Stræb efter at lære: I har et værk at udføre
Velsign jeres børn og jeres fremtidige hjem ved at lære så meget, som I kan nu.
Mine kære unge piger, hvor vi dog elsker hver og en af jer. Vi ser, hvordan I modigt rejser jer og lader jeres lys skinne i en verden, hvor store udfordringer er ledsaget af store muligheder. Dette kan måske få jer til at tænke: Hvordan ser min fremtid ud? Jeg forsikrer jer om, at I som Guds dydige døtre går en lys fremtid i møde! I lever i en tid, hvor evangeliets sandheder er blevet gengivet, og disse sandheder findes i jeres skrifter. I modtog Helligåndsgaven, da I blev døbt, og Helligånden underviser jer i sandheden og forbereder jer på livets udfordringer.
Gud gav jer handlefrihed og muligheden for at lære, mens I befinder jer på jorden, og han har et værk, som I skal udføre. For at udføre dette værk har I hver især et ansvar for at stræbe efter at lære. Nøglen til jeres fremtid, »håbets klare lys«,1 findes i det nye hæfte Til styrke for de unge under standarden om uddannelse og i Unge Pigers værdinorm kundskab.
»Uddannelse … åbner døren til muligheder.«2 Når I følger Herrens formaning om at »stræb[e] efter at lære, ja ved studium og også ved tro«,3 opnår I ikke blot kundskab fra jeres studium, men også mere lys, når I lærer ved tro.
Stræb efter at lære ved at studere flittigt. Sjældent vil I være i stand til at tilbringe så megen tid med at lære, som I kan nu. Præsident Gordon B. Hinckley har givet Kirkens unge følgende kloge råd: »Det studiemønster, I skaber i løbet af jeres skolegang, vil i høj grad påvirke jeres livslange tørst efter kundskab.«4 »I skal få al den uddannelse, som I overhovedet kan … I må ofre alt, hvad der er nødvendigt at ofre, for at kvalificere jer til at udføre denne verdens værk … Opøv jeres sind og jeres hænder til at blive en indflydelse for det gode, idet I går fremad i livet.«5
Specielt henvendt til de unge piger har præsident Thomas S. Monson sagt: »Fremtiden er ofte uvis. Derfor er det nødvendigt, at vi forbereder os på det usikre … Jeg opfordrer jer kraftigt til at få en uddannelse og lære nyttige færdigheder, sådan at I, hvis situationen skulle opstå, står rustet til at være forsørger.«6
Unge piger, følg rådet fra disse kloge og inspirerede profeter. Vær gode elever. Rejs jer og lad jeres lys skinne i jeres skole gennem hårdt arbejde, ærlighed og retskaffenhed. Hvis I kæmper med eller er modløse over jeres præstation i skolen, så søg hjælp hos jeres forældre, lærere og hjælpsomme kirkemedlemmer. Giv aldrig op!
Lav en liste over det, I ønsker at lære, og »fortæl [jeres] forældre, venner og ledere om [jeres] uddannelsesmål, så de kan støtte og opmuntre« jer.7 Dette er mønstret i Personlig fremgang.
Med al den nye teknologi er I vidner til en eksplosion af viden. I bliver konstant bombarderet med lyd, video og netværk. Vær selektive og lad ikke denne bølge af informationer distrahere jer eller udsætte jeres fremgang. Rejs jer unge piger! I sætter selv jeres mål. I beslutter, hvad der kommer ind i jeres sind og hjerte.
Noget af det vigtigste, I kommer til at lære, foregår uden for klasseværelset. Omgiv jer med eksemplariske kvinder, der kan lære jer færdigheder inden for husførelse, kunst, musik, slægtsforskning, sport, samt skriftlig eller mundtlig fremførelse. Lær dem at kende og bed dem om at vejlede jer. Når I har lært noget nyt, kan I undervise i det i GUF eller blive mentor for en anden ung pige som en del af kravene for at få jeres særlige vedhæng.
Udover min vidunderlige mor har jeg haft mange mentorer i mit liv. Jeg stiftede først bekendtskab med vejledningsprocessen, da jeg bare var ni år gammel. Min primarylærer lærte mig at sy et korsstingbroderi »Jeg bringer evangeliets lys ind i mit hjem«, der hang på mit værelse i mine teenageår. Min lærer vejledte mig, rettede mig og opmuntrede mig altid hele vejen. Andre mentorer kom. To dygtige syersker i min menighed lærte mig at sy. Takket være deres vejledning, tålmodighed og opmuntring deltog jeg med en kjole i en sykonkurrence, da jeg var 14 år, og jeg vandt faktisk! Processen styrkede også min tørst efter kundskab og udmærkelse på andre områder.
Opnåelse af kundskab nu vil være meget værdifuldt, når I bliver mødre. »En mors uddannelsesniveau har en stor indflydelse på hendes børns valg af uddannelse.«8 En mors uddannelse kan være »nøglen til at bryde fattigdomscirklen«.9 Kvinder med en uddannelse »har en tendens til – at føde sundere børn, opfostre sundere børn, have større selvtillid, være mere robuste og besidde større fornuft og dømmekraft«.10
I »Familien: En proklamation til verden« læser vi, at »mødre har primært ansvaret for at opdrage deres børn.«11 At sørge for en uddannelse til jeres børn er en del af den opfostring, og det er jeres hellige ansvar. Ligesom de unge krigere, der havde fået det »fortalt af deres mødre,«12 bliver I den vigtigste lærer, jeres børn nogensinde får, så vær omhyggelige med, hvad I lærer. Velsign jeres børn og jeres fremtidige hjem ved at lære så meget, som I kan nu.
