Ingen plads til min sjæls fjende

Ældste Jeffrey R. Holland

De Tolv Apostles Kvorum

Må glæden ved vores troskab mod det højeste og bedste i os være vores, idet vi bevarer vores kærlighed og ægteskab, vores samfund og vores sjæl så rene, som det var meningen, at de skulle være.

Da søster Holland og jeg for nylig forlod et fly i en fjerntliggende lufthavn, var der tre smukke, unge kvinder fra samme fly, som skyndte sig hen for at hilse på os. De præsenterede sig som medlemmer af Kirken, hvilket ikke kom som en overraskelse, for folk, der ikke har samme tro som os, løber sjældent hen til os i lufthavne. I en samtale, vi ikke helt havde set komme, fandt vi gennem deres tårer snart ud af, at alle disse tre kvinder for nylig var blevet skilt, og i hvert tilfælde havde deres mænd været dem utro, og i hvert tilfælde var frøet til fremmedgørelse og overtrædelse sået ved at blive draget af pornografi.

Med den triste indledning på mit emne i dag, som det er udfordrende for mig at tale om, føler jeg det lige som Jakob, der sagde: »Og det bedrøver mig også, at jeg må tale med så megen ligefremhed … foran … [mange hvis] … følelser er overordentlig sarte og dydige og fintmærkende.«¹ Men ligefremme er vi nødt til at være. Måske var det faderen eller bedstefaren i mig, men tårerne i disse unge kvinders øjne, fik tårerne frem i mine og søster Hollands, og spørgsmålene, de stillede, efterlod mig undrende – hvorfor er der så meget moralsk fordærv omkring os, og hvorfor bliver så mange personer og familier inklusive nogle i Kirken, ofre for det og dermed tragisk mærket af det?

Men selvfølgelig kendte jeg i det mindste delvist svaret på mit eget spørgsmål. Næsten hver dag bliver vi alle udsat for umoralske budskaber af en eller anden art, som vælter ind over os fra alle sider. Den mørke side af film-, tv- og musikindustrien træder længere og længere ud i et stødende sprog og seksuelt krænkende adfærd. Desværre giver den samme computer- og internetteknologi, som giver mig mulighed for at lave slægtsforskning og forberede navne til templet, uden filtre og kontrolmekanismer mine børn og børnebørn adgang til en global kloak af billeder, som kan sætte spor i deres sind for evigt.

Husk, at disse unge hustruer sagde, at deres mænds utroskab begyndte med fascination af pornografi, men umoralsk aktivitet er ikke kun et problem for mænd, og ægtemænd er ikke de eneste, der krænker. Det kompromitterende klik med musen – inklusive hvad der kan ske i et chatroom – respekterer ingen, hverken mænd eller kvinder, unge eller gamle, gifte eller enlige. Og bare for at være sikker på, at fristelser er tilgængelige overalt, har modstanderen travlt med at udstrække sin dækning, som de kalder det i branchen, til mobiltelefoner, videospil og MP3-afspillere.

Hvis vi holder op med kun at save grenene af problemet og går mere direkte til roden, finder vi ikke overraskende begæret der, som lurer i smug. Begær er et modbydeligt ord og et modbydeligt emne for mig at tale om, men der er god grund til, at det i nogle overleveringer er kendt som den mest dødbringende af de syv dødssynder.²

Hvorfor er begær en dødssynd? Ja, udover den totalt åndsødelæggende virkning det har på vores sjæl, tror jeg, at det er en synd, fordi den tilsmudser det fineste og helligste forhold, Gud har givet os i jordelivet – nemlig den kærlighed en mand og kvinde kan have til hinanden, og ønsket det par har om at bringe børn ind i en familie, der kan være evig. Nogle har engang sagt, at sand kærlighed må omfatte ideen om bestandighed. Sand kærlighed varer ved. Men begæret slår lige så hurtigt om, som man kan bladre i et pornoblad eller glo på endnu et potentielt objekt for tilfredsstillelse, som måtte gå forbi, det være sig mand eller kvinde. Sand kærlighed er vi helt pjankede med, som jeg er med søster Holland, vi har lyst til at råbe det ud til hele verden. Men begær er karakteriseret af skam og snigen, og er næsten patologisk hemmeligt – jo senere på dagen og mørkere om natten jo bedre, og gerne med en dobbeltboltet dør for en sikkerheds skyld. Kærlighed får os instinktivt til at række ud mod Gud og andre mennesker. Begær er på den anden side alt andet end fromt og berømmer selvoptagethed. Kærligheden kommer med åbne arme og åbent hjerte, begær kommer kun med åben appetit.

Dette er bare nogle af årsagerne til, at fornedrelse af kærlighedens sande betydning – om det er med et billede eller en anden person – er så destruktiv. Det ødelægger det, som kun overgås af vores tro på Gud, nemlig troen på dem, vi elsker. Det ryster de grundpiller af tillid, som nuværende – eller fremtidig – kærlighed bygger på, og det tager så lang tid at gendanne den tillid, når den en gang er brudt. Tænk tanken lidt videre, uanset om det er noget så personligt som et familiemedlem eller offentligt som politikere, forretningsledere, mediekendisser eller sportsstjerner, og snart nok kan vi på bygninger, som engang blev bygget for at huse moralsk ansvarlige foreninger, hænge et skilt med »Tomt.«³

Hvad enten vi er enlige eller gifte, unge eller gamle, så lad os et øjeblik tale om, hvordan vi vogter os mod sådanne fristelser, uanset i hvilken skikkelse de måtte komme. Vi kan måske ikke kurere alle samfundets sygdomme i dag, men lad os tale om, hvad nogle personlige skridt kan være.

