Livets åbenbarede realiteter
Ældste Paul B. Pieper
De Halvfjerds
Fra talen »The Realities of Mortality«, der blev holdt på Brigham Young University–Idaho den 19. februar 2013. Hele den engelske tekst kan ses ved at besøge web.byui.edu/devotionalsandspeeches.
Lad os undgå illusionerne i menneskelige forskrifter og holde fast i de realiteter, som Gud har åbenbaret os, så vores rejse gennem livet kan blive rig, hel og virkelig.
Ethvert menneske er sat på jorden med sine helt særlige omstændigheder. Til trods for vores forskellighed har Herren åbenbaret sandheder om formålet med livet, der er gældende for os alle. Han underviste vore første forældre, Adam og Eva, om disse sandheder, og han har indskærpet dem igen i vore dage.
Jeg vil omtale disse sandheder som »livets realiteter«. Hvis vi vil have flest mulige velsignelser og mest gavn af vores jordiske erfaring, er vi nødt til at forstå og antage disse åbenbarede realiteter. Forstår vi dem ikke eller hvad værre er, at vi bevidst ignorerer dem, vil det resultere i, at vores tid på jorden bruges forkert, ikke udnyttes til fulde eller går til spilde.
Det er ikke nok blot at komme til jorden, få et fysisk legeme og leve et liv her. For at gøre vores tid her meningsfuld er vi nødt til at leve og opleve de formål, som Gud har anvist for jordelivet – fuldt, helt og helhjertet – snarere end at lade os distrahere af ting, som er interessante, bekvemme og belejligende.
Da Adam og Eva var blevet fordrevet fra Edens have, kom de ud i en dødelig verden. Herren forberedte dem på jordelivet ved at undervise dem om de realiteter, de ville møde. Jeg vil gerne berøre tre af disse realiteter.
Lad mig indledningsvis minde om, at mange førjordiske ånder ikke modtog et jordisk legeme, fordi de ikke bestod deres første prøvestand.1 De er opsat på at afholde os fra at få mest muligt ud af livet. De forsøger at holde os fra erfaringer, som kan føre os til evig glæde.
Realitet nummer 1: Arbejde hjælper os til at udvikle de kvaliteter og egenskaber, der er afgørende for evigt liv.
Gud sagde til Adam: »I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden« (Moses 4:25; se også 1 Mos 3:19). Nogle mennesker betragter Herrens ord til Adam og hans efterkommere som en forbandelse, fordi han spiste af den forbudne frugt. Men for mig lyder det som ord fra en kærlig Fader, som forklarer en ung og uerfaren søn betingelserne i en falden, jordisk verden, som sønnen snart skal leve i.
Ligesom en jordisk far forbereder sin søn på at forlade hjemmet, hjalp Faderen den første mand til at kunne klare sig væk hjemmefra. Han forklarede, at arbejde var en ny realitet – en af jordelivets realiteter.
Vor himmelske Fader vidste, at Adam og Eva skulle kæmpe med naturkræfter og jorden selv. I modsætning til deres erfaringer i Edens have, hvor der var sørget for alt til dem, ville jordelivet kræve fysisk og mentalt arbejde, sved, tålmodighed og udholdenhed for at overleve.
At lære at arbejde – at træne og disciplinere vores sind, legeme og ånd for at udøve, producere, opnå og gå frem – er en grundlæggende realitet i det jordiske liv. Det er en af måderne at blive som Gud på og fremme hans hensigter på jorden. Vor himmelske Fader, Jesus Kristus og Helligånden arbejder alle. Deres gerning og herlighed er at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Den herlighed kan ikke blive en realitet uden arbejde.
En af de principielle grunde til, at menneskene er nødt til at arbejde, er, at de skal sørge for deres familie. »Familien: En proklamation til verden« nævner forsørgerrollen som en af tre roller, der især tilfalder mændene.2 En mand, som ved, hvordan man arbejder og forsørger sig selv, har en tillid til, at han kan gifte sig og forsørge en hustru og børn.
