2016
Sådan finder man glæde
Februar 2016


Svar fra Kirkens ledere

Sådan finder man glæde

Fra en tale ved oktoberkonferencen 1991.

Billede
Family life in Hong Kong. Images include: Family at ocean, laughing together, reading, praying, playing games etc.

Brødre og søstre, unge som ældre, jeg beder jer om at huske, at ugudelighed aldrig har været lykke, og at synd fører til elendighed. Unge mennesker, søg ikke lykken i verdens glitrende, men hule ting. Vi kan ikke opnå varig lykke ved at jage de forkerte ting. Der var engang en, der sagde: »Man kan aldrig få nok af det, man ikke har brug for, for det, man ikke har brug for, kan ikke tilfredsstille en.«

Unge som ældre, vend jeres øjne og hjerte væk fra mediernes vildledende budskaber. Der er ingen lykke i alkohol eller stoffer – kun afhængighed. Der er ingen lykke i vold – kun smerte og sorg. Der er ingen lykke i ikke-ægteskabelige seksuelle relationer og fysisk intimitet – kun fornedrelse og fremskyndelse af åndelig død.

Der er ingen varig lykke i noget, vi ejer. Lykke og glæde kommer af, hvad et menneske er, ikke af, hvad han eller hun ejer eller synes at være. Unge mennesker, hold fast i jeres standarder. Studér og brug det vigtige hæfte Til styrke for de unge.

Retfærdighed fremelsker retfærdighed. Retskafne eksempler præger flere kommende generationer. Gode forældre opdrager unge mennesker, som selv bliver gode forældre. Akkurat som mange af os er blevet styrket af vore pionerforfædres fine eksempler i mange lande, så kan de retskafne valg og ofre, vi yder i vore dage, være til velsignelse for vores familie og venner og fædreland i mange år fremover.

Jeg vidner for jer om den varige lykke og ypperste glæde, som venter dem, der udøver tro på Gud og holder hans bud. Jeg beder jer indtrængende om at søge den lykke, der kommer af at holde Guds bud og udøve en retskaffen indflydelse til gavn for dem, vi elsker.

Udskriv