Vores hjem, vores familie
Vores bedste forsvar mod pornografi
Forfatteren bor i Washington i USA.
Jeg fandt nøglen i et vers i skriften til at beskytte min familie mod de udpenslende billeder, der synes at være allevegne.
Jeg var ude og købe skoletøj med min niårige søn, da samtalen ændrede sig fra en munter snak til et mere alvorligt spørgsmål. »Mor, hvorfor stiller de alt det der i butiksvinduerne?«
Med »alt det der« mente han de usømmelige billeder, der var i næsten alle de butiksvinduer, vi var gået forbi. Selvom den type billeder altid havde været der, havde jeg ikke rigtig lagt mærke til dem før. Men den kendsgerning, at min ældste søn var begyndt at lægge mærke til det, gjorde mig opmærksom på det. I løbet af de næste uger begyndte jeg at lægge mærke til disse billeder alle vegne; på tv, i supermarkedet, på restauranter og i reklamer, der kom med posten. Jeg kunne ikke undgå dem. Nogle af billederne var så udpenslende, at jeg blev lidt perpleks, og en uro vandt indpas i mit hjerte. Hvordan skulle jeg beskytte min familie mod pornografiens fælder?
Ved enhver generalkonference hører vi advarsler om, hvor ødelæggende følgevirkninger den har, og vi kender til dens ofre. Vi havde taget alle forholdsregler i hjemmet med vores computer og de medier, vi tillod, men medmindre vi holdt børnene i karantæne, virkede det umuligt helt at undgå billeder, der kunne føre til større nysgerrighed. Kunne min søns uskyldige blik på noget i supermarkedet ende i en livslang kamp med pornografi? Min uro over emnet tiltog, og jeg begyndte at føle mig hjælpeløs og sårbar omkring min evne til at beskytte mine børn.
Detalje fra Livets træ, af Kazuto Uota
En dag, mens jeg læste i Mormons Bog, fandt jeg så uventet trøst i 1 Nefi 15. Nefi forklarer Lehis syn om livets træ for Laman og Lemuel, da de spørger om betydningen af floden med vand. Nefi svarer i vers 27: »Og jeg sagde til dem, at det vand, som min far så, var tilsølethed; og at hans sind var så opslugt af andet, at han ikke opfattede vandets tilsølethed« (fremhævelse tilføjet). Lehis sind var optaget af livets træ og af at få sin familie til at spise af frugten! Derfor så han ikke, at vandet var tilsølet.
Der var svaret! Det var en begyndelse at holde de uønskede medier ude af hjemmet, men det var en mere direkte og bevidst indsats for at lære vore børn evangeliet, der i sidste ende ville være deres bedste forsvar mod alt det, der kunne føre dem på afveje.
På grund af denne oplevelse besluttede min mand og jeg at styrke vores indsats for at undervise vore børn og således have øjnene rettet mod Guds kærlighed i stedet for verdens søle. Vi har følt os tilskyndet til at fokusere på tre forskellige områder*:
1. Øge vores personlige studium af skriften og formindske »støjen« omkring os. Som det gjaldt for Lehi, må vores sind være fyldt af positive ting for at høre Åndens tilskyndelser og for at have fokus på at forankre vores familie i evangeliet. Min mand og jeg prøver regelmæssigt at finde tid til at tale om de enkelte familiemedlemmers åndelige behov, og hvordan vi kan imødekomme de behov og skabe et hjem, hvor Ånden trives.
2. Gør familiens studium af skriften mere meningsfuld. Selvom det kræver en stor indsats dagligt at samle familien til studium af skrifterne, så prøver vi at drøfte det, vi læser i skriften, mere. Der er en stor aldersspredning mellem vore børn, så vi læser skrifterne med de mindste børn senere på dagen og med de ældste tidligt om morgenen, mens de små sover, så der er færre forstyrrelser og mere plads til drøftelse. Vi kan se, at der næsten dagligt bliver drøftet aktuelle begivenheder, som relaterer til det, vi har læst i skriften.
De fleste morgener er langt fra idylliske, men når vi er udholdende, har vi opdaget, at børnene virkelig lytter og deltager, selvom det sommetider virkelig kræver en indsats at få alle samlet.
3. Missionér. Når vi bærer vores vidnesbyrd, vidner Ånden om, at det, vi siger, er sandt, og vores vidnesbyrd vokser. Vi prøver at gøre missionering til et familieanliggende. Vi taler om, hvordan vi fortæller andre om evangeliet, og vi inviterer regelmæssigt venner hjem. Vi benytter også enhver lejlighed for at få missionærer og undersøgere hjem til en snak om evangeliet. Vi har haft nogle vidunderlige oplevelser med nye medlemmer af Kirken og undersøgere i vores hjem, og det har gjort indtryk på vores børn, og de har tænkt over deres vidnesbyrd og hørt missionærerne bære deres.
Jeg er så taknemlig for Mormons Bog og for, hvordan det ene vers i skriften på mirakuløs vis har givet mig en tryghed og klar retning for vores familie. Skriften kan sandelig erstatte frygt og hjælpeløshed med kraft og fred.