Så vore børn kan se Frelserens ansigt
Det er vores hellige ansvar som forældre og ledere for børn i denne opvoksende slægt at bringe dem til Frelseren.
For adskillige år siden underviste jeg en gruppe børnehaveledere i, hvordan man giver en kort evangelisk lektion til helt små børn. En af lederne havde sin lille dreng på skødet. Jeg holdt et billede af Frelseren i hånden, og mens jeg viste, hvordan man taler til små børn, begyndte jeg at tale om Jesus. Den lille dreng smuttede ned fra sin mors skød, tumlede over mod mig, kiggede intenst på billedet og rørte ved ansigtet. På det tidspunkt i samtalen spurgte jeg: »Hvem er det?« Med et smil på læberne svarede barnet: »Jesus.«
Barnet var ikke engang gammelt nok til at sige sit eget navn, men han genkendte billedet og kendte Frelserens navn. Da jeg modtog dette søde svar, tænkte jeg på Frelserens ord, da han sagde: »Søg altid Herrens ansigt, så I ved tålmodighed kan bevare jeres sjæl, så skal I få evigt liv« (L&P 101:38).
Hvad vil det sige at søge Herrens ansigt? Det betyder selvfølgelig mere end blot at genkende ham på et billede. Kristi opfordring til at søge ham er en opfordring til at vide, hvem han er, hvad han har gjort for os, og hvad han har bedt os gøre. At komme til Kristus og til sidst se hans ansigt finder kun sted, når vi kommer tættere på ham gennem vores tro og handlinger. Det kommer gennem et helt livs stræben. Så hvordan søger vi ham i dette liv, så vi kan se hans ansigt i det næste?
Vi har beretningen i 3 Nefi om et folk, der faktisk så Frelserens ansigt i dette liv. Og selv om vi måske ikke ser ham nu, kan vi måske tage ved lære af deres oplevelse. Efter Frelserens død viste han sig for disse mennesker, underviste dem og velsignede dem. »Og det skete, at han befalede dem, at deres små børn skulle bringes frem« (3 Ne 17:11).
Det er vores hellige ansvar som forældre og ledere for børn i denne opvoksende slægt at bringe dem til Frelseren, så de kan se hans ansigt og ligeså vor himmelske Faders. Når vi gør det, bringer vi også os selv dertil.
Endnu engang spørgsmålet: Hvordan gør vi det, især i en verden, der er så forvirrende? I 3 Nefi elskede forældrene Herren. De var troende. De havde tro på de mirakler, Jesus udførte. De elskede deres børn. De samledes for at høre Herrens ord og adlød hans befaling om at bringe børnene hen til ham.
Efter børnene var blevet bragt frem, befalede Kristus forældrene at knæle. Så gjorde han det for dem, som han har gjort for os alle. Han bad til Faderen for dem, og det fortælles om det, han gjorde, at hans bøn var så »stor og vidunderlig«, at ord ikke kan beskrive det (3 Ne 17:16). Ved at komme til Frelseren og tage imod hans forsoning blev disse forældre styrket til at gøre alt, hvad der var nødvendigt, for at »bringe« deres børn frem.
En anden ting, Kristus bad disse forældre om at gøre, står i 3 Ne 22:13: »Og alle dine børn skal blive undervist af Herren; og stor skal dine børns fred blive.«
Altså, som følge af deres egen oplevelse med Frelseren, underviste disse nefitiske forældre deres børn om ham. De lærte dem at elske Herren. De underviste dem i hans evangelium. De underviste dem i, hvordan de skulle efterleve det. De underviste dem så godt, at der var retfærdighed og fred i landet i 200 år (se 4 Ne 1:1-22).
Og nu vil jeg bede jer om at se på dem omkring jer, som I elsker. Det er dem, der betyder mest – vores familie. Jeg er så sikker som noget på, at I ønsker, at den familie skal være jeres for evigt. Beretningen i 3 Nefi kan hjælpe os med at føre vore børn til ham, fordi den anviser den vej, vi skal følge. For det første må vi elske Herren af hele vores hjerte, og vi må elske vore børn. For det andet må vi være et værdigt eksempel for dem på fortsat at søge Herren og stræbe efter at efterleve evangeliet. For det tredje må vi undervise vore børn i evangeliet og i, hvordan man efterlever dets lærdomme.
At følge denne fremgangsmåde for at bringe vore børn til Frelseren er en proces. Lad os se på fremgangsmåden igen. For det første må vi lære, hvordan vi skal elske Herren og vores familie. Det tager tid, erfaring og tro. Det kræver uselvisk tjeneste. Når vi så er fyldt med Herrens kærlighed, kan vi elske. Han kan græde over det, vi gør, men han elsker os og er der altid for at hjælpe os. Det er sådan, vi må lære at elske vore børn.
