Mødre og døtre
Det er vigtigt i disse sidste dage – endog altafgørende – at forældre og børn lytter til og lærer af hinanden.
Brødre og søstre, for seks måneder siden talte jeg ved præstedømmets møde ved generalkonferencen til fædre og sønner. Som man kan forvente, så har mine fem døtre, 24 børnebørn, der er piger, og et konstant stigende antal af oldebørn, der er piger, bedt om tilsvarende opmærksomhed. Så i dag vil jeg primært tale til mødre og døtre i Kirken.
Min kære hustru, Barbara, har for evigt sat sit præg på vores døtre og børnebørn – og tilsvarende har de også på hende. Mødre og døtre har en vigtig rolle med at hjælpe hinanden til at udforske deres uendelige muligheder til trods for verdens undergravende indflydelse, hvor kvindelighed og moderskab fordærves og manipuleres.
I en tale til Kirkens kvinder for snart 100 år siden, sagde præsident Joseph F. Smith: »I skal ikke ledes af verdens kvinder, I skal lede verden og især lede verdens kvinder i alt, hvad der er prisværdigt, alt der er guddommeligt, alt der er opbyggende og forædlende for menneskenes børn« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph F. Smith, 1999, s. 184).
Søstre, vi, jeres brødre, kan ikke gøre det, som I blev guddommeligt udpeget til at gøre, før verden blev grundlagt. Vi kan prøve, men vi kan ikke gøre os håb om at få samme unikke gaver som jer. Der er intet i denne verden, som er så personligt, plejende eller livsændrende som en retfærdig kvindes indflydelse.
Jeg ved, at nogle af jer unge piger ikke har mødre, som I kan tale med om disse ting. Og nogle af jer kvinder har heller ikke døtre på nuværende tidspunkt. Men på grund af, at alle kvinder gennem deres guddommelige natur både har det medfødte talent for og kaldet til at være mødre i sig, så vil det meste af det, jeg siger, være rettet lige så meget på bedstemødre, tanter, søstre, stedmødre, svigermødre, ledere og andre vejledere, der sommetider udfylder tomrummet i disse væsentlige forhold mellem mor og datter.
Unge piger, jeres mødre elsker jer. I jer ser de løftet om fremtidige generationer. Alt, hvad I opnår, enhver udfordring I overvinder, glæder dem inderligt. Og på samme måde er jeres bekymringer og hjertesorg, også deres bekymring og hjertesorg.
I aften vil jeg give jer unge piger nogle forslag til, hvordan I får det bedste ud af jeres forhold til jeres mor. Og derefter har jeg et par tanker, som jeg gerne vil dele med mødrene om, hvordan de kan maksimere deres indflydelse på deres døtre, såvel som de øvrige medlemmer af deres familie.
Det er desværre alt for let at illustrere forvirringen og forvanskningen af kvindeligheden i dagens samfund. Usømmelige, umoralske, ubeherskede kvinder fylder i æteren, lægger beslag på tidsskrifter og viser sig på filmlærredet – alt imens de hyldes af verden. Apostlen Paulus talte profetisk om de »hårde tider«, som ville komme i de sidste dage og især om de ting, som i særdeleshed må have virket mærkeligt på ham: »Kvinder, der er belæssede med synder og lader sig lede af alle mulige lyster« (2 Tim 3:1, 6). Popkulturen i dag fremstiller ofte kvinder som dumme, ubetydelige, tankeløse og magtesløse. Den gør dem respektløst til objekter og antyder så, at den eneste måde de er i stand til at sætte deres præg på menneskeheden er ved forførelse – utvivlsomt det mest gennemtrængende og farlige budskab, som modstanderen sender til kvinder om sig selv.
Og derfor, mine kære unge piger, trygler jeg jer om ikke at se efter jeres forbilleder og vejledere i popkulturen. Se på jeres trofaste mødre, de viser vejen. Efterlign dem og ikke berømtheder, hvis standarder ikke er Herrens standarder, og hvis værdier ikke afspejler et evigt perspektiv. Se på jeres mødre. Lær af hendes styrker, hendes mod og hendes trofasthed. Lyt til hende. Hun er måske ikke noget lyn med sms’erne; hun er måske ikke engang på Facebook. Men når det drejer sig om det, der rører sig i hjertet og i forhold til Herren, så er hun en kilde til kundskab. Når I nærmer jer alderen, hvor I skal giftes og have børn, så vil hun være jeres største kilde til visdom. Ingen anden person på jorden elsker jer på samme vis eller er villig til at ofre så meget for at opmuntre og hjælpe jer til at blive lykkelige – i dette liv og for evigt.
