Om at finde vej gennem mørkets tåger

Juventa Vezzani er fra Californien i USA

Illustration: Stan Fellow

For nogle få år siden gik jeg igennem en meget svær periode i mit liv. Jeg stod over for mange svære udfordringer, og jeg følte mig deprimeret og overvældet af tunge byrder.

En søndag henne i kirken så jeg mig omkring på alle de lykkelige familier, der sang med på salmerne og smagte Guds kærlighed. Jeg ville også have det sådan, men jeg følte, at der var noget fysisk galt med mig.

Jeg havde tidligere mærket Ånden, men jeg havde ikke været i stand til at mærke den i nogen tid. Ligesom i Lehis syn om livets træ, følte jeg mig helt omgivet af mørk tåge – jeg kunne ikke engang se træet (se 1 Ne 8:2-24).

Da nadveren skulle velsignes, lukkede jeg mine øjne og henvendte mig til vor himmelske Fader, og jeg tryglede om bekræftelse på hans kærlighed. Jeg bad, om jeg ikke måtte kunne smage frugten på livets træ.

Mens jeg tænkte over Lehis drøm, slog det mig pludseligt. »Hvorfor havde jeg ikke husket det noget før?« tænkte jeg ved mig selv. At rejse igennem mørk tåge er en hel normal del af Guds plan. Han tillader, at vi oplever forskellige vanskeligheder fra tid til anden, så vi kan lære at forlade os helt på ham og hans Søn. Det vigtige er at klamre sig fast til jernstangen. Jeg så stadig mig selv midt i mørkets tåger, men jeg var håbefuld.

Da denne indskydelse forlod mit sind, følte jeg en varm bekræftelse fra Helligånden om, at mine prøvelser ville gå over. Ånden vidnede om, at vor himmelske Fader var der. Jeg tørrede tårerne væk, taknemlig for at jeg havde været i stand til at mærke Ånden igen.

Jeg begyndte at fordybe mig i skrifterne. Jeg havde stadig mange mørke dage, men jeg havde tro på, at dersom jeg klamrede mig til jernstangen – Guds ord (se 1 Ne 11:25) – ville jeg komme igennem mørkets tåger. Jeg er ikke sikker på, hvor lang tid det tog, men en dag kunne jeg endelig smage Guds kærlighed igen. Det føltes som solens varme stråler efter en lang vinter.

Når jeg har kæmpet mig igennem livets udfordringer, har jeg husket mit løfte om at holde godt fast i jernstangen ved at studere skrifterne og profeternes ord. Jeg ved, at når mørkets tåger vælter ind over mig, så har jeg de fornødne redskaber til at finde vej igennem dem og løftet om en varm modtagelse på den anden side.