Først og fremmest må I begynde med at adskille jer fra folk, materialer og omstændigheder, som vil skade jer. De, der kæmper med en ting som alkoholisme, ved, at det kan være fatalt at være for tæt på. Det gælder også moralske anliggender. Som Josef, da han stod over for Potifars hustru,⁴ så løb, løb så langt væk I kan fra det eller de, der fængsler jer. Og når I flygter fra fristelsens skueplads, så oplys ikke adressen til eftersendelse.
Anerkend, at mennesker, der er trælbundet af reel afhængighed, ofte har brug for mere end selvhjælp, og det kan være fra jer. Søg den hjælp og byd den velkommen. Tal med jeres biskop. Følg hans råd. Bed om en præstedømmevelsignelse. Brug tilbuddene fra Kirkens familietjeneste eller søg passende professionel hjælp. Bed uden ophør. Bed om engles hjælp.
Tillige med filtre på computerne og låg på følelserne, så husk, at den eneste virkelige kontrol i livet er selvkontrol. Udøv mere kontrol selv i de marginale øjeblikke, I møder. Hvis et tv-program er usømmeligt, så sluk. Hvis en film er rå, så gå. Hvis et upassende forhold er under opsejling, så afslut det. Mange af disse påvirkninger er måske i det mindste ikke til at begynde med dårlige teknisk set, men de kan forpurre vores dømmekraft, sløve vores åndelighed og føre til noget, som kan være dårligt. Et gammelt ordsprog siger, at en lang rejse begynder med et skridt,⁵ så hold øje med, hvor I går.
Uvelkomne tanker kan som en tyv om natten komme og søge adgang til vores sind. Men vi behøver ikke åbne døren på vid gab, servere te og boller og så fortælle dem, hvor sølvtøjet ligger! (I bør heller ikke servere te). Smid slynglerne ud! Erstat de uanstændige tanker med håbefulde billeder og glade minder. Forestil jer ansigterne på dem, I elsker, som ville blive knust, hvis I svigtede dem. Mere end én mand er blevet reddet fra synd eller dumhed ved at mindes sin mors, sin hustrus eller sit barns ansigt, som ventede på ham derhjemme. Uanset, hvilke tanker I har, så sørg for, at de kun er velkomne i jeres hjerte efter aftale. Og som en gammel digter engang sagde, lad viljen være din fornuft.⁶
Fremelsk og vær, hvor Herrens Ånd er. Sørg for, det også gælder jeres hus eller lejlighed, hvilket dikterer den kunst, musik og litteratur I har der. Har I fået jeres begavelse, så tag til templet så ofte, I har mulighed for det. Husk, at templet udruster jer »med [Guds] kraft … [lader hans] herlighed … være omkring [jer] og [lader hans] engle passe på [jer]«.⁷ Og når I forlader templet, så husk på, at de symboler, I tager med jer, aldrig skal tilsidesættes eller glemmes.

De fleste mennesker med problemer udbryder ofte: »Hvad tænkte jeg dog på?« Uanset hvad de tænkte på, så tænkte de ikke på Kristus. Og alligevel lover vi som medlemmer af hans kirke hver søndag hele livet at påtage os hans navn og »altid erindre ham.«⁸ Så lad os arbejde lidt hårdere på at erindre ham – især at han tog »vore sygdomme … [og bar] vore lidelser … han blev … knust for vore synder … ved hans sår blev vi helbredt.«⁹ Det bør da bestemt vejlede vore handlinger på dramatisk vis, hvis vi erindrer, at hver gang vi overtræder, skader vi ikke blot dem, vi elsker, men vi skader også ham, der elskede os så højt. Men hvis vi synder, uanset hvor alvorlig den synd måtte være, kan vi blive reddet af det selvsamme majestætiske væsen, han, som bærer det eneste navn under himlen, hvorved nogen mand eller kvinde kan blive frelst.¹⁰ Når vi konfronteres med vore overtrædelser, og vores sjæl er oprørt med virkelig smerte, må vi da alle lyde som Alma, der havde omvendt sig, og udtale hans livsændrende råb: »O Jesus, du Guds Søn, hav barmhjertighed med mig.«¹¹

Brødre og søstre, jeg elsker jer. Præsident Thomas S. Monson og brødrene elsker jer. Men langt vigtigere er det, at jeres Fader i himlen elsker jer. Jeg har i dag forsøgt at tale om kærlighed – ægte kærlighed, sand kærlighed, respekt for den og den passende gengivelse af den i de sunde samfund, som menneskeheden har kendt; helligheden af den mellem en mand og kvinde, der er gift, og den familie, som kærlighed i sidste ende skaber. Jeg har forsøgt at tale om det forløsende udtryk for kærlighed, personificeringen af barmhjertighed, som gives os gennem Kristi nåde. Jeg har været nødt til også at tale om El Diablo, djævlen, far til løgn og begær, som vil gøre alt for at forfalske sand kærlighed, for at bespotte eller vanhellige sand kærlighed, hvor han end møder den. Og jeg har talt om hans ønske om at ødelægge os, hvis han kan.

Når vi møder sådanne fristelser i vor tid, må vi så sige, som den unge Nefi gjorde i sin: »[Jeg vil] ikke længere [give] plads for min sjæls fjende.«¹² Vi kan afvise den onde. Dersom vi ønsker det dybt og inderligt nok, så kan og vil den fjende blive irettesat af den Herre Jesu Kristi forløsende magt. Endvidere lover jeg jer, at hans evigtvarende evangeliums lys kan og vil atter skinne strålende der, hvor I frygtede, at livet var blevet håbløst og hjælpeløst mørkt. Må glæden ved vores troskab mod det højeste og bedste i os være vores, idet vi bevarer vores kærlighed og ægteskab, vores samfund og vores sjæl så rene, som det var meningen, at de skulle være, det beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.