Besøgsbudskabet
Plej familien sammen
Studér bønsomt dette materiale for at vide, hvad I skal tale om. Hvordan vil en forståelse af »Familien: En proklamation til verden« øge jeres tro på Gud og være til velsignelse for dem, I våger over som besøgslærere? Få yderligere oplysninger ved at besøge reliefsociety.lds.org.
Tro, Familie, Tjeneste
En »ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og deres børn.«1 »Det er meningen at hjemmet skal være Guds laboratorium for kærlighed og tjeneste,« har præsident Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum sagt.
»Vor himmelske Fader ønsker, at ægtemænd og hustruer er trofaste mod hinanden og værdsætter og behandler deres børn som en arv fra Herren.«2
I Mormons Bog sagde Jakob, at den kærlighed, som ægtemændene havde til deres hustru, den kærlighed som hustruerne havde til deres mand, og den kærlighed de begge nærede til deres børn, var en af årsagerne til, at lamanitterne på det punkt var mere retfærdige end nefitterne (se Jakob 3:5-7).
En af de bedste måder at skabe kærlighed og harmoni på i vores hjem er ved at tale venligt til hinanden. Venlig tale indbyder Helligånden. Søster Linda K. Burton, Hjælpeforeningens hovedpræsident har bedt os om at overveje, hvor ofte vi bevidst taler venlige ord til hinanden.3
Yderligere skriftsteder
Historier fra det virkelige liv
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har fortalt om en barndomsoplevelse, der indprentede ham vigtigheden af en kærlig familie. Da han og hans brødre var drenge, gennemgik deres mor en gennemgribende operation for kræft, der gjorde det meget smertefuldt for hende at bruge sin højre arm. I en familie fuld af drenge var der meget strygetøj, men når hans mor strøg, stoppede hun ofte op og gik ud på badeværelse for at græde, indtil smerten fortog sig.
Da ældste Christoffersons far fandt ud af det, gik han uden at sige noget uden at få frokost i næsten et år for at spare penge sammen til en maskine, der gjorde strygningen lettere. Af kærlighed til sin hustru viste han sine drenge et eksempel på at tage sig af sin familie. Ældste Christofferson har om denne kærlighedsgerning sagt: »Jeg var ikke klar over min fars offer og kærlige gerning over for min mor dengang, men nu hvor jeg ved det, siger jeg til mig selv: ›Se, det er en mand.‹«4