysninger om Personlig fremgang ved at besøge PersonalProgress.lds.org.