Elsk jeres mor, unge søstre. Respektér hende. Lyt til hende. Stol på hende. Hun tænker altid på jeres bedste. Hun bekymrer sig om jeres evige sikkerhed og glæde. Vær sød ved hende. Bær over med hendes ufuldkommenheder, dem har hun også. Det har vi alle.
Nu vil jeg gerne dele nogle tanker, jeg har gjort mig, med jer mødre om den særlige rolle, I spiller for jeres døtre. Vi har en ven i familien, som ofte er ude at rejse med medlemmer af sin familie. Det, hun først bemærker efter hver rejse, er, hvordan de unge piger opfører sig som deres mødre. Hvis mødrene er påpasselige, er døtrene det også. Hvis mødrene er sømmelige, er døtrene det også. Hvis mødrene kommer i klipklapper og andet fritidstøj til nadvermødet, gør deres døtre det også. Mødre, jeres eksempel er ekstremt vigtigt for jeres døtre – også selvom de ikke ved det.
Gennem historien har kvinder altid været dem, der underviser i moralske værdier. Det begynder ved vuggen og fortsætter livet igennem. I dag bliver vores samfund bombarderet med farlige og ondsindede budskaber om kvinder og moderskab. Følger I de budskaber, kan I føre jeres døtre ind på vejen, som fører til synd og selvdestruktion. Jeres døtre forstår det måske ikke, medmindre I fortæller dem det eller, hvad der er bedre, viser dem, hvordan man træffer de gode valg. Som mødre i Israel, er I jeres døtres første bolværk mod verdens bedrag.
Nu ved jeg godt, at det til tider kan virke, som om vores børn ikke hører efter, når vi prøver at lære dem noget. Tro mig – jeg har set de himmelvendte øjne hos teenagere, bedst som man skal til at sige det, man selv synes, er den bedste del af sin instruktion. Lad mig forsikre jer om, at selv om I tror, at jeres døtre ikke hører efter, så lærer de stadig af at iagttage jer og se om jeres handlinger stemmer overens med det, I siger. Ralph Waldo Emerson tilskrives at have sagt: »Det, du gør, taler så højt, at jeg ikke kan høre det, du siger« (se Ralph Keyes, The Quote Verifier, 2006, s. 56).
Lær jeres døtre at finde glæde ved at passe børn. Det er der, deres kærlighed og talenter vil have den største, evige betydning. Overvej det i relation til den formaning, præsident Harold B. Lee kom med: »Det vigtigste … arbejde, I nogensinde vil udføre, vil være inden for jeres eget hjems vægge« (Kirkens præsidenters lærdomme: Harold B. Lee, 2000, s. 134). Det gælder selvfølgelig for os alle sammen, men det har især stor betydning, når man tænker på forholdet mellem mødre og døtre.
Mødre, lær jeres døtre, at en trofast Guds datter undgår fristelsen til at sladre om eller dømme andre. I en tale til Hjælpeforeningen i Nauvoo gav profeten Joseph Smith søstrene dette råd: »Tungen er svær at tæmme – omtal ikke det, der er uden betydning« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 450).
I de senere år har der været et utal af artikler, bøger og film om kvinder og piger, som sladrer og er ondsindede. Satan står altid på spring for at underminere det mest dyrebare i kvindens guddommelige natur – evnen til at nære.
Et mor og datter-forhold består i, at en datter lærer at nære ved at blive næret. Hun er elsket. Hun lærer og oplever på første hånd, hvordan det føles, at nogen bryder sig nok om hende til at rette hende, samtidig med at man fortsat opmuntrer og tror på hende.
Søstre, husk at Gud er kilden til al moralsk og åndelig kraft. Vi opnår tilgang til den kraft ved at indgå pagter med ham og holde disse pagter. Mødre, lær jeres døtre vigtigheden af at indgå pagter og vis dem, hvordan man holder de pagter, så de får et stærkt ønske om at leve værdigt og tage til templet.
