Til vi ses igen
Ægte storhed
Vi behøver ikke at lede længe for at se hverdagens ubemærkede og glemte helte.
Når vi konstant bliver udsat for verdens definition af succes og storhed, er det forståeligt, at vi ofte sammenligner det, vi er, med det, andre er – eller synes at være – og også sammenligner det, vi har, med det, andre har … Vi tillader ofte, at urimelige og upassende sammenligninger nedbryder vores lykke, når de får os til at føle, at vi ikke slår til, er utilstrækkelige eller mislykkede. Nogle gange bliver vi på grund af disse følelser vildledt, og vi dvæler ved vore fejltagelser, samtidig med at vi ignorerer aspekter hos os, der kan indeholde elementer af ægte storhed …
Det er naturligvis blandt andet det, der skal gøres for at være en god far eller en god mor, men generelt set er det også de tusinder af små tjenestegerninger, opgaver og ofre, der udgør at give eller miste sit liv for andre og for Herren. Det omfatter at opnå kundskab om vor Fader i Himlen og hans evangelium. Det omfatter, at man fører andre til troen og fællesskabet i hans rige. Dette vækker i reglen ikke verdens opmærksomhed eller anerkendelse …
Vi behøver sandelig ikke at lede længe for at se hverdagens ubemærkede og glemte helte. Jeg taler om dem, I kender, og dem, som jeg kender, som stille og konsekvent gør det, som de bør gøre. Jeg taler om dem, som altid er der, og som altid er villige. Jeg taler om en mors usædvanlige tapperhed, som – time efter time, dag og nat – bliver hos og tager sig af et sygt barn, eller den invalide, som kæmper og lider uden at beklage sig. Jeg medregner dem, som altid frivilligt giver blod … Jeg tænker på dem, som måske ikke selv er mødre, men som alligevel er »mødre« for verdens børn. Jeg taler om dem, som altid er der for at vise kærlighed og passe andre.
Jeg taler også om lærere, sygeplejersker, landmænd og andre, som udfører et godt arbejde i verden, som underviser, bespiser og klæder andre, og som udover dette også udfører Herrens arbejde – de, der opløfter og elsker. Jeg taler om dem, der er ærlige, venlige og hårdtarbejdende i deres daglige gøremål, men som også er Mesterens tjenere og hyrder for hans får …
Om dem, som udfører verdens almindelige arbejde, men spekulerer på værdien af deres arbejde; om dem, som er denne kirkes arbejdsheste, som fremmer Herrens værk på så mange stilfærdige, men betydningsfulde måder; om dem, som er jordens salt og verdens styrke og enhver nations rygrad – til jer vil vi blot udtrykke vores beundring. Hvis I holder ud til enden, og hvis I er tapre i Jesu vidnesbyrd, vil I opnå ægte storhed og vil en dag komme til at leve i vor himmelske Faders nærhed.