Led en velfungerende gruppediskussion

Dustin West

Seminar og institut

Meningsfulde diskussioner om evangeliet kan sammenlignes med at dirigere smuk musik. En af en lærers største opgaver er at lede diskussioner på en måde, så eleverne kan føle Ånden og erfare sandheder for sig selv.

Når I leder en diskussion om evangeliet, kan det være en hjælp at forestille sig, at man dirigerer et orkester. De, I underviser, er ikke publikum til koncerten. De spiller i orkestret, og deres spil skaber musikken. Dirigenten koordinerer musikerne og får det bedste frem i dem og hjælper dem til, at deres musik bliver et inspirerende stykke kunst.

Meningsfulde diskussioner om evangeliet kan sammenlignes med smuk musik. En god diskussion resulterer i en dybere forståelse af de evangeliske læresætninger, der drøftes, såvel som et dybere ønske om at anvende de evangeliske sandheder.

Her er nogle principper, som vil forbedre de diskussioner, I fører:

Undervis mennesker, ikke i lektioner. De, I underviser, vil være mere villige til at deltage i diskussionerne, når de føler, at I bekymrer jer mere om dem end om at nå igennem lektionen. Eleverne vil gerne opleve, at I har forberedt jer til at styrke og fremme deres tro på Herren, frem for blot at præsentere fakta. Elever, som føler sig elsket af deres lærer og de andre i klassen, vil være mere tilbøjelige til at dele deres indsigt og erfaringer.

Indbyd til inspiration. Jeres tid sammen som lærer og elever er en mulighed for at modtage åbenbaring og ikke blot en chance for, at I kan fortælle alt det, I ved. En af en lærers største opgaver er at lede diskussioner på en måde, så eleverne kan føle Ånden og erfare sandheder for sig selv. Når åbenbaringen tilflyder os, opbygges alle – både lærer og elever – og vi fryder os sammen (se L&P 50:22). I kan vide, at jeres diskussioner er opbyggende, når I både lærer af og underviser ved Ånden.

Indbyd alle til at deltage. At deltage betyder ikke nødvendigvis, at alle skal svare højt på et spørgsmål. Nogle foretrækker blot at deltage ved at lytte eller tage noter. Andre er villige til at dele deres tanker, så længe de har tid til at tænke sig om og forberede sig. Dem kan I overveje på forhånd at bede om at forberede sig på at komme og fortælle de andre om deres tanker om et givent emne.

Der er adskillige andre måder at lade eleverne deltage i en diskussion på. Her er nogle eksempler:

• Bed eleverne om at tænke over, hvordan de vil besvare et spørgsmål, inden I beder om respons.

• Bed dem om at skrive deres svar ned på et stykke papir. Derefter kan I bede nogle få af dem om at dele deres svar med de andre.

• Lad dem drøfte deres svar på spørgsmålene med deres sidemand eller i små grupper.

Sommetider kan der være et medlem af gruppen, der dominerer diskussionen. Hvis det er tilfældet, kan I eventuelt sige: »Lad os høre fra nogle, som ikke har sagt noget endnu.« I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tale personligt med den person og takke vedkommende for deltagelse og forklare vigtigheden af, at de andre deltagere også kan fremkomme med deres synspunkter.

Vær ikke bange for stilhed. Stilhed kan føles som en pause i diskussionen, men den kan være værdifuld tid for eleverne.

Stil meningsfulde spørgsmål. Stil spørgsmål, som motiverer eleverne til at tænke dybt over meningen i et skriftsted eller et evangelisk princip. Tænk over, hvilke spørgsmål der vil hjælpe dem, I underviser, til at forstå og anvende de sandheder, de lærer om, når I forbereder jer. Nogle få velformulerede spørgsmål kan gøre en stor forskel.

Lyt opmærksomt. Ofte er lærere så optagede af, hvad de skal sige som det næste, at de ikke lytter opmærksomt til kommentarerne. Hvis I oprigtigt lytter til dem, I underviser, vil de føle sig værdsat og være mere tilbøjelige til at deltage. Præsident Thomas S. Monson har sagt: »[Alle] har en historie, der venter på at blive fortalt. At lytte er et væsentligt element, når vi underviser, og når vi lærer« (»Eksempler på storslåede lærere,« Liahona, juni 2007, s. 76).