Stræb efter at lære ved tro. Vi lærer ved tro, når vi flittigt opnår åndelig kundskab gennem bøn, skriftstudium og lydighed, samt når vi søger Helligåndens vejledning, der vidner om al sandhed. Hvis I gør jeres for at opnå kundskab, kan Helligånden oplyse jeres sind. Idet I bestræber jer på at holde jer værdige, vil Helligånden give jer anvisning og mere lys til det, I lærer.
Da jeg var en ung pige, lånte jeg et par ski, der var alt for lange, og støvler, der var alt for store, og en ven lærte mig så at stå på ski! En smuk forårsdag med strålende solskin, perfekt sne og en skyfri blå himmel tog vi af sted. Bekymringen over de stejle pister blev erstattet af glæde, efterhånden som jeg lærte det. Og selvom jeg væltede en hel del på de lange ski, rejste jeg mig op og blev ved med at forsøge. Jeg kom til at elske den sport!
Jeg fandt dog hurtigt ud af, at ikke alle skidage og vejrforhold var ideelle. På overskyede dage stod vi på ski i vejrforhold, man kalder »fladt lys«. Fladt lys opstår, når lyset fra solen spredes af skyerne. Når man ser hen over den hvide sne, opdager man, at ens dybdefornemmelse forsvinder, og det er svært at bedømme, hvor stejl pisten er, eller at se buler og pukler på pisten.
Unge piger, I opfatter måske jeres fremtid på samme måde, som jeg opfattede den stejle skipiste. I kan somme tider føle, at I er omgivet af fladt lys, ude af stand til at se det, der ligger foran jer. At lære ved tro giver jer selvtillid og hjælper jer med at navigere gennem tider med usikkerhed.
I det 25. kapitel af Matthæusevangeliet lærer vi fra lignelsen om de ti brudepiger, at åndelig forberedelse er livsvigtig og må opnås individuelt. I husker, at alle ti brudepiger blev inviteret til at følges med brudgommen ind til bryllupsfesten, men kun fem kloge piger var rede og havde olie på deres lampe.
»Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud.
Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv.
Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket.«13
I synes måske, at det var egoistisk, at de fem kloge piger ikke delte deres olie, men det var umuligt. Åndelig forberedelse opnås individuelt, lidt efter lidt, og kan ikke deles med andre.
Det er nu, I flittigt skal arbejde på at styrke jeres åndelige kundskab – dråbe for dråbe – gennem bøn, skriftstudium og lydighed. Det er nu, I skal få en uddannelse – dråbe for dråbe. Enhver dydig tanke og handling tilfører også olie til jeres lamper, hvilket gør jer egnede til Helligåndens vejledning – vores guddommelige lærer.
Helligånden vil vejlede jer på jeres rejse her på jorden, selv når I føler, at I befinder jer i fladt lys, usikre på, hvad der ligger forude. I behøver ikke at frygte. Når I forbliver på stien, der fører til evigt liv, vil Helligånden vejlede jer i jeres beslutninger og i det, I lærer.
Jeg bærer af personlig erfaring vidnesbyrd om, at hvis I stræber efter at lære ikke blot ved studium, men også ved tro, vil I blive vejledt i det, »Herren … har brug for, at I gør, og det, I har brug for at vide.«14
Jeg fik min patriarkalske velsignelse som ung pige og blev rådet til at forberede mig og få en god uddannelse og tidligt i livet lære de dyder, man har brug for i husførelse og opfostring af børn. Jeg ønskede mig brændende min egen familie, men den velsignelse blev ikke opfyldt, før jeg var 37 år, hvor jeg endelig blev gift. Min mand var enkemand, så den dag vi blev beseglet i templet, blev jeg pludselig velsignet med ikke blot en ægtemand, men også en familie med fire børn.
Længe før den dag var der mange dage, hvor jeg følte, at jeg stod på ski i fladt lys og stillede følgende spørgsmål: »Hvad gemmer fremtiden til mig?« Jeg forsøgte at følge formaningerne i min patriarkalske velsignelse. Jeg studerede flittigt til skolelærer og fortsatte min uddannelse, så jeg kunne blive skoleleder. Jeg bad til vor himmelske Fader og søgte Helligåndens vejledning. Jeg holdt inderligt fast ved løftet fra profeterne, der forsikrede mig om, at hvis jeg »forbliver tro og trofast, holder mine pagter, tjener Gud, og elsker min Fader i himlen og Herren Jesus Kristus, vil jeg ikke blive nægtet de evige velsignelser, som vor himmelske Fader har til sine trofaste børn.«15
Jeg ved, at min uddannelse forberedte mig på et liv, der overhovedet ikke har været, sådan som jeg som ung pige havde forestillet mig. Jeg troede, at jeg studerede for at undervise skolebørn og mine fremtidige børn, men jeg vidste ikke, at Herren også forberedte mig på at undervise i engelsk i Mongoliet på en mission sammen med min mand og på at undervise Kirkens unge piger overalt i verden og på at undervise mine børnebørn i værdien af kundskab – alle vidunderlige velsignelser, jeg aldrig havde forestillet mig.
Jeg vidner om, at vor himmelske Fader virkelig kender og elsker jer. Han har tillid til jer og har et værk, som kun I kan udføre. Jeg ønsker at forsikre jer om, at I bliver forberedt til dette store værk, hvis I stræber efter at lære ved studium og ved tro. Jeg vidner om dette i Jesu Kristi navn. Amen.