2010
Vær altid vågne og udholdende
Maj 2010


Vær altid vågne og udholdende

Et tidligt, åndeligt advarselssystem … kan hjælpe forældre i Zion til være årvågne og forstandige omkring deres børn.

Elder David A. Bednar

For nylig var jeg ude at køre, da regndråber i forbindelse med et tordenvejr plaskede ned på forruden. I vejsiden lyste et elektronisk skilt op med en advarsel: »Vand på kørebanen forude.« Vejen, jeg kørte på, virkede ganske sikker. Men denne vigtige information gjorde mig i stand til at forberede mig på en potentiel fare, som jeg ikke havde forventet og ikke kunne se. Som jeg fortsatte mod mit mål, sagtnede jeg farten og holdt nøje øje med yderligere tegn på fare.

Tidlige advarselsskilte er tydelige i mange af livets sammenhænge. For eksempel kan feber være det første symptom på sygdom. Visse indikatorer fra økonomien og arbejdsmarkedet bruges til at forudsige tendenser i lokale og globale økonomier. Og alt afhængigt af hvilket område af verden vi bor i, kan vi modtage varsel om oversvømmelser, laviner, hvirvelstorme, tsunamier, tornadoer eller snestorme.

Vi er også blevet velsignet med tidlige, åndelige advarselstegn for at beskytte og lede os i livet. Husk hvordan Noa fik varsel af Gud »om det, som endnu ikke var at se« og han »byggede … en ark til frelse for sit hus« (Heb 11:7).

Lehi blev advaret om, at han skulle forlade Jerusalem og tage sin familie med ud i ørkenen, fordi folket, han havde råbt omvendelse til, stræbte ham efter livet (se 1 Ne 2:1-2).

Frelseren selv blev reddet gennem en engels advarsel. »Da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: ›Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel‹« (Matt 2:13).

Tænk over det sprog, som Herren bruger i den åbenbaring, vi kender som visdomsordet: »Som følge af de onde tanker og hensigter, som er og vil findes i hjertet på rænkefulde mennesker i de sidste dage, har jeg advaret jer, og ved at give jer dette visdomsord ved åbenbaring advarer jeg jer på forhånd« (L&P 89:4).

Åndelige advarsler bør lede til øget, årvågent udkig. Vi lever i »en dag til at advare på« (L&P 63:58). Og fordi vi er blevet og vil blive advaret, er vi nødt til, som apostlen Paulus formanede, at holde os »vågne … og altid være udholdende« (se Ef 6:18).

Jeg beder om Helligåndens vejledning, når jeg vil beskrive et tidligt, åndeligt advarselssystem, som kan hjælpe forældre i Zion til være årvågne og forstandige omkring deres børn. Disse tidlige advarselstegn gælder børn i alle aldre og består af tre basale dele: (1) læs og tal om Mormons Bog med jeres børn, (2) bær spontane vidnesbyrd om evangeliske sandheder for jeres børn og (3) tilskynd børnene, når de lærer om evangeliet, til selv at handle og ikke blot være genstand for handling. Forældre, som trofast gør disse ting, vil blive velsignet til at kunne genkende de tidlige tegn på åndelig vækst eller udfordringer hos deres børn og stå bedre forberedt til at modtage inspiration til at styrke og hjælpe disse børn.

Del 1: Læs og tal om Mormons Bog

Mormons Bog indeholder fylden af Frelserens evangelium og er den eneste bog, som Herren selv har vidnet om er sand (se L&P 17:6, se også Russell M. Nelson, »Et vidnesbyrd om Mormons Bog«, Liahona jan. 2000, s. 84). Ja, Mormons Bog er vores religions slutsten.

Den overbevisende og omvendende kraft i Mormons Bog kommer både fra et stærkt fokus på Herren, Jesus Kristus, og den inspirerede ligefremhed og tydelighed i dens belæringer. Nefi sagde: »Min sjæl fryder sig ved tydelig tale til mit folk, så de kan lære« (2 Ne 25:4). Det engelske ord plain, der benyttes i dette vers, betyder her ikke noget, der er ordinært eller simpelt, men betegner snarere instruktioner, der er enkle, klare og let forståelige.

