Carole M. Stephens

Førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab

Carole Manzel Stephens har altid respekteret det hellige. Den ærbødighed begyndte, da hun var en lille pige, eftersom familien blev beseglet i templet som følge af hendes mors konvertering til evangeliet.

»Jeg forstod ikke alt, hvad der skete,« siger den nye førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab. »Men jeg vidste, at det var noget særligt. Jeg var gammel nok til at huske, at templet var et helligt sted.«

Søster Stephens blev født i marts 1957 som den tredjeældste datter af Carl L. og Forest Manzel og voksede op i Ogden i Utah i USA. Hun husker udmærket sine forældres eksempel på tjeneste, offer og hvad det vil sige at prioritere familien og Kirken højest.

»Evangeliet betød alt for dem, og de viste os ved deres eksempel, hvad kristuslignende tjeneste er,« siger hun. »De lærte os, hvad det vil sige at tjene – hvordan man virkelig tjener.«

Når hendes forældre tjente i forskellige kaldelser, inddrog de deres børn. Det var på de tidspunkter, de udviklede et venskab med hinanden – noget, hun og hendes mand Martin »Marty« Stephens har prøvet at gøre med deres egne seks børn.

Hun og Marty mødtes, da de gik på Weber State University i Ogden i Utah, hvor hun læste småbørnspædagogik. De blev gift i april 1976 i templet i Logan i Utah. Søster Stephens siger, at hun og hendes mand har været alletiders »skifteholdsteam« gennem årene, eftersom de har støttet hinanden på skift i forskellige opgaver, herunder hendes kaldelser som stavens og menighedens hjælpeforeningspræsident, rådgiver og lærer, menighedens præsident for Unge Piger, rådgiver, lærer og spejderleder i menighedens Primary, seminarlærer og kirketjenestemissionær.

»Vi har i al vores travlhed fundet en masse glæde og lykke,« siger hun. »Vi inddrager vore børn og børnebørn i vores tjeneste. Takket være det har vi udviklet et stærkt familiebånd, mens vi tjener sammen.«