2010
»Selv over jeres trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage«
Maj 2010


»Selv over jeres trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage«

Vi ved, vi gør det godt, hvis vi lever, så vi er værdige til at modtage og vide, hvordan vi følger Ånden.

Billede
Julie B. Beck

I det forløbne år har jeg mødt tusindvis af sidste dages hellige kvinder i mange lande. Listen over de udfordringer, disse søstre oplever, er lang og tankevækkende. Der er bekymringer i familien, økonomiske prøvelser, katastrofer, ulykker og sygdomme. Der er meget forvirring og ikke fred og glæde nok. Trods populære budskaber i medierne om det modsatte er der ingen, der er rige nok, smukke nok eller kloge nok til at undgå jordelivets erfaringer.

De spørgsmål, søstre stiller, er alvorlige og fulde af indsigt. De udtrykker utryghed ved fremtiden, sorg over uindfriede forventninger, nogen ubeslutsomhed og knap så gode selvværdsfølelser. De afspejler også et stærkt ønske om at gøre det rette.

Gennem tiden har jeg fået et overvældende vidnesbyrd om Guds døtres værdi. Der er så meget, der afhænger af dem. Under mine besøg hos søstre har jeg fornemmet, at der aldrig har været et større behov for øget tro og personlig retskaffenhed. Der har aldrig været et større behov for stærke familier og hjem. Der har aldrig været mere, der kunne gøres, for at hjælpe andre, der har behov for hjælp. Hvordan udvikler man tro, styrker familien og yder lindring?1 Hvordan finder en kvinde i vore dage svar på sine egne spørgsmål og står fast og urokkeligt imod stærk modstand og vanskeligheder?

Personlig åbenbaring

En god kvinde ved, at hun ikke har tid, energi eller lejlighed nok til at tage sig af alle de mennesker eller gøre alle de værdige ting, hendes hjerte længes efter. Livet er ikke roligt for de fleste kvinder, og hver dag synes der at være en million ting at udføre, hvoraf de fleste er vigtige. En god kvinde må konstant stå imod lokkende og bedrageriske budskaber fra mange kilder, der fortæller hende, at hun er berettiget til mere tid væk fra sine ansvar, og at hun fortjener et lettere og mere uafhængigt liv. Men med personlig åbenbaring kan hun prioritere rigtigt og navigere sikkert i sit liv.

Evnen til at gøre sig værdig til, modtage og handle i henhold til personlig åbenbaring er den allervigtigste færdighed, man kan opnå i dette liv. At gøre sig værdig til Herrens Ånd begynder med at ønske denne Ånd og forudsætter en vis grad af værdighed. At holde befalingerne, omvende sig og forny dåbspagterne fører til den velsignelse, det er, altid at have Herrens Ånd hos os.2 At indgå og holde tempelpagter øger også den åndelige styrke og kraft i en kvindes liv. Mange svar på vanskelige spørgsmål findes ved at læse i skrifterne, fordi skrifterne er en hjælp til åbenbaring.3 Indsigt fra skriften samles over tid, så det er vigtigt at bruge noget tid på skrifterne hver dag. Daglig bøn er også væsentlig for at have Herrens Ånd hos os.4 De, der oprigtigt søger hjælp gennem bøn og skriftstudium, har ofte blyant og papir i nærheden, så de kan notere spørgsmål og nedskrive indtryk og ideer.

Åbenbaring kan komme når som helst, når vi gør det rette. Når kvinder nærer, som Kristus nærede, kan der komme en kraft og fred for at vejlede, når man har brug for hjælpen. Fx kan mødre føle Åndens hjælp, selv når trætte, larmende børn råber på opmærksomhed, men de kan fjerne sig fra Ånden, hvis de mister besindelsen over for børnene. At være på rette sted giver os mulighed for at modtage vejledning. Det kræver en bevidst indsats at mindske forstyrrelser, men når man har åbenbarelsens Ånd, er det muligt at få overhånd over modstand og stædigt fastholde troen i vanskelige tider og vigtige rutineopgaver. Personlig åbenbaring giver os forståelse for, hvad vi skal gøre hver dag for at udvikle tro og personlig retskaffenhed, styrke familien og hjemmet og søge dem, der har brug for vores hjælp. Eftersom personlig åbenbaring er en konstant kilde til fornyet styrke, er det muligt at føle sig omgivet af hjælp selv i urolige tider.

Vi får at vide, at vi må stole på Ånden, som leder os »til at handle ret, til at vandre ydmygt og til at dømme retfærdigt«.5 Vi får også at vide, at denne Ånd vil oplyse vores sind, fylde vores sjæl med glæde og hjælpe os til at vide alt det, vi bør gøre.6 Den lovede, personlige åbenbaring kommer, når vi beder om den, forbereder os på at modtage den og går fremad i tro i tillid til, at den vil blive udgydt over os.