Biskop H. David Burton, som tidligere var Kirkens præsiderende biskop, har sagt: »At arbejde – ærligt og flittigt – giver en tilfredshed og følelse af selvværd. Når vi har gjort alt, vi kan, for at være selvforsynende og sørge for vore egne og vores families behov, kan vi vende os til Herren og i tillid bede om det, vi måtte mangle.«3
Satan er altid opsat på at forpurre Guds planer og undergrave vores jordiske erfaring. For at modvirke den vægt, Faderen lægger på arbejde, har den onde overbevist mange i vore dage om, at det primære mål med livet er at undgå at arbejde. I dagens samfund er mange mennesker koncentreret om at finde arbejde, som lønner godt og kræver mindst muligt arbejde, investeringer og ordninger, der giver stort afkast uden indsats, og programmer, som betaler for det, de gerne vil have, uden at det koster dem noget. Nogle prøver at undgå arbejde ved at låne og leve af penge, de ikke har intention om at betale tilbage. De er uvillige til at arbejde, budgettere og spare op, inden de spenderer. Kirkens ledere har rådet os til at arbejde for det, vi får og »undgå al unødig gæld«.4
En anden lumsk taktik, som modstanderen benytter sig af i denne generation, er at kanalisere menneskenes naturlige lyst til at arbejde og opnå noget ind i meningsløse aktiviteter. Gud har lagt et ønske i unge mænd til at konkurrere og opnå noget i den hensigt, at de bruger denne drift til at blive trofaste forsørgere af en familie. Når vi er unge, kan dette ønske kanaliseres over i akademiske, atletiske og andre bestræbelser, som lærer os udholdenhed, disciplin og at arbejde. Men Satan forsøger dog diskret at opsnappe denne ambition og kanalisere den over i en virtuel verden af videospil, som stjæler vores tid og leder til afhængighed.
Uanset hvor hårdt man spiller et videospil, kan det virtuelle arbejde aldrig give samme tilfredsstillelse som rigtigt arbejde. Rigtigt arbejde er den indsats, udholdenhed, tålmodighed og disciplin, der er nødvendig for at opnå værdifuld viden, udføre et stykke tiltrængt arbejde eller nå et udfordrende mål.
Hvis vi ikke lærer at arbejde i jordelivet, går vi glip af vores fulde potentiale og lykke i dette liv, og vi vil ikke udvikle de kvaliteter og egenskaber, der er afgørende for evigt liv.
Realitet nummer 2: Gennem evigt ægteskab kan vi opnå alle de velsignelser, som vor himmelske Fader ønsker at give os.
Herren har lovet følgende i præstedømmets ed og pagt:
»For de, der er trofaste, så de får disse to præstedømmer, hvorom jeg har talt … bliver … Abrahams efterkommere og Guds kirke og rige og udvalgte.
Og videre, alle de, der modtager dette præstedømme, modtager mig, siger Herren …
og den, der modtager mig, modtager min Fader;
og den, der modtager min Fader, modtager min Faders rige; derfor skal alt det, som min Fader har, gives ham.
Og dette er i overensstemmelse med den ed og pagt, der hører til præstedømmet« (L&P 84:33-35, 37-39).
Vor kærlige Fader ønsker, at alle hans børn modtager alt – en fylde, hans fylde. For at kunne modtage denne fylde »må et menneske indtræde i denne præstedømmeorden [hvilken vil sige den nye og evigtvarende ægteskabspagt]« (L&P 131:2).
Evigt ægteskab og alt, der er udformet til at hjælpe os til at lære og erfare, er særdeles vigtigt for at opnå alle de velsignelser, som vor himmelske Fader ønsker at give sine børn. Kun en familie – en mand og en kvinde, som lever værdigt til at indtræde i Herrens hus og bliver beseglet til hinanden – kan blive kvalificerede. Alle præstedømmets fulde velsignelser modtages sammen som mand og hustru eller slet ikke.
Det er interessant, at Herren i forbindelse med præstedømmets ed og pagt bruger verbet får og modtager. Han bruger ikke verbet ordinerer. Det er i templet, at mænd og kvinder – sammen – modtager velsignelserne og kraften i både Det Aronske og Det Melkisedekske Præstedømme. Når et par har modtaget disse velsignelser i Herrens hus, er det i princippet i deres hjem, at de udvikler gudelige karaktertræk og egenskaber – når de ofrer sig for og tjener hinanden, elsker hinanden i fuld troskab og står samlet om deres kærlighed til hinanden og Gud.
Fylde, præstedømme, familie – disse tre relaterede ord indkapsles i realiteten i evigt ægteskab. Hvis vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at gøre evigt ægteskab til en realitet i vores liv, sikrer det, at vi ikke spilder vores tid på jorden.
Satan, den bestandige bedrager, er vidt om sig disse dage, hvor han forvrider og forvansker livets realiteter. Han arbejder over for at forpurre selve meningen og vigtigheden af ægteskab i mænd og kvinders sind. Til nogle sælger han løgnen om, at ægteskab ikke er nødvendigt, at kærlighed er nok. Over for andre forsøger han at bruge nye, lovlige definitioner på ægteskab for at legitimere umoralske forhold. Mod dem, som tror på ægteskab, som Gud har defineret det, prøver han at nedprioritere det i forhold til uddannelse og økonomisk tryghed. Han skaber frygt for de ofre og vanskeligheder, der er forbundet med ægteskab. Mange forholder sig passivt som objekter, fordi de er tilfrosset af angst, i stedet for at rykke fremad og handle i tro.
