Mirakler

Ældste Matthew Cowley (1897-1953)

De Tolv Apostles Kvorum

Fra »Miracles«, New Era, juni 1975, s. 39-44, artiklen er skrevet ud fra en tale, der blev holdt på Brigham Young University den 18. februar 1953. Tegnsætningen er blevet standardiseret.

»Send bud efter ældsterne; jeg føler mig ikke så godt tilpas.«

Billede

priesthood blessing

For lidt mere end et år siden kom et ægtepar ind på mit kontor med en lille dreng på armen. Faderen sagde til mig: »Min hustru og jeg har fastet i to dage, og vi har bragt vores lille dreng med os for at få en velsignelse. Du er den person, som vi er blevet sendt til.«

Jeg spurgte: »Hvad er der i vejen med ham?«

De sagde, at han var født blind, døv og stum, han kunne ikke koordinere sine muskler og kunne end ikke kravle i en alder af fem år.

Jeg sagde til mig selv: »Det er det. ›Den slags fordrives kun gennem faste og bøn‹ (se Matt 17:21).« Jeg havde absolut tro på disse forældres faste og bønner. Jeg velsignede barnet, og nogle få uger senere fik jeg et brev: »Bror Cowley, vi ville ønske, at du kunne se vores lille dreng nu. Han kravler. Når vi kaster en bold hen over gulvet, styrter han efter den på sine hænder og knæ. Han kan se. Når vi klapper i hænderne over hans hoved, hopper han. Han kan høre.«

Lægevidenskaben havde givet op. Gud havde taget over …

En dag blev jeg tilkaldt til et hjem i en lille landsby i New Zealand. Der var søstrene fra Hjælpeforeningen ved at forberede liget af en af vore hellige. De havde placeret liget foran det store hus, som de kalder det – det hus, hvor folk kommer for at klage, græde og sørge over den afdøde – da den afdødes bror kom styrtende. Han sagde: »Salv ham.«

Og de unge indfødte sagde: »Det kan du ikke gøre; han er død.«

»I skal gøre det!«

… Jeg havde [en trofast gammel maori] med mig. Den yngre indfødte faldt på knæ og salvede denne mand. Så knælede denne gamle, storslåede, vise mand ned og velsignede ham og befalede ham at rejse sig.

I skulle have set søstrene fra Hjælpeforeningen forføje sig. Han satte sig op og sagde: »Send bud efter ældsterne; jeg føler mig ikke så godt tilpas.« Vi fortalte ham, at han lige var blevet salvet, og han sagde: »Nå, det var det.« Han sagde: »Jeg var død. Jeg kunne føle livet komme tilbage til mig, ligesom når man ruller et tæppe ud.« Han levede længere end den bror, som kom ind og fortalte os, at vi skulle salve ham …

Gud har kontrol over alle elementer. I og jeg kan række ud, og dersom det er hans vilje, kan vi styre disse elementer i henhold til hans planer.