Stil opfølgende spørgsmål. Når eleverne fortæller om deres indsigt og erfaringer, kan I måske fornemme, om der er mere, de ønsker at fortælle. Overvej at stille opfølgende spørgsmål som disse: Hvorfor er det vigtigt for dig? Har du oplevet dette selv? Hvad betyder det for os i dag? Hvem har ellers noget at sige om dette? Er der nogen af jer, der har nogle tanker, de gerne vil dele? Hvilke andre skriftsteder lærer os om denne sandhed?

Anerkend svarene. Når der svares, må det anerkendes på en eller anden måde. Det kan man gøre ved at komme med en påskønnende kommentar om svaret eller ved at stille et opfølgende spørgsmål.

Hold læren ren. Husk, at det primære formål med undervisning i evangeliet ikke blot er at føre en god diskussion. Det er snarere at lære læresætningerne, så vores hjerte kan forandres, og vi kan omvende os. Det er en del af jeres ansvar at sikre, at der undervises i den sande lære under diskussionen.

Hvis nogen siger noget, der ikke stemmer overens med læresætningerne, har I ansvaret for at fremsætte læresætningen korrekt. I kan bygge på den korrekte del af svaret, læse et skriftsted eller noget fra en generalkonference eller bære jeres vidnesbyrd.

Ved brug af disse forslag kan I føre nogle storartede evangeliske diskussioner. I bruger ikke blot diskussionen til at få tiden til at gå. I kan lede gode diskussioner, så eleverne kan modtage personlig åbenbaring, udvikle et fællesskab og øge deres forståelse af Jesu Kristi evangelium.

Til læreren: »Kan jeg få det hele med?«

Lektionsmaterialer, kapitler fra skriften og den indsigt, I har opnået under jeres studier – det er alt sammen meget godt, men I kan ikke gengive alt det, som jeres timelange studier har bibragt jer, inden for den tilmålte tid. Jeres opgave består ikke i at fortælle om alt, hvad I lært, men i at lede klassen på en måde, så eleverne selv opdager sandhederne – ligesom I selv gjorde under jeres forberedelser. Bed om hjælp, så vil Helligånden fortælle jer, hvad I skal fokusere på. Når I fokuserer på nogle få sandheder, giver I plads til en mere meningsfuld diskussion, som trænger ind i hjertet på dem, I underviser.

Til eleverne: Jeres stemme tæller

Det at føre en god diskussion om evangeliet er et ansvar, som I deler med læreren. I har måske oplevet ting som disse i nogle situationer:

Jeg har noget at sige, men min lærer har ikke bedt om kommentarer. Skal jeg afbryde?

I venter måske på et passende øjeblik til at fange lærerens blik og markere jeres villighed til at deltage. Hvis I føler jer inspireret til at deltage, så gør jeres bedste for at handle på den tilskyndelse.

Jeg er ikke sikker på, at mine kommentarer er noget værd, så hvorfor skal jeg række hånden op?

I har et perspektiv og nogle erfaringer, som de andre måske ikke har. Når I forbereder jer på at deltage i klassen, opnår I en personlig indsigt, der kan være en velsignelse for de andre i klassen.

Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at når vi rækker hånden op under en diskussion om evangeliet, så »viser vi Helligånden vores villighed til at lære.« Så hvis jeres kommentarer er passende for emnet, og tiden tillader det, så lad de andre høre det. Ældste Scott forklarede: »Deltagelse gør det muligt for de enkelte personer at opleve at blive ledt af Ånden« (»To Learn and to Teach More Effectively«, foredrag fra uddannelsesuge på BYU, 21. aug. 2007, s. 5, speeches.byu.edu).

Jeg er bange for at sige noget foran så mange mennesker. Hvad skal jeg gøre?

Når I arbejder på at overvinde denne frygt, så start i det små. Prøv at melde jer til at læse et skriftsted eller et citat højt. Hold så øje med muligheder for at svare på spørgsmål eller dele en indsigt. Når I viser jeres villighed til at deltage, vil I blive velsignet med modet til at tale og ordene, der skal siges. Når vi åbner munden, opdager vi, at »den blive[r] fyldt« (L&P 33:10).

Hvis I har let ved at åbne munden, så kan I måske spørge jer selv, om der findes en måde, I kan opmuntre jeres klassekammerater til at sige noget på, frem for at I bare taler igen.