Mormons Bog er den mest korrekte bog på jorden, fordi den centrerer sig om sandheden (se Joh 14:6; 1 Ne 13:40) og Jesus Kristus, og den genindsætter de tydelige og dyrebare ting, som var blevet taget bort fra det sande evangelium (se 1 Ne 13:26, 28-29, 32, 34-35, 40). Denne unikke kombination af disse to faktorer – fokusset på Frelseren og tydeligheden i belæringerne – indbyder på kraftfuld vis til det bekræftende vidne fra det tredje medlem af Guddommen, Helligånden. Derfor taler Mormons Bog til ånd og hjerte hos læseren på en måde, som ingen anden del af skriften gør.

Profeten Joseph Smith sagde, at vi ved at følge forskrifterne i Mormons Bog kunne »komme Gud nærmere« end ved nogen anden bog (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 64). Regelmæssig læsning af og samtale om Mormons Bog giver kraft til at modstå fristelse og til at fremme kærlige følelser i familien. Og drøftelser omkring læren og principper i Mormons Bog giver forældrene mulighed for at observere deres børn, lytte til dem, lære af dem og at undervise dem.

Unge i alle aldre, ja selv børn, både kan og vil reagere på den helt særlige ånd i Mormons Bog. Børn forstår måske ikke alle ordene og beretningerne, men de kan helt sikkert fornemme en velkendt ånd, som Esajas beskrev (se Es 29:4; 2 Ne 26:16). Og de spørgsmål barnet stiller, iagttagelserne det gør sig, og samtalerne, der opstår, kan være vigtige, åndelige advarselstegn. Vigtigt er det, at sådanne samtaler kan hjælpe forældrene til at afklare, hvad deres børn lærer, tænker og føler om de sandheder, som denne hellige del af skriften indeholder, såvel som de vanskeligheder de måtte stå overfor.

Del 2: Bær spontane vidnesbyrd

Vidnesbyrd er personlig viden, som hviler på Helligåndens vidne om, at visse ting af evig betydning er sande. Helligånden er talsmand for Faderen og Sønnen og forkynder af og vejleder til al sandhed (se Joh 14:26; 16:13). »Og ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt« (Moroni 10:5).

Den viden og åndelige bekræftelse, vi modtager fra Helligånden, er et resultat af åbenbaring. At søge efter og opnå disse velsignelser kræver et oprigtigt hjerte, oprigtig hensigt og tro på Kristus (se Moro 10:4). Et personligt vidnesbyrd medfører også ansvar og ansvarlighed.

Forældre bør være årvågne og åndeligt opmærksomme på de spontane muligheder, der byder sig for at bære vidnesbyrd for deres børn. Sådanne lejligheder behøver ikke at være programsatte, planlagte eller forberedte. Faktisk er det sådan, at jo mindre kontrolleret en sådan mulighed for at bære vidnesbyrd er, jo større chance er der for, at virkningen bliver oplysende og varig. »Vær heller ikke på forhånd bekymrede for, hvad I skal sige; men gem bestandigt livets ord i jeres sind, så skal det gives jer i samme stund hvilken del, der skal måles ud til enhver« (L&P 84:85).

For eksempel kan en naturligt opstået samtale omkring bordet, når familien spiser, være den perfekte ramme for en forælder til at fortælle og vidne om bestemte velsignelser, han eller hun har modtaget i løbet af en ellers almindelig dag. Og et sådant vidnesbyrd begynder ikke altid med vendingen: »Jeg vil gerne bære mit vidnesbyrd.« Vores vidnesbyrd kan være noget så enkelt som: »Jeg ved, at jeg blev velsignet med inspiration på arbejdet i dag«, eller »sandheden i det skriftsted har altid været en vigtig ledetråd for mig«. Lignende muligheder for at bære vidnesbyrd kan også opstå, når man rejser sammen i bil eller bus eller i mange andre situationer.

Børnenes reaktion på sådanne spontane vidnesbyrd og deres ivrighed efter eller modvilje mod at deltage kan også tjene som tidlige åndelige advarselstegn. Et barns udtalelse om noget, man lige har lært ved familiens skriftstudium, eller et utilsløret udtryk for undren over et evangelisk princip eller praksis, kan være yderst oplysende for forældrene og hjælpe dem til bedre at forstå barnets specifikke spørgsmål eller behov. Sådanne samtaler – særligt hvor forældrene er lige så ivrige efter at lytte som at tale – kan fremelske en støttende og tryg atmosfære i hjemmet og opmuntre til løbende kommunikation om svære emner.

