Hun læste mit vidnesbyrd

Amanda S. er fra Utah i USA

Illustration: Allen Garns

Da jeg svarede min telefon, hørte jeg en af de lokale fuldtidsmissionærers begejstrede stemme fortælle mig om en dåb, der skulle finde sted om nogle få dage. Dåb er selvfølgelig altid en anledning til begejstring blandt missionærerne, men jeg kendte ikke navnet på den søster, der skulle døbes. Men ældsten insisterede på, at jeg kom til dåben, for der ventede mig en overraskelse. Han ville ikke sige mere.

På dåbsdagen tog jeg tidligt hen til kirken for at se, hvad overraskelsen bestod i. Men jeg kendte ikke den unge søster, Alice, der skulle døbes, og hun viste heller ingen tegn på, at hun kendte mig.

Efter en fin dåb, hvor Ånden virkelig havde været til stede, viste Alice en Mormons Bog frem, mens hun bar vidnesbyrd om sandfærdigheden af den og udtrykte sin taknemlighed for læren i den, især fordi den vidner om Frelseren. Under sit vidnesbyrd fortalte hun, hvordan hun havde fået bogen. Hun arbejdede i en kiosk i det lokale indkøbscenter. En dag kom der en dame hen og gav hendes chef bogen. Men han var ikke interesseret og lagde den på en hylde.

Kort tid efter, da kiosken måtte dreje nøglen om, bad chefen Alice om at smide bogen væk. Men Alice var nysgerrig, hun kiggede hurtigt i bogen og spurgte, om hun måtte beholde den.

Alice tog Mormons Bog med hjem og læste den i løbet af nogle få uger, og hun var overbevist om, at den var sand. Men hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Nogle måneder senere fandt hun et andet arbejde, hvor hun arbejdede sammen med en sidste dages hellig. Hun spurgte ham om Mormons Bog og Kirken, og han og hans hustru indbød hende til at møde missionærerne.

Så sagde denne unge søster, at hun gerne ville læse det vidnesbyrd, der var skrevet forrest i Mormons Bog. Det var mit vidnesbyrd. Jeg havde skrevet det der, inden jeg gav bogen til Alices chef i kiosken.

Ældsterne smilede stort. Det var den bedste overraskelse, jeg nogensinde havde oplevet! Efter dåbsmødet skyndte min nye søster sig hen for at give mig et kram.

Jeg nød at overvære Alices dåb og høre hendes ydmyge vidnesbyrd, som hun havde fået ved at læse Mormons Bog og bede, som Moroni råder til: »Hvis I spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus, så vil han tilkendegive sandheden af det for jer« (Moro 10:4).

Jeg fyldes med taknemlighed over, at jeg fik lov til at spille en lille rolle i at hjælpe et af Guds børn til at modtage velsignelserne ved Jesu Kristi evangelium.