Nogle mennesker overvældes af, hvor svært det er at opbygge reelle forhold, og bliver i deres længsel efter selskab og intimitet, luret ind i den virtuelle verden. Deres forsøg på at opnå intimitet ved hjælp af den virtuelle verden, kan kun give en endnu større følelse af tomhed, længsel og skam. Mange drages til en tom og endeløs søgen, indtil deres mønster bliver en afhængighed, som aldrig kan tilfredsstilles.5 De bliver fanget i en cirkel, der ødelægger deres vilje til at stå imod. De har stadig deres handlefrihed, men ikke tilstrækkeligt håb om deres evne til at modstå. Fanget i det spind risikerer de at gå glip af den fylde og glæde, der er i den mest ophøjede af livets realiteter – evigt ægteskab.
Hvis I er fanget i det spind, så søg hjælp. Vent ikke. Det vil blot forhale jeres vækst og udvikling i livet.
Gransk jeres liv. Sørg for, at jeres sind ikke er formørket af falske lærdomme, hvad angår ægteskab. Husk, at vellykkede ægteskaber opbygges ved »tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser.«6
Begynd at tilegne jer de egenskaber i dag. Når I gør dette, vil Herren åbne en udvej for jer til at modtage den fylde og de velsignelser, han har beredt til sine børn – den nye og evige ægteskabspagt. Lad ikke jeres liv gå til spilde (se JS–H 1:39).
Realitet nummer 3: At få og opfostre børn udvikler vores evne til at blive som Gud.
Dengang Gud »velsignede« eller beseglede Adam og Eva til at stifte den første familie på jorden,7 gav han dem befalingen om at være frugtbare, mangfoldiggøre sig og opfylde jorden (se 1 Mos 1:28; Moses 2:28). Ægteskab og børn går hånd i hånd. De proaktive kræfter, der muliggør formeringen, bør kun anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovformeligt viet som ægtemand og hustru.8
Adam og Eva forstod, at det var en vigtig del af livets realiteter at få børn. De adlød Guds befaling, »og Adam kendte sin hustru, og hun fødte ham sønner og døtre, og de begyndte at mangfoldiggøre sig og at opfylde jorden« (Moses 5:2). Profeter i vor tid har erklæret, at »Guds befaling til sine børn om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden stadig er gældende.«9
I dagens verden er der dog mange mennesker, som ikke længere tror, at børn »er en gave fra Herren« (Sl 127:3).
For adskillige år siden kom et par, som snart skulle giftes, til mig. De bad om mit råd omkring børn. Jeg mindede dem om den befaling, de ville modtage, når de blev beseglet, og jeg rådede dem til at holde den befaling i samråd med Herren. Jeg mindede dem om, at det var en befaling ligesom tiende, overholdelse af sabbatten og andre bud. Når man engang har indgået en pagt, er det ikke et spørgsmål om at holde den, men om at holde den på en måde, der er behagelig og antagelig i Herrens øjne.
De blev gift. Han havde et år tilbage af sin bachelor, og hun manglede et år på sit kandidatstudium. De følte sig tilskyndet til at stifte familie med det samme – trods usikkerheden med uddannelse og fremtidige jobs. Det var hverken let eller bekvemt at få et barn så hurtigt. Han var nødt til at søge arbejde, de måtte flytte, og hun skulle tage sin eksamen. Det var både stressende og krævende. Han skyndte sig hjem hver dag for at passe barnet, mens hun skrev sin opgave og gjorde sin praktik færdig. Hun studerede og skrev ind imellem amning og bleskift.
Herren velsignede dem med fremgang. Mens mange andre mistede deres arbejde under den økonomiske krise i 2008, beholdt han sit og blev forfremmet. Fordi de levede spartansk, havde de ingen gæld bortset fra et boliglån, og de har siden været i stand til at betale for et kandidatprogram uden at stifte gæld. Alt i mens har de lært de værdifulde lektier, der følger med at blive forældre. Det er hverken let eller bekvemt at få børn, men det er et bud, som hjælper os til at forstå livets sande velsignelser.
En stor gave
Jordelivet er en af de største gaver, som Faderen har givet os. Han elsker os og ønsker, at vi gør fuldt og helt brug af denne gave. Kun ved at antage og holde fokus på de realiteter, som Gud har åbenbaret, vil vi være i stand til at opfylde det formål, vi kom til jorden med. Satan ved, at han intet kan gøre for at hindre os i at få et legeme, så han prøver at afspore de formål – det blev skabt til – at arbejde, blive gift og få børn.
Lad os ikke leve uden mål eller med, blot for til slut at opdage, at vi har brugt vores tid på jorden uden at være i kontakt med de åbenbarede realiteter, som er essentielle for formålet med, at vi er her. Lad os undgå illusionerne i menneskelige forskrifter og holde fast i de realiteter, som Gud har åbenbaret os, så vores rejse gennem livet kan blive rig, hel og virkelig.