Hvad kan Mormons Bog lære os om lykke?
Der er syv principper, som vi kan udlede af to kapitler i Mormons Bog, der lærer os, hvad det kræver at være virkelig lykkelig.
Illustrationer: Kayleigh Jolley
Lehi lærte sin søn Jakob dette: »Menneskene er til for at kunne nyde glæde« (2 Ne 2:25).
Vi ønsker alle at være lykkelige. Vi længes ofte efter den glæde, fred og tilfredshed, der synes at præge livet for vores familie og venner. Alle har følt et tomrum eller et fravær af lykke på et eller andet tidspunkt af livet. Nogle har måske endda tvivlet på, om de nogensinde ville blive lykkelige.
Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Herren har indeholdt sit budskab til jer [i Mormons Bog]. Det vidste Nefi, Mormon og Moroni og de øvrige, som samlede den og lagde et budskab i den til jer.«1 Eftersom Gud ønsker, at alle hans børn skal nyde glæde i dette liv, har han indlejret evige principper for lykke i Mormons Bog. Og selvom man kan finde de principper i hele Mormons Bog, er det særligt to kapitler – 2 Nefi 5 og 4 Nefi 1 – der indeholder klare retningslinjer, som vil føre os til større glæde, hvis vi er villige til at efterleve dem.
2 Nefi 5
Kort tid efter Lehis død advarede Herren Nefi om, at Laman og Lemuel ville stræbe ham efter livet. Herren bød Nefi at tage dem med sig, som ville med ham, og flygte ud i ørkenen. Selvom der unægteligt må have været visse vanskeligheder forbundet med denne flugt og bosættelse et nyt sted, så siger Nefi i 2 Nefi 5:27: »Og det skete, at vi levede på lykkelig vis.« Dette kapitel indeholder et mønster for lykke, som vi også kan følge.
Opbyg sociale relationer
Nefi fortæller os, at de, der flygtede med ham ud i ørkenen, var »dem, der troede på Guds advarsler og åbenbaringer« (vers 6). Vores sociale omgang er en væsentlig kilde til glæde. Det er vigtigt for os at bruge tid sammen med andre, der tror, som vi gør, og hvis selskab er opbyggende. Udover at bruge tid sammen med familien kan vi have opbyggende omgang med venner, som styrker vores tro. Samvær og sociale relationer har en afgørende indvirkning på vores glæde. Christine Carter, sociolog ved University of California i Berkeley, har skrevet: »Kvantiteten og kvaliteten af et menneskes sociale omgang – venskaber, familierelationer, forhold til naboer osv. – er så tæt forbundet til personlig velbefindende og glæde, at de to praktisk taget kan sidestilles.«2
Lad handlingerne følge overbevisningen
I vers 10 skriver Nefi, at hans folk holdt »Herrens … befalinger«. Lydighed mod buddene er en vigtig del af et lykkeligt liv. Kong Benjamin opfordrede sit folk til at »tænke på den velsignede og »lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger« (Mosi 2:41). Det er svært for os at være lykkelige, når vi tror på Guds bud, men ikke efterlever dem. Lydighed giver sindsro og sjælefred. Den indiske åndelige og politiske leder Mahatma Gandhi tilskrives disse ord: »Lykke er når det, du tænker, det du siger, og det du gør, harmonerer.« Når vores overbevisninger og handlinger ikke stemmer overens, er omvendelse nøglen til harmoni i livet.
Arbejd flittigt
I vers 11 og 15 i 2 Nefi 5 skriver Nefi, at hans folk såede og høstede afgrøder, opdrættede dyr, byggede bygninger og arbejdede med al slags malm. Han sagde: »Jeg, Nefi, fik mit folk til at være flittige og til at arbejde med deres hænder« (vers 17). I disse vers ser vi klart, at arbejde er en afgørende faktor for at opnå lykke. Hver dag rummer mulighed for at arbejde i vores hjem, omkring vores hjem, i samfundet eller på vores arbejdsplads. Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Gud lod verden stå ufærdig, så menneskene kunne øve deres færdigheder. Han lod elektriciteten blive i skyerne, og olien i jorden. Han byggede ikke bro over floderne, fældede ikke skovene og byggede ikke byerne. Gud har givet menneskene udfordringen med råmaterialerne og ikke letheden ved at stille færdige ting til rådighed. Han lod malerierne umalet, og musikken usunget, og problemerne uløste, så mennesket kan føle glæden og herligheden ved at skabe noget.«3 Kort sagt, så bringer den opstemthed ved at være kreativ og følelsen af at have udrettet noget, der ofte ledsager hårdt arbejde, glæde.
Fokus på templet
Nefi fortæller os også, at han og hans folk tog sig tid til at bygge et tempel (vers 16), da de grundlagde deres samfund. Tempelvelsignelser og lykke er uadskillelige størrelser. I templet lærer vi om frelsesplanen, og der påmindes vi om formålet med, at vi er her på jorden. Vi lærer, at vi er børn af en kærlig himmelsk Fader, og at vores liv spiller en stor rolle i hans plan. I templet føler vi os tættere på ham, vi føler hans nærhed, hans kraft og hans godkendelse. Selvom vi måske ikke kan komme regelmæssigt til templet, så kan det at have en gyldig tempelanbefaling og et billede af templet i vores hjem minde os om vore oplevelser i templet og de sandheder, vi har lært der.