For det andet må vi blive værdige eksempler. Det er også en proces. Hvis vi ønsker, at vore børn skal komme til Kristus, så de kan se hans ansigt, er det vigtigt, at vi også stræber efter at se det. Vi må kende vejen, før vi kan vise den til dem. Vi må sætte vores eget liv i orden, så børnene kan se hen til os og følge os. Vi kunne spørge os selv: »Hvad ser mine børn, når de ser på mig?« »Ser de Frelseren i mig på grund af den måde, jeg lever mit liv på?«
Husk nu, at ingen af os er et fuldkomment eksempel for vore børn, men vi kan alle blive værdige forældre og ledere. Vores stræben efter at blive værdige er et eksempel i sig selv. Det kan til tider føles, som om vi ikke slår til, men vi kan blive ved med at prøve. Med Herren og ved Herren kan vi blive styrket til at blive den, vi har brug for at være. Vi kan gøre det, vi har brug for at gøre.
Og for det tredje er der processen med at bringe vore børn til Frelseren ved at lære dem evangeliets sandheder fra skrifterne og profeterne og hjælpe dem til at føle og genkende Ånden. Selv meget små børn kan forstå og tage imod det, der er af evig natur. De elsker skrifterne, og de elsker profeten. De ønsker intuitivt at være gode. Det er op til os at hjælpe dem med at holde forbindelsen til himlen åben. Det er op til os at beskytte dem mod påvirkninger, der leder dem bort fra Ånden. Vi kan finde hjælp og vejledning i skrifterne. Så kan vi lære vore børn at finde deres egne svar der. Vi kan undervise vore børn i de rette principper og hjælpe dem med at anvende disse principper i deres liv. Vi kan lede dem hen mod Ånden, så de kan modtage deres eget vidnesbyrd om de sandheder, de lærer. Vi kan hjælpe dem med at finde glæde ved at efterleve evangeliet. Det vil bygge et fundament af tro og lydighed i deres liv, som vil styrke dem.
Nuvel, alt dette kommer ikke af sig selv. Beretningen om nefitterne fortæller, at disse familier havde fred i 200 år. Men det har afgjort krævet en stor indsats. Det kræver en masse hårdt arbejde, tålmodighed og tro, men intet er vigtigere eller mere berigende. Og Herren vil hjælpe os, for han elsker disse børn endnu mere, end vi gør. Han elsker dem, og han vil velsigne dem.
I husker, at han velsignede de nefitiske børn enkeltvis og bad for dem (se 3 Ne 17:14-17, 21). Så »talte [han] til mængden og sagde til dem: Se jeres små!
Og da de så op for at se dem, kastede de blikket mod himlen, og de så himlene åbne, og de så engle stige ned fra himlen, som var det midt gennem ild, og de kom ned og omgav de små, og de blev omringet af ild; og englene betjente dem« (3 Ne 17:23-24).
Hvordan kan vore børn opleve velsignelser som disse i dag? Ældste M. Russell Ballard har sagt: »De af os, som er blevet betroet med dyrebare børn, er blevet overdraget et helligt og ædelt hverv, for det er os, som Gud har udset til at favne vor tids børn med kærlighed og troens ild og en forståelse af, hvem de er« (»Se jeres børn«, Stjernen, okt. 1994, s. 40).
Søskende, vi er de engle, som vor himmelske Fader har sendt i dag for at velsigne børnene, og vi kan hjælpe dem til en dag at se Frelserens ansigt, når vi underviser i evangeliets principper og fylder vores hjem med glæden ved at efterleve dem. Sammen kan vi lære ham at kende. Vi kan føle hans kærlighed og hans velsignelser. Og gennem ham kan vi vende tilbage til Faderens nærhed. Det gør vi, når vi er villige til at være lydige, trofaste og flittige til at følge hans lærdomme.
»Sandelig, så siger Herren: »Det skal ske, at hver sjæl, der aflægger sine synder og kommer til mig og påkalder mit navn og adlyder min røst og holder mine befalinger, skal se mit ansigt og vide, at jeg er« (L&P 93:1).
Brødre og søstre, jeg ved, at Gud lever. Jesus Kristus er hans Søn, vor Frelser og Forløser. Han har opfordret os til at komme til sig og har befalet os at bringe vore børn med, så vi sammen kan se hans ansigt og leve for evigt sammen med ham og vor Fader i himlen. Det er min bøn, at vi alle må arbejde sammen om at modtage denne store velsignelse. I Jesu Kristi navn. Amen.