I dagens verden indebærer det at tale med jeres døtre om sex. Jeres døtre, såvel som jeres sønner, vokser op i en verden, som åbenlyst tilslutter sig tidlig, tilfældig og tankeløs promiskuitet. Usømmelige, ukyske kvinder glamouriseres og bliver alt for ofte hyldet og efterlignet. Selvom der er tiltag, vi kan gøre i vore hjem og familier for at mindske udsættelsen for disse anstødelige elementer ved nutidens livsstil, kan vore døtre ikke helt undgå de åbenlyst seksuelle budskaber og tillokkelser, som omgiver dem. I er nødt til tale ofte og åbent om disse ting, så I kan lære jeres døtre sandheden om dem.
De er fx nødt til at forstå, at når de klæder sig i for stramt, for kort eller for lavtaljet tøj, så kan de ikke undgå at sende de forkerte signaler til de unge mænd, de omgås, men i deres eget sind foreviger de også den falske antagelse, at en kvindes værd udelukkende måles på hendes sanselige udstråling. Det har aldrig og bliver aldrig en retfærdig definition på en af Guds trofaste døtre. Det har de brug for at høre – tydeligt og gentagne gange – fra jeres mund, og de har brug for at se det anvendt korrekt og vedholdende i jeres egne personlige standarder for påklædning, soignering og sømmelig livsstil.
Alle unge er mere tilbøjelige til at indgå og holde pagterne, hvis de lærer, hvordan man genkender Åndens tilstedeværelse og røst. Lær jeres døtre om det, der hører Ånden til. Led dem til skrifterne. Giv dem oplevelser, som kan lære dem at værdsætte velsignelsen ved at have præstedømmets kraft i deres liv. Ved at holde pagter vil de lære at lytte til Herrens røst og modtage personlig åbenbaring. Gud vil i sandhed høre og besvare deres bønner. Temaet for GUF i 2010 går ikke blot på vore unge, men på os alle: »Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går« (Jos 1:9). Dette vil føre dem sikkert til Herrens hus’ velsignelser.
Sørg for, at de ved, at overholdelse af pagterne er den sikreste vej til evig lykke. Og hvis det er nødvendigt, så lær dem, hvordan man omvender sig og forbliver ren og værdig.
Hvis dette lyder bekendt, mine brødre og søstre, så er det fordi, jeg har nu talt til forældre og deres børn ved tre generalkonferencer i træk. I april sidste år opfordrede jeg de unge til at »lær[e] af fortiden.« Jeg citerer fra den tale: »Når I er villige til at lytte og lære, kommer nogle af livets mest vigtige lektier fra dem, som er gået forud for jer … Hvor meget bedre vil jeres tilværelse ikke blive, hvis I følger Kristi trofaste disciples fine eksempel« (»Lær af fortiden«, Liahona, maj 2009, s. 31, 33).
I oktober sidste år talte jeg til fædre og sønner ved præstedømmemødet og i dag har jeg primært talt til mødre og døtre. I hvert tilfælde har mit budskab været forskelligt, men alligevel tilsvarende. Jeg håber, at I lytter og ser et mønster og hører et vedholdende og konstant budskab om, at det i disse sidste dage er vigtigt – endog altafgørende – at forældre og børn lytter til og lærer af hinanden. Det er ikke luftige koncepter, jeg har talt om. De udgør essensen, kernen i Guds plan for vores evige lykke og fred.
Kirken vil hjælpe, hvor vi kan. Vi er der for at støtte og styrke jer som forældre og børn. Men hjemmet er det vigtigste sted at forberede nutidens unge på at være morgendagens ledere i familien og i Kirken. Det påhviler os hver især som mødre og fædre at gøre alt, vi kan for at berede vore unge til at være trofaste og retfærdige mænd og kvinder. Det er i hjemmet, vi må undervise i evangeliet i teori og praksis.
Jeg afslutter min tale med denne profetiske udtalelse af præsident Joseph F. Smith: »Vore [familie]bånd er ikke udelukkende for dette liv eller for tid, som vi skelner den fra evigheden. Vi lever for tid og evighed. Vi danner bånd og familie for tid og evighed … Hvem er der foruden de sidste dages hellige, som tænker på, at familiebåndene fortsat vil eksistere hinsides graven; hvor faderen, moderen og børnene anerkender hinanden? … denne familieorganisation vil være en enhed i Guds værks store, fuldkomne organisation og alle er bestemt til at fortsætte gennem tid og evighed?« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph F. Smith, s. 385, 386).
Må Gud velsigne os til inden for hjemmets rammer at lære, nære og forberede hinanden til det store værk, som må udføres af os alle nu og i fremtiden, er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.