Være, hvorvi burde være

Ældste Randy D. Funk

De Halvfjerds

Da jeg var 11 år, boede jeg i Manti i Utah i USA. I begyndelsen af året havde min primarylærer medtaget en lille smuk håndøkse, som man kunne hugge brænde med.

»Den, der kommer mest i Primary i år, får denne håndøkse,« sagde hun. I det øjeblik besluttede jeg at komme hver uge. Da året var omme, fik jeg håndøksen!

Snart efter blev jeg 12 år. Jeg blev ordineret til diakon. Omkring den tid flyttede min familie til Madison i Wisconsin i USA. Jeg savnede mine venner, men det var også spændende at få nogle nye. Madison var meget større end Manti. Min nye skole var stor. Der var ikke mange medlemmer af Kirken. En dag inviterede nogle af de populære børn mig med til fest. Men festen lå samme aften, som der var en aktivitet i Kirken. Jeg havde lært af min oplevelse i Primary, at der sker noget godt, når jeg var trofast i at komme til mine kirkemøder. Jeg takkede for invitationen og forklarede, hvorfor jeg ikke kunne komme.

Dagen efter festen talte alle på skolen om den. De havde drukket alkohol til festen, og alle, der var med, havde fået ballade. Jeg var så glad for, at jeg havde været der, hvor jeg skulle være.

Jeg er taknemlig for, at jeg kom i Primary og til andre møder i Kirken, da jeg voksede op. Jeg lærte vigtige lektier om evangeliet der. Jeg havde det sjovt ved aktiviteterne. Vor himmelske Fader velsigner os, når vi prøver på at være der, hvor vi bør være, og gøre det, vi bør gøre. Han styrker vores tro. Han beskytter os mod fristelse og synd.

I L&P 88:63 siger Jesus: »Kom nær til mig, så vil jeg komme nær til jer.«

Når vi deltager i vore kirkemøder, herunder nadvermødet, kommer vi nærmere til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Vi lærer vigtige sandheder at kende til at vejlede vore beslutninger i løbet af ugen, selv når vi ikke er i kirke eller omgivet af andre, som tror på det samme som os.

Når I lever retfærdigt, vil Helligånden hjælpe jer til at vide, hvor I bør være, og hvad I bør gøre.