Sidste dages hellige røster
Økonomi: Havregryn, brød, ris og bønner
Navn tilbageholdt, Hawaii, USA
Illustration: Stan Fellows
Det havde været dyrt at få min mand igennem sin uddannelse, så nu så vi frem til et job, der kunne hjælpe os med at betale vores gæld af. Vi blev tilbudt forskellige stillinger, men det, der føltes bedst, var en lektorstilling på Hawaii. Men da kontrakten kom, var lønnen mindre, end vi havde drøftet. Vi fik at vide, at der var kommet nye retningslinjer, og at man ikke kunne forhandle om lønnen. Vi havde følt os så sikre omkring det nye job, så vi skrev under alligevel.
Vi elskede Hawaii, min mand elskede sit job, og vi blev velsignet som familie. Afbetalingerne på vores studielån gik fint nok, indtil kreditkortfirmaet meddelte os, at renten ville stige til 14 procent i stedet for de nuværende 3 procent. Vi gjorde indvendinger og gjorde opmærksom på, at vi altid havde betalt til tiden og allerede havde afbetalt en hel del. Men firmaet var hverken til at hugge eller stikke i.
Til at begynde med var vi lidt kreative med pengene og overførte nogle til andre kort med 0 procents rente i en kort periode. Så begyndte vi at skære i vore udgifter. Vi skar drastisk i vores budget til mad, tøj og bleer til vores familie på syv personer. Vi levede af vores forråd. Hver morgen spiste vi havregrød, hver eftermiddag hjemmebagt brød og hver aften stod menuen på ris og bønner. Der var ikke plads til luksus som smør, frisk mælk eller juice. Når vi havde betalt vores tiende og basale udgifter, gik resten af vores indkomst til at betale af på vores kreditkort.
Seks måneder senere havde vi betalt 90 procent af vores gæld! Herren havde på mirakuløs vis øget vores indkomst. Vi blev i stand til at betale den resterende del af gælden hurtigt af, og vi var meget taknemlige. Min datter klager stadig over dengang, hvor hun måtte spise havregrød hver morgen, men jeg ved, at vi blev velsignet økonomisk og timeligt ved at betale vores tiende og adlyde profeten.