Sidste dages hellige røster
Beredt på nødstilfælde: Jordskælv og demijohns
Ricardo Sosa er fra Santa Lucia i Argentina
Illustration: Allen Garns
Da jeg var ni måneder gammel, blev mine forældre – et ungt par med tre børn og et fjerde på vej – fanget i et jordskælv i Argentina, der målte 7,5 på Richterskalaen. Da vores hus begyndte at ramle sammen, greb min far og mor os og løb. Da de havde tjekket, at vi ikke var kommet til skade, kiggede de rundt på ødelæggelserne. Min far fik hurtigt et overblik over skader og tab, og han indså, at der ikke var rent vand fra det offentlige forsyningsnet. Der var ikke vand nok til at vaske støvet fra de sammenstyrtede huse af sig.
Da min far var kommet sig lidt over chokket, tog han sin cykel og kørte hen for at se, hvordan hans mor, som boede nogle gader væk, havde det. Da han nåede hen til sin mors ødelagte hus, gik han bagom huset, hvor han fandt hende siddende med nogle få skrammer.
Min farmor bad min far om at redde nogle ting fra murbrokkerne, og da han gjorde det, fandt han to demijohns (store glasflasker, der blev solgt med 20 til 60 liter vin), som var fyldt med frisk drikkevand. De var ubeskadigede.
Nogle få måneder inden jordskælvet havde præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) rådet de hellige over hele verden til at samle sig et forråd af mad og vand. Min nyomvendte farmor havde lyttet. Takket være de to demijohnflasker havde vores familie vand i nogle dage, indtil der kom nødhjælp.
Min farmors eksempel på lydighed blev et vidnesbyrd for min far, som senere blev omvendt til evangeliet. Siden er vores familie blevet beseglet i templet. Jeg er så taknemlig for min farmors tro og lydighed mod kaldet til at være forberedt.