Historier fra Mormons Bog Nefis familie krydser havet Nefis familie rejste i ørkenen i otte år. Til sidst kom de til et smukt sted. Det var tæt på havet, og der var masser af frugt og honning at spise. Alle var så lykkelige! Men rejsen var endnu ikke forbi. Vor himmelske Fader befalede Nefi at bygge et skib. Han viste Nefi, hvordan det skulle se ud. Han lovede, at skibet ville føre dem til et vidunderligt nyt land. Først lavede Nefi værktøj. Så begyndte han at bygge. Nefis brødre Laman og Lemuel beklagede sig. De troede ikke, at han kunne bygge et skib. Nefi vidste, at deres familie kunne stole på vor himmelske Fader. Da skibet var færdigt, begyndte Nefis familie deres rejse over havet. En dag blev Laman og Lemuel vrede på Nefi og bandt ham. Der kom en stor storm, som blæste skibet tilbage. Nefis brødre omvendte sig, og Nefi styrede skibet sikkert på deres kurs. Endelig nåede Nefis familie kysten i et nyt land. Nefi og hans familie var lykkelige, for de vidste, at vor himmelske Fader havde ledt dem dertil. Vor himmelske Fader holder altid sine løfter!