Det Aronske Præstedømme: Rejs jer og brug Guds kraft
Præstedømmet skal udøves for at gøre godt. I er kaldet til at »rejs[e] jer og lad[e] jeres lys skinne«, ikke at skjule jeres lys i mørket.
For ikke så længe siden var jeg i Sydafrika, hvor jeg besøgte et hjem sammen med Thabiso, førsteassistenten i præsternes kvorum i Kagiso Menighed. Thabiso og hans biskop, der præsiderer og bærer nøglerne til det kvorum, havde bedt for de mindre aktive medlemmer i kvorummet og søgt inspiration til, hvem de skulle besøge, og hvordan de kunne hjælpe dem. De følte sig tilskyndet til at besøge Tebello, og de inviterede mig til at tage med dem.
Da vi først var kommet forbi den glubske vagthund, sad vi i stuen sammen med Tebello, en rolig ung mand, der var holdt op med at komme i kirke, fordi han havde haft travlt med andre gøremål om søndagen. Han var nervøs, men glad for at se os, og han inviterede endda sin familie til at være med. Biskoppen udtrykte sin kærlighed for familien og sit ønske om at hjælpe dem til at blive en evig familie ved at blive beseglet i templet. De blev rørt i hjertet, og vi kunne alle føle Helligåndens stærke tilstedeværelse i alle ord og følelser.
Men det var Thabisos ord, der gjorde en forskel under besøget. Det virkede på mig, som om denne unge præst talte englenes sprog – kærlige ord, vi alle kunne forstå, men som især rørte hans ven. »Jeg nød virkelig at tale med dig henne i kirken,« sagde han. »Du var altid venlig mod mig. Og ved du, at vores fodboldhold næsten er gået i opløsning, nu hvor vi ikke har dig. Du er så god til det.«
»Undskyld,« svarede Tebello. »Jeg kommer tilbage til jer drenge.«
»Det vil være fantastisk,« sagde Thabiso. »Husker du, hvordan vi plejede at forberede os til at tjene som missionærer? Kan vi begynde på det igen?«
»Ja,« svarede Tebello, »jeg ønsker at komme tilbage.«
Måske er den største glæde, jeg oplever som rådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab, at se præstedømmebærere rundt om i verden udøve kraften i Det Aronske Præstedømme. Men sommetider ser jeg også med et trist hjerte, hvordan mange unge mænd ikke forstår, hvor meget godt de kan gøre med den kraft, de bærer.
Præstedømmet er kraften og myndigheden fra Gud selv til at tjene hans børn. Hvis blot enhver ung mand, enhver bærer af Det Aronske Præstedømme, fuldt ud forstod, at hans præstedømme besidder nøglerne til englebetjening. Hvis blot de kunne forstå, at de har en hellig pligt til at hjælpe deres venner med at finde den sti, der fører til Frelseren. Hvis blot de vidste, at vor himmelske Fader giver dem kraften til at forklare sandheden om det gengivne evangelium med sådan en klarhed og oprigtighed, at andre kommer til at føle den ufornægtelige sandhed i Kristi ord.
Kære unge mænd i Kirken, lad mig stille jer et spørgsmål, som jeg håber, I bærer i jeres hjerte resten af livet. Hvilken større kraft kan I opnå på jorden end Guds præstedømme? Hvilken kraft kan være større end evnen til at hjælpe vor himmelske Fader med at ændre jeres medmenneskers tilværelse og hjælpe dem langs stien til evig lykke ved at blive renset for synd og andre forseelser?
Ligesom al anden kraft må præstedømmet udøves for at gøre godt. I er kaldet til at »rejs[e] jer og lad[e] jeres lys skinne« (L&P 115:5), ikke at skjule jeres lys i mørket. Kun de modige vil blive talt blandt de udvalgte. Når I udøver kraften i jeres hellige præstedømme, bliver jeres mod og selvtillid styrket. Unge mænd, jeg ved, at I har det bedst, når I tjener Gud. Jeg ved, at I er lykkeligst, når I er ivrigt engageret i en god sag. Højn kraften i jeres præstedømme ved at være rene og ved at være værdige.
Jeg gentager det kald, som ældste Jeffrey R. Holland gav jer fra denne talerstol for 6 måneder siden. »[Jeg] er … på udkig,« sagde han, »efter mænd, unge som gamle, der bekymrer sig nok om denne krig mellem godt og ondt, til frivilligt at melde sig og åbne munden. Vi er i krig.« Han fortsatte: »[Jeg] beder … om en stærkere og ivrigere stemme, ikke kun en stemme imod det onde … men en stemme for det gode, en stemme for evangeliet, en stemme for Gud« (»Modigt må vi kæmpe«, Liahona, nov. 2011, s. 44, 47).