Del 3: Tilskynd børnene til at handle

I den storslåede fordeling mellem alle Guds skabninger er der »det, der selv handler, og det, som er genstand for handling« (2 Ne 2:14). Som vor himmelske Faders børn er vi blevet velsignet med moralsk handlefrihed: evnen og kraften til at handle selvstændigt. Begavet med handlefrihed er vi agenter, og vi skal primært handle og ikke kun være genstand for handling – især når vi »stræb[er] efter at lære, ja, ved studium og også ved tro« (L&P 88:118).

Som kendere af evangeliet bør vi være »ordets gørere, ikke blot dets hørere« (Jak 1:22). Vores hjerte åbnes for Helligåndens indflydelse, når vi gør passende brug af vores handlefrihed og handler i overensstemmelse med de rette principper – og dermed indbyder vi hans kraft til at undervise og vidne. Forældre har et helligt ansvar for at hjælpe børn til at handle og stræbe efter at lære gennem tro. Og et barn er aldrig for lille til at tage del i denne fremgangsmåde for indlæring.

Giver man en mand en fisk, har han mad til et måltid. Lærer man ham at fiske, har han mad resten af livet. Som forældre og lærere i evangeliet skal vi ikke bare uddele fisk, men vores opgave består snarere i at hjælpe vore børn til »at fiske« og blive åndeligt standhaftige. Dette vigtige mål opnås bedst, når vi opmuntrer vore børn til at handle i overensstemmelse med korrekte principper, når vi hjælper dem med at lære gennem handling. »Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud« (Joh 7:17). En sådan indlæring kræver åndelig, mental og fysisk udøvelse og ikke kun passiv modtagelse.

At tilskynde børn til at lære evangeliet ved at handle og ikke kun være genstand for handling bygger på at læse og tale om Mormons Bog og at bære spontane vidnesbyrd i hjemmet. Forestil jer en familieaften, hvor der tilskyndes til og forventes, at børnene stiller spørgsmål om det, de læser og lærer i Mormons Bog – eller et emne som lige er blevet fremhævet ved en samtale om evangeliet eller vidnet spontant om i hjemmet. Og forestil jer så yderligere, at børnene stiller spørgsmål, som forældrene ikke er tilstrækkeligt forberedte til at svare på. Nogle forældre ængstes måske ved tanken om en så ustruktureret tilgang til familieaften. Men de bedste familieaftener er ikke nødvendigvis resultatet af færdiglavede, købte eller downloadede løsninger og visuelle hjælpemidler. Det er en storslået mulighed for, at familiens medlemmer kan søge i skriften sammen og blive næret af Helligånden. »For prædikeren var ikke bedre end tilhøreren, ej heller var læreren bedre end eleven … og de arbejdede alle, enhver i forhold til sin styrke« (Alma 1:26).

Hjælper vi vore børn til at blive hjælpere, som handler og stræber efter at lære gennem studium og tro, eller har vi vænnet vore børn til at forvente, at de bliver undervist og er genstand for handling? Giver vi som forældre primært vore børn det, der åndeligt svarer til en fisk at spise, eller prøver vi konstant at hjælpe dem til at handle, at lære selv og at stå standhaftigt og urokkeligt? Hjælper vi vore børn til at blive ivrigt engageret i at bede, søge og banke på? (se 3 Ne 14:7).

Den åndelige forståelse, som I og jeg er blevet velsignet med at modtage, og som er blevet bekræftet i vores hjerte som værende sand, kan ganske enkelt ikke videregives til vore børn. Man er nødt til selv at betale prisen gennem flid og tilegnelse af viden gennem studium og også ved tro for at opnå og personligt »besidde« sådan viden. Kun herved kan det, som forstanden ved, også føles i hjertet. Kun sådan kan et barn komme ud over stadiet ved at stole på forældres og voksnes åndelige kundskab og erfaring og selv gøre krav på disse velsignelser. Kun sådan kan vore børn blive åndeligt forberedte på jordelivets udfordringer.

Løfte og vidnesbyrd

Jeg vidner om, at forældre, som vedvarende læser og taler om Mormons Bog med deres børn, som spontant bærer vidnesbyrd for deres børn, og som tilskynder børnene til som kendere af evangeliet at handle og ikke kun være genstand for handling, vil blive velsignet med øjne, som kan se langt (se Moses 6:27) og med ører, som kan høre lyden af hornet (se Ez 33:2-16). Den åndelige dømmekraft og inspiration, I vil modtage gennem kombinationen af disse tre hellige vaner, vil gøre jer i stand til at stå som vægtere i tårnet for jeres familie – vågne og altid udholdende (se Ef 6:18) – til velsignelse for jeres nærmeste familie og efterkommere. Jeg lover og vidner derom i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.