Overvejelser
Lektien fra sentultræet
Forfatteren bor i San Jose i Filippinerne.
Vi ligner meget sentulfrugten i en storm.
Den 23. juni 2009 oplevede Filippinerne en tyfon. Om eftermiddagen blev der i vores område udsendt en advarsel om en kraftig storm. Resten af dagen og helt ud på natten hørte vi noget slå hårdt mod vores tag. Da min søn spurgte, hvad det var, fortalte jeg ham, at det var vores sentultræ, der blev pisket rundt af vinden.
Jeg fortrød, at jeg ikke havde plukket den søde sentulfrugt dagen før, som jeg havde planlagt. Men min mor havde fortalt mig, at frugten ikke var moden endnu, og at jeg skulle lade den blive på træet.
Klokken 5 om morgenen gik jeg ud for at se på træet, idet jeg frygtede, at se al frugten på jorden. Jeg kunne ikke rigtig se træet – det var stadig mørkt – men jeg så fire små frugter spredt rundt om i vores baghave.
En time senere inspicerede jeg igen træet. Til min store glæde så jeg mange store, gulgrønne frugter, som stadig hang på grenene. Jeg samlede dem, der var faldet ned, og bemærkede, at to af dem havde brune skader for neden. Sorte pletter misfarvede en anden, og den sidste var misdannet og havde et vorteagtigt udseende.
Jeg havde forventet, at de store og tunge frugter var faldet ned; de var dobbelt så store som dem, jeg samlede op. Men de hang der stadig og sad sikkert fast på træet.
Illustration: Allen Garns
Da jeg tænkte over den oplevelse, konkluderede jeg, at vi minder om de to slags sentulfrugt – dem, der faldt ned, og dem, der blev siddende. Vi kan også falde ned, når livets blæsende prøvelser skubber til os, hvis vi ikke holder fast til livets træ, vor Frelser Jesus Kristus (se 1 Ne 8:10; 11:8-9, 20-23).
De frugter, der faldt ned fra vores sentultræ, var svækkede af sygdomme og ikke i stand til at modstå vinden. De, der blev hængende på træet, overlevede, fordi de var sunde og stærke. Hvis vi ikke holder os selv åndeligt stærke og sunde – lærer fra skrifterne og de levende profeter, holder befalingerne og tjener andre – kan vi også falde, når modstanderen sender sine styrker mod os.
Det øjeblik, hvor de små frugter ophører med at trække på styrken fra sentultræet, standser deres udvikling. Tilsvarende standser vores åndelige fremgang også i det øjeblik, hvor vi adskiller os fra Kristus, det sande vintræ (se Joh 15:1; 1 Ne 15:15).
Sommetider må vi også bøje os for vinden. Prøvelser er en del af livet på jorden, og en ydmyg ånd hjælper os til at acceptere Guds vilje i vanskelige tider. Ydmyghed hjælper os til at omvende os fra vore synder, tilgive andre og glemme fornærmelser.
Tålmodighed og ydmyghed hører sammen. Hvis vi er tålmodige i vore prøvelser, hvis vi holder fast ved vores tro bare lidt længere, så kan de svar, vi søger, komme. Før eller senere vil Frelseren stilne stormen. Fred og udfrielse vil komme. Hvis vi forbliver lydige og trofaste, kan intet skille os fra Guds kærlighed (se Rom 8:38-39).