Nyt Pligt mod Gud-program bekendtgjort
Som bekendtgjort under generalkonferencen er der blevet udviklet et nyt Pligt mod Gud-program under ledelse af levende profeter for at hjælpe unge mænd med at opbygge åndelig styrke og opfylde deres præstedømmepligter.
«[Det nye Pligt mod Gud-program] er et stærkt redskab», sagde præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, under mødet lørdag formiddag. »Den vil styrke de unge mænds vidnesbyrd og deres forhold til Gud. Den vil hjælpe dem med at lære og ønske at opfylde deres pligter i præstedømmet. Den vil styrke deres forhold til deres forældre, blandt kvorummets medlemmer og til deres ledere.«
Det nye Pligt mod Gud-program er blevet forenklet og målrettet. Kravene til alle tre aldersgrupper står tillige med instruktioner til forældre og ledere i samme hæfte. Hæftet og de tilhørende materialer kan fås på 27 sprog mellem juni og august 2010. Yderligere oversættelser af materialet bliver tilgængelige i løbet af året.
Aktiviteterne er tilrettelagt således, at de unge mænd kan lære om et evangelisk princip eller en præstedømmepligt, udføre det, de har lært, og derpå fortælle om deres tanker og følelser til forældre, kirkeledere eller deres kvorum.
»Som diakon, lærer og præst kan I deltage i aktiviteter, som vil hjælpe jer til at opbygge åndelig styrke samt lære og udføre jeres præstedømmepligter«, sagde David L. Beck, Unge Mænds hovedpræsident, under præstedømmets møde ved generalkonferencen. »Det nye Pligt mod Gud-program vil vejlede jer på rejsen til at fuldføre jeres pligt mod Gud og vise jer det storslåede ved Det Aronske Præstedømme.«
Programmet er beregnet til at opmuntre unge mænd til at tage ansvar for deres egen udvikling, men det giver også mulighed for at styrke forholdet mellem de unge mænd og deres forældre, ledere og kvorumsmedlemmer. Mange af aktiviteterne kan let tilpasses familieaften samt møder og aktiviteter i kvorummet.
»Jeres forældre, ledere og kvorumsmedlemmer spiller en vigtig rolle i Pligt mod Gud-programmet,« sagde bror Beck til Kirkens tidsskrifter. »Kvorumsmøder om søndagen skal sørge for regelmæssig mulighed for at lære, handle og fortælle.«
De unge mænd opfordres til at arbejde videre i det nuværende program, indtil det nye program er sat i værk i deres menighed. Når det nye program først er sat i værk, bør hver unge mand begynde at arbejde med det afsnit, der svarer til hans nuværende præstedømmeembede. Hvis han er tæt på at afslutte kravene til det certifikat eller den medalje, der svarer til hans embede i det hidtidige program, kan han færdiggøre de krav, hvorefter han begynder at arbejde i det nye program.
»Hver aktivitet i Udførelse af min pligt mod Gud følger et mønster, der kan hjælpe dig til at blive den præstedømmebærer, som Herren ønsker, du skal blive,« sagde bror Beck.
Yderligere oplysninger og materialer vil kunne findes online på DutyToGod.lds.org.