Hjælpeforeningen underviser, inspirerer og styrker

Ydermere har Herren i sin visdom sørget for en Hjælpeforening, der skal hjælpe hans døtre i disse sidste dage. Når Hjælpeforeningen virker på inspireret vis, løfter den kvinder op og ud af en urolig verden og ind på en vej, der forbereder dem til det evige livs velsignelser. Denne forening har som sin hovedopgave ansvaret for at hjælpe søstre med at udvikle tro og personlig retskaffenhed, styrke hjem og familier samt finde og hjælpe andre, som har behov for hjælp. Gennem Hjælpeforeningen kan søstre modtage svar på deres spørgsmål og blive velsignet af alle søstrenes forenede åndelige kraft. Hjælpeforeningen bekræfter Guds døtres sande og evige natur. Det er et betroet hverv, et vejledende lys og et system af omsorg for hinanden, der underviser kvinder i og inspirerer dem til at være faste og urokkelige. Dens motto, »Kærligheden ophører aldrig«,7 er personificeret i alle gode kvinder.

Når en ung pige rykker op i Hjælpeforeningen, eller når en kvinde bliver døbt i Kirken, bliver hun en del af et søsterfællesskab, der styrker hende i sin forberedelse til evigt liv. At træde ind i Hjælpeforeningen betyder, at en kvinde kan vises tillid og blive betroet at udføre et betydningsfuldt bidrag i Kirken. Hun fortsætter med at udvikle sig som person uden at modtage nogen videre ydre anerkendelse eller ros.

Den anden hovedpræsident for Hjælpeforeningen, Eliza R. Snow, sagde følgende til søstrene: »Vi ønsker at være damer af gerning, ikke i den betydning af ordet, som verden anvender, men at være passende selskab for Guderne og de hellige. Som en organiseret enhed kan vi ikke alene bistå hinanden i at gøre godt, men i at forædle, og uanset om få eller mange kommer frem og hjælper med at fremme dette store værk, vil det være dem, der indtager de ærefulde pladser i Guds rige … Kvinder bør være kvinder og ikke småbørn der har brug for at blive bekræftet og irettesat hele tiden. Jeg ved, at vi kan lide at blive påskønnet, men hvis vi ikke får al den påskønnelse, som vi synes, vi fortjener, gør det så noget? Vi ved, at Herren har pålagt os store ansvar, og der er ikke et ønske eller en længsel, som Herren har indpodet i vores hjerte i retskaffenhed, som ikke vil blive opfyldt, og det bedste, vi kan gøre for os selv og hinanden, er at forbedre og forfine os i alt, hvad der er godt og forædlende, så vi er værdige til disse ansvar.«8

At måle succes

Gode kvinder har altid et ønske om at vide, hvorvidt de gør det godt nok. I en verden, hvor målestokken for succes ofte er fordrejet, er det vigtigt at søge påskønnelse og bekræftelse fra de rette kilder. For at omskrive en liste i Forkynd mit evangelium, gør vi det godt, når vi udvikler Kristi egenskaber og stræber efter at adlyde hans evangelium med nøjagtighed. Vi gør det godt, når vi stræber efter at forbedre os selv og gøre vores bedste. Vi gør det godt, når vi udvikler tro og personlig retskaffenhed, styrker hjem og familie samt finder og hjælper andre, som har behov for hjælp. Vi ved, vi gør det godt, hvis vi lever, så vi er værdige til at modtage og vide, hvordan vi følger Ånden. Når vi har gjort vores allerbedste, kan vi stadig opleve skuffelser, men vi vil ikke være skuffede over os selv. Vi kan føle os sikre på, at Herren er tilfreds, når vi mærker Ånden virke gennem os.9 Fred, glæde og håb opnås af dem, der har den rette målestok for succes.

En åbenbaring i Joels Bog forklarer, at Guds sønner og døtre i de sidste dage vil profetere, og Herren vil udgyde sin Ånd over sine trælle og trælkvinder.10 Præsident Spencer W. Kimball gentog denne profeti, da han sagde:

»Meget af den store vækst, som kommer til Kirken i de sidste dage, kommer fordi mange af verdens gode kvinder (som ofte besidder en indre sans for åndelighed) bliver draget til Kirken i stort antal. Dette vil ske i det omfang, at kvinderne i Kirken afspejler retskaffenhed og veltalenhed i deres liv, og i det omfang kvinderne i Kirken ses som særlige og anderledes – på den gode måde – i forhold til kvinder af verden …

Således vil det gå til, at Kirkens kvindelige eksempler vil udgøre en betydelig styrke både i antal og åndelig vækst i Kirken i de sidste dage.«11

Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesu Kristi evangelium er sandt. Herren stoler på, at hans døtre udfører deres del for at styrke Zions hjem og opbygge hans rige her på jorden. Når de stræber efter og gør sig værdige til åbenbaring, udgyder Herren sin Ånd over sine trælkvinder i de sidste dage. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Se Jakob 2:17, Mosi 4:26, L&P 38:35, L&P 44:6.

  2. Se L&P 20:77.

  3. Se 2 Ne 32:3.

  4. Se 3 Ne 19:24-33.

  5. L&P 11:12.

  6. Se L&P 11:13-14.

  7. 1 Kor 13:8.

  8. Eliza R. Snow, tale til Hjælpeforeningen i Lehi Menighed, 27. okt. 1869, Lehi Menighed, Alpine Stav i Utah, i Relief Society, Minute Book, 1868-1879, Church History Library, Salt Lake City, s. 26-27.

  9. Se Forkynd mit evangelium, 2005, 2007, s. 10-11.

  10. Se Joel 3:1-2.

  11. Spencer W. Kimball, »Den retfærdige kvindes rolle«, Den danske Stjerne, maj 1980, s. 165-166.

Udskriv