Forråd: Dåseost og prioritetslån

Yvonne Aston fra Kanaløerne i Storbritannien

Da jeg blev gift, begyndte jeg flittigt at samle forråd. Min mand og jeg ville gerne samle et stort forråd, men vi havde ikke råd til at købe det hele på en gang, så vi besluttede at købe lidt ekstra hver uge. Vi holdt øje med tilbud på de ting, vi købte regelmæssigt, især dåsemad.

Jeg elskede at kigge i mine skabe og se, at min stak af dåser og tørrede fødevarer gradvist blev større. Vi havde gjort den fejl at købe dåseost, som var ganske afskyeligt, men min mand spiste stålsat en dåse hver uge, indtil den var udryddet. Da vi havde oparbejdet et rimeligt forråd, begyndte vi at spise af det og erstatte hver ting, vi tog med to ting.

Snart var vores skabe ret fyldte, så vi begyndte at købe forrådsting til vores hund og katte. Vi begyndte også at samle på urter og krydderier, vakuumpakket hvede, vand, læskedrikke og alt det, vi brugte dagligt, der ikke var mad, såsom sæbe, deodorant og vaskemiddel.

Så købte vi et hus, og lige inden, vi underskrev slutsedlen, steg afdragene på prioritetslånene drastisk. Vi måtte leve af vores forråd i næsten et år for at undgå at miste vores hjem.

Nu er det at samle forråd blot blevet en del af den almindelige husholdning. Vi bruger det, og det er en velsignelse hver eneste dag. Jeg er så taknemlig for, at vi lyttede til Herrens profeters inspirerede råd, for det betyder, at jeg taknemligt kan se mig omkring i mit varme og hyggelige hjem.