Bærere af Det Aronske Præstedømme, vi er i krig. Og i denne krig er det bedste forsvar mod det onde at være en aktiv del af at fremme retskaffenhed. I kan ikke lytte til grimme ord og lade som om, at I ikke hører dem. I kan ikke, alene eller sammen med andre, se billeder, som I ved, er sjofle, og lade som om, at I ikke ser dem. I kan ikke røre ved noget urent og lade som om, at det ikke betyder noget. I kan ikke være passive, når Satan forsøger at ødelægge alt det, der er godt og rent. Stå i stedet frimodigt fast ved det, som I ved, er sandt! Når I hører eller ser noget, der bryder Herrens standarder, så husk, hvem I er – soldater i Guds hær, der er udstyret med hans hellige præstedømme. Der findes ikke noget bedre våben mod fjenden, løgnens fader, end sandheden, som kommer ud af jeres mund, når I udøver præstedømmets kraft. De fleste af jeres jævnaldrende vil respektere jer for jeres mod og retskaffenhed. Andre vil ikke. Men det betyder ikke noget. I får vor himmelske Faders respekt og tillid, fordi I bruger hans kraft til at opnå hans hensigter.
Jeg kalder på hvert eneste præsidentskab i Det Aronske Præstedømme til igen at rejse frihedserklæringen og organisere og lede jeres bataljoner. Brug jeres præstedømmekraft til at invitere dem omkring jer til at komme til Kristus gennem omvendelse og dåb. I har fuldmagten og kraften fra vor Fader i himlen til at gøre det.
For to år siden, da jeg var på besøg i Santiago i Chile, blev jeg meget overrasket over Daniel Olate, en ung mand, der ofte tog ud med missionærerne. Jeg bad ham om at skrive til mig, og med hans tilladelse vil jeg læse en del af hans seneste e-mail. »Jeg er lige blevet 16 år, og i søndags blev jeg ordineret til embedet som præst. Den samme dag døbte jeg en ven, hendes navn er Carolina. Jeg underviste hende i evangeliet, og hun kom regelmæssigt i kirke og fik endda sin belønning fra Personlig fremgang, men hendes forældre ville ikke lade hende blive døbt, før de havde lært mig at kende og stolede på mig. Hun ønskede, at det var mig, der døbte hende, så vi måtte vente en måned, indtil den søndag, hvor jeg blev 16 år. Det føles så godt at have hjulpet sådan en god person til at blive døbt, og jeg er lykkelig for, at jeg blev den, der døbte hende.«
Daniel er blot en af mange unge mænd rundt om i verden, der lever op til den kraft, som Gud har betroet dem. En anden er Luis Fernando fra Honduras, der opdagede, at hans ven gik på en farlig sti, så han bar sit vidnesbyrd for ham og reddede bogstavelig talt hans liv (se »A Change of Heart«, lds.org/youth/video). Olavo fra Brasilien er endnu et eksempel. Olavo var en sand præstedømmebærer i sit hjem (se L&P 84:111) og inspirerede sin mor til at vende tilbage til fuld aktivitet i Kirken (se »Reunited by Faith«, lds.org/youth/video). I kan finde nogle af disse beretninger og mange flere som dem på Kirkens hjemmeside for unge, youth.lds.org. Internettet, sociale medier og anden teknologi er for resten værktøjer, som Herren har anbragt i jeres hænder for at hjælpe jer til at udøve jeres præstedømmepligter og sprede sandhed og dyd.
Kære unge mænd, når I udøver Det Aronske Præstedømme på den måde, som jeg har beskrevet, forbereder I jer på fremtidens ansvar. Men I gør så meget mere end det. Ligesom Johannes Døber, den eksemplariske aronske præstedømmebærer, forbereder I også vejen for Herren og gør hans stier jævne. Når I modigt forkynder evangeliet om omvendelse og dåb, ligesom Johannes, forbereder I menneskene på Herrens komme (se Matt 3:3; L&P 65:1–3; 84:26–28). I hører ofte om jeres store potentiale. Nu er det tid til at sætte handling bag det potentiale, gøre brug af de evner, som Gud har givet jer til at velsigne andre, bringe dem ud af mørket og ind i lyset og forberede Herrens vej.
Kirken har givet jer hæftet Pligt mod Gud som en hjælpekilde til at lære og udføre jeres pligter. Studér det ofte. Gå på jeres knæ, væk fra al teknologi og søg Herrens vejledning. Rejs jer derefter og brug Guds kraft. Jeg lover, at I får svar fra vor himmelske Fader på, hvordan I skal leve jeres liv, og hvordan I kan hjælpe andre.
Jeg citerer præsident Thomas. S. Monson: »Undervurdér aldrig jeres vidnesbyrds langtrækkende virkning … I har styrke til at lægge mærke til dem, som andre ikke lægger mærke til. Når I har øjne, der ser, ører, der hører og et hjerte, der føler, kan I række ud og redde andre på jeres alder« (»Vær et eksempel«, Liahona, maj 2005, s. 115).
Jeg bærer vidnesbyrd for jer om, at præstedømmets kraft er sand. Jeg fik mit vidnesbyrd ved selv at udøve mit præstedømme. Jeg har set mirakel efter mirakel udført af dem, der har kraften i Det Aronske Præstedømme. Jeg har set kraften af betjenende engle, når trofaste aronske præstedømmebærere taler håbets sprog, der er inspireret af Ånden og åbner hjertet på en person, der har brug for lys og kærlighed. I Jesu Kristi, vor Herre, vor leder og vor Frelsers navn. Amen.