4 Nefi 1
I 4 Nefi fortæller profethistorikeren Mormon os, hvad der skete med Nefis folk, efter Frelseren havde besøgt dem. Da han beskrev folket, bemærkede han: »Visselig kunne der ikke findes noget lykkeligere folk blandt alle de folk, der var blevet skabt ved Guds hånd« (4 Ne 1:16).
Dele det, vi har
I vers 3 skriver Mormon, at disse mennesker »havde alt fælles blandt sig«, og »derfor var der ikke fattige og rige.« Når vi søger lykken i dag, er det vigtigt for os at lære at dele det, vi har, med andre.
Utallige studier har vist, at det at bruge tid og penge på andre har en direkte indvirkning på vores glæde.4 Så det er ikke så mærkeligt, at kong Benjamin sagde til sit folk: »Af hensyn til dette … ønsker jeg, at I skal give af jeres gods til de fattige, enhver i forhold til det, som han har, så som at bespise de sultne, klæde de nøgne, besøge de syge og yde dem lindring, både åndeligt og timeligt i forhold til deres trang« (Mosi 4:26) Vi har mange muligheder for at hjælpe folk i nød gennem tjeneste, fasteoffer og andre fonde, som Kirken administrerer.
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Gennem historien har fattigdom været en af menneskehedens største og mest udbredte udfordringer. Dens mest iøjnefaldende pris er almindeligvis fysisk, men de åndelige og følelsesmæssige skader, den kan medføre, kan være endnu mere invaliderende. Uanset hvad, så er den store Forløser ikke kommet med nogen mere vedholdende opfordring, end at vi støtter ham og letter denne byrde for folket.5 Når vi giver mere af vores tid, kræfter og midler til at hjælpe andre, vil vi opdage, at vores egen lykke tiltager.
Familiebånd
Mormon fortæller os, at dette folk »blev gift og blev bortgiftet« (4 Nefi 1:11). Det at blive gift og få børn (se vers 10) kan være en stor kilde til lykke for dem, der har den mulighed. Præsident James E. Faust (1920-2007), andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, sagde: »Lykke i et ægteskab og fader- og moderskab kan tusindfold overstige en hvilken som helst anden lykke.«6
Men vi er ikke nødt til at blive gift eller selv få børn for at have et forhold med familiemedlemmer, der giver glæde. Enlige voksne, unge og børn kan også tage del i disse velsignelser. For at opnå lykke i familielivet må vi prøve at tilbyde hver enkelt i familien vores venskab, forståelse og kærlighed. Familier kan give en følelsesmæssig og fysisk tryghed og en følelse af tilhørsforhold, som er afgørende for at føle sig lykkelig.
Vær en fredsstifter
Fire gange i 4 Nefi fortæller Mormon os, at der »ingen stridigheder« var blandt dem (se vers 2, 13, 15 og 18) »på grund af Guds kærlighed, som boede i folkets hjerte« (vers 15). Strid og lykke er to modsætninger – den ene jager den anden væk. Frelseren advarede nefitterne om farerne ved strid, da han sagde: »Den, der har stridens ånd, er ikke af mig, men er af Djævelen, som er faderen til strid« (3 Ne 11:29). Vi må virkelig bestræbe os på ikke at gøre eller sige noget, som fører til strid og splid på vores arbejdsplads, i skolen og derhjemme. I stedet for må vi gøre alt, vi kan, for at nære Guds kærlighed i vores hjerte.
Ofte kommer strid af utålmodighed. Med Åndens hjælp kan vi ændre vores væsen og blive mere tålmodige. Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Utålmodighed er… et symptom på selviskhed. Det er et karaktertræk hos den selvoptagede. Den stammer fra den alt for fremherskende tilstand kaldet ›verdens navle‹-syndromet, som leder folk til at tro, at verden drejer omkring dem, og at alle andre blot er statister i jordelivets store teaterstykke, hvori kun de har hovedrollen.«7
Der findes en bedre måde. Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) opfordrede os til »at fremelske kunsten at svare mildt. Det vil være til velsignelse i jeres hjem og i jeres liv.«8
En opfordring til at søge lykken
Mormons Bog indeholder principperne for lykke. Vi har kun dækket en del af det, der ligger i disse to kapitler. Hvad kunne vi mon finde i resten af bogen? Det kunne måske være klogt at indlede vores personlige granskning af Mormons Bog efter flere retningslinjer for et lykkeligt liv. Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) lovede de hellige: »I det øjeblik I indleder et seriøst studium af Mormons Bog … vil I finde en stadig større overflod i livet.«9 Herren har givet os dette mageløse redskab. Vi kan lære at bruge det til velsignelse af os selv og vore kære.