Hænder, hjerte og et smil
Forfatteren bor i Utah i USA.
Lydia så mor gøre sig klar til at tage på arbejde. Mor tog sin pæne lyserøde læbestift på. Hun var smuk.
Lydia så sig i spejlet. Hun var ked af det. »Jeg har ikke noget læbestift,« sagde Lydia. »Så jeg er ikke smuk.«
Mor gav hende et stort kram. »Det er ikke at gå med læbestift, der gør folk smukke. At være stærk og venlig gør folk smukke.
Du er stærk og venlig, når dine hænder hjælper andre.
Du er stærk og venlig, når dit hjerte elsker alle.
Og du er stærk og venlig, når du smiler.
Når du er stærk og venlig, gør det dig smuk indvendigt, ikke kun udvendigt.«
Lydia ønskede at være stærk og venlig.
Hun brugte sine hænder til at tage posten ind for bedstefar. Hun gav sin sidste småkage til sin kusine.
Hun følte kærlighed i sit hjerte, da hun legede med sin nye nabo. Hun følte kærlighed i sit hjerte, da hun gav nogle mønter til en pige, der samlede penge ind til de hjemløse.
Hun smilede til de mennesker, hun så. De smilede allesammen tilbage.
Den aften sagde Lydia til mor: »Du har ret! Jeg føler mig stærk og venlig. Jeg brugte mine hænder, mit hjerte og mit smil i dag.«
Mor smilede. »Du er stærk og venlig, lige som Jesus ønsker du skal være!«