Hun kickstartede sin fremtid
En ide, en trampolin og et ønske om at hjælpe andre drev en 11-årig pige til at lære en masse om selvhjulpenhed og tjeneste.
De fleste 11-årige har travlt med skolen, huslige pligter og aktiviteter med vennerne. Men Alexandra C. fra delstaten Durango i Mexico var ikke nogen helt almindelig 11-årig. Udover alle de normale ting, som unge gør i den alder, tjente Alexandra penge i sit eget firma og ydede tjeneste i lokalsamfundet.
Hvad er det, der får en ung pige til at starte sin egen virksomhed?
Det begynder med en ide
Det begyndte med, at Alexandra hørte om nogle klasser i Kirken, hvor man hjalp folk ved at lære dem om selvhjulpenhed. Gruppen var hovedsageligt for folk, der var 18 år eller ældre, men Alexandra besluttede sig for at deltage. Hun kunne godt lide tanken om at lære, hvordan man fik et job eller startede sin egen virksomhed.
Kunne det lade sig gøre, at hun, der stadig gik i grundskole, måske ikke alene kunne forme sin egen fremtid, men også hjælpe andre, der havde endnu mindre end hun selv havde? De fleste af de medlemmer af Kirken, som hun kendte fra byen, havde jo kun lidt uddannelse og få midler.
Alexandra kom med i en gruppe, der hed »Iværksættere: Min egen virksomhed,« som var et af de tre kurser, der blev udbudt. Gruppen blev ikke undervist af en lærer, men den blevet ledt af en mødeleder – et medlem af gruppen, som vejledte de andre medlemmer gennem kurset og forestod klassedrøftelserne. Alexandra mødtes med sin gruppe hver uge i tre måneder.
Efterhånden som Alexandra lærte om, hvordan man bliver selvhjulpen både timeligt og åndeligt, begyndte hun at se på behovene i sit nærområde. Hun lagde mærke til, at der ikke var nok rekreative aktiviteter for børnene i hendes by, så hun sparede penge op og købte en lille trampolin. Alexandra satte trampolinen op på et offentligt sted og begyndte at leje den ud og brugte de ting, hun havde lært om markedsføring og økonomi på kurset.
Trampolinen blev meget populær i hendes by.
Velsignelserne ved tjeneste og hårdt arbejde
Alexandra begyndte også at bruge sine evner på andre måder. Fordi Alexandra havde udvist stor respekt for alle de andre medlemmer af sin gruppe og havde fulgt op på alle sine forpligtelser, blev hun betroet at lede en ny gruppe – en opgave, man normalt giver folk på 18 år eller ældre.
Da Alexandra blev mødeleder, var hun helt klart den yngste af de seks deltagere i gruppen. Hun studerede materialet omhyggeligt inden hvert gruppemøde, så hun vidste, hvordan hun bedst kunne hjælpe sine gruppemedlemmer. Hun tog sin nye rolle alvorligt. »Hun kunne godt blive urolig, når gruppen ikke mødte til tiden eller videoen ikke virkede,« fortæller hendes far, David.
Alexandra lærte at mestre balancen mellem lektier, trampolinvirksomheden og sin rolle som mødeleder exceptionelt. Og hun syntes, at det var det hele værd. »Gud velsignede mig, da han gjorde mig til mødeleder,« siger hun. For hende var det en velsignelse at lære om at elske dem, man tjener.
Den kærlighed har ført til, at hun rakte ud til sin gruppe med et reelt ønske om, at de opnåede succes. Hver gang de mødtes, forpligtede gruppemedlemmerne sig til at anvende det, de lærte, i deres forretning og undervise deres familie om de evangeliske principper, de havde lært. Når deltagerne i Alexandras gruppe ikke nåede deres mål eller ikke kom til klassen, så besøgte hun dem derhjemme for at se, om de havde det godt og opmuntre dem til at fuldføre deres mål. »Jeg elskede at besøge mine gruppemedlemmer,« siger hun.
Alexandras far tilføjer: »Jeg frydede mig over at se, hvordan min lille datter engagerede sig i at sørge for dem, der var i nød. Hun har stor omsorg for dem, hun hjælper.«
Alexandra, der nu er bikubepige i Unge Piger, har planer om at udvide sin trampolinforretning til en nærliggende by. Hun siger, at hun allerede har set ændringer i sit eget liv og hos sine nye venner fra gruppen ved at lære om at blive mere selvhjulpen og hjælpe andre til at blive det samme. »Mit vidnesbyrd om Kristus er vokset,« siger Alexandra. »Jeg føler mig mere sikker på mig selv, og jeg vil gerne tjene andre.«
Alexandra siger, at hun takket være kurset er blevet mere bevidst om, hvem hun virkelig er, og hvordan hun kan tjene andre. »Jeg fandt ud af, at jeg kunne forbedre mig. Og jeg elskede at se alle gruppemedlemmerne forbedre sig. Jeg ved, at de er bedre stillet nu; deres forretninger vil blive bedre. Jeg ved, at Gud har kaldet profeten, og at kurserne i selvhjulpenhed er åbenbaring fra ham.«
For Alexandra har hendes vidnesbyrd, selvværd og tjeneste for andre afgjort været noget, der var værd at arbejde for.