Ældste Per G. Malm
De Halvfjerds
Da ældste Per Gösta Malm var 16 år, var han på en kirketjenestemission, hvor han hjalp med at bygge nye kirkebygninger i Tyskland, Finland, Holland og Sverige. Han har siden da været flittigt engageret i at hjælpe med at opbygge Kirken.
Ældste Malm blev født i september 1948 i Jönköping i Sverige som søn af Karl Gösta Ivar og Karin Anna-Greta Malm. Han lærte mange af livets vigtigste lektier af sine forældre, som ret enkelt blev udtrykt i det vidnesbyrd, hans far bar, før han gik bort som 48-årig: »Forbliv trofast mod evangeliet.«
»Han lærte os, at vi vil finde løsninger i evangeliet på det, der betyder mest,« siger ældste Malm.
Efter sin 11/2-årige byggemission var ældste Malm på fuldtidsmission i Stockholm Mission i Sverige. Efter sin hjemkomst giftede han sig med Agneta Karlsson i templet i Bern i Schweiz i oktober 1969, overtog sin fars ejendomsmæglervirksomhed og fik en magistergrad fra universitetet i Göteborg og en juraeksamen (LLM) fra universitetet i Lund.
Han arbejdede for Kirken som regional ejendomsforvalter. Senere blev han som forvaltningschef udpeget af Det Præsiderende Biskopråd til at påbegynde en sammenlægning af Kirkens timelige funktioner i Europas centrale, østlige og nordlige områder.
Mens ældste og søster Malm opdrog deres otte børn, virkede han som stavens missionspræsident, grenspræsident, højrådsmedlem, stavspræsident, missionspræsident, informationschef i Sverige og områdehalvfjerdser.
Hans oplevelser har bekræftet de belæringer, han fik af sine forældre, og som han håber at kunne bruge i sin kaldelse i De Halvfjerds’ Andet Kvorum. »Evangeliet er vores anker,« siger han. »Hvis vi forbliver tro mod det, skaber det en fred, der overgår al forstand.«