Moroni, min mor og en lektie for livet

Louisa Hoe

Forfatteren bor i Singapore.

Denne lektie fra Mormons Bog hjalp mig til at forstå, at jeg aldrig er åndeligt alene.

Detalje fra Moroni graver pladerne ned, af Gary Ernest Smith

Der var meget, der ændrede sig for mig, da jeg blev 17. Jeg begyndte på en ny skole og skulle have mit tredje år i seminar. Men det var ikke alt, jeg skulle også have en ny seminarlærer; min mor.

Fik jeg nævnt, at jeg var den eneste elev i hendes klasse? Eftersom det tog en time med toget for mig at komme i skole, besluttede min mor at undervise mig derhjemme tidligt om morgenen, så jeg kunne nå i skole til tiden. Jeg var så heldig, at hun underviste mig hver dag, men det var også lidt belastende. Jeg måtte vise hende fuld opmærksomhed, hvilket var en kamp klokken halv seks om morgenen.

Da vi studerede Mormons Bog, kom vi til Moroni, en profet jeg virkelig beundrer. Men jeg har altid undret mig over, hvorfor Moroni var alene. Hvorfor sendte vor himmelske Fader ikke nogen, der kunne gøre ham selskab? Hvorfor beklagede han sig ikke over, at Herren lod ham være helt alene tilbage for at færdiggøre Mormons Bog?

Min mor forklarede, at det skyldtes hans retfærdighed og tro på vor himmelske Fader. Moroni vidste, at han ikke var alene. Han havde vor himmelske Fader og Jesus Kristus til at hjælpe sig med at gøre Mormons Bog færdig. Jeg forstod da, at Moroni ikke havde brug for, at der var nogen fysisk til stede, fordi han vidste, at der var nogen åndeligt, der vågede over ham. Han vidste, at vor himmelske Fader aldrig ville svigte ham.

Det gjorde et dybt indtryk på mig. Nu ved jeg, at når som helst jeg tænker, at jeg er alene, er jeg ikke åndeligt alene, fordi jeg har Helligåndens ledsagelse, som hjælper mig til at føle mig nærmere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Jeg ved, at så længe jeg har tro på og tillid til Herren, vil jeg aldrig være overladt til mig selv.

Det blev en lektion, som fik indvirkning på min tro og mit vidnesbyrd om vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Selvom jeg var bekymret for at skulle til at have seminar derhjemme, så er jeg nu taknemlig for, at jeg lærte denne specielle lektie af min mor.

Hjemmet: Et værksted for evangelisk indlæring

»Det bedste sted til at stræbe efter at blive fyldt med lys og sandhed er i hjemmet … Familien er Herrens værksted her på jorden til at lære og efterleve evangeliet. Vi kommer til vores familie med en hellig pligt til at styrke hinanden åndeligt.

Stærke, evige familier og hjem fyldt med Ånden kommer ikke af sig selv. Det kræver en stor indsats, det tager tid, og det kræver, at hvert medlem af familien gør sin del. Der er ikke to hjem, der er ens, men i alle hjem kræver det blot, at én person søger sandheden, for at det gør en forskel.«

Se Cheryl A. Esplin, førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab, »Lad os fylde vores hjem med lys og sandhed«, Liahona, maj 2015, s. 8.

Forslag til, hvordan man lærer og efterlever evangeliet i hjemmet

Før optegnelse over åndelige tilkendegivelser. At skrive dine indtryk ned kan være en hjælp til at blive mere bevidst om din åndelighed, det kan være, når du har bedt, læst i skrifterne, eller I har holdt familieaften.

Fortæl om det, du har lært i seminar, Kirken, gennem dit studium af skriften, eller kom med forslag fra dit eget liv. Vi styrker hinanden, når vi deler vore erfaringer.

Forberedelse af familieaften. Du kan for eksempel bede dine forældre om at få en opgave, eller det kan være, at din familie bliver enige om, at alle sammen læser en generalkonferencetale eller et kapitel fra skriften, som I kan drøfte ved jeres næste familieaften.

Lær af hverdagslivet. I hvilke situationer kræves det, at du udøver tro? Hvilke muligheder har du for at holde dine pagter? Hvordan vidner ting omkring dig om Kristus?

Hvad siger skrifterne om at lære om evangeliet?

»Så du … vender hjertet mod forstandighed.« – Ordsprogenes Bog 2:2.

»Sandhedens ånd … skal … vejlede jer i hele sandheden.« – Johannes 16:13

»Lær i din ungdom at holde Guds befalinger.« – Alma 37:35

»Stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro.« – Lære og Pagter 88:118