Slægtshistorie og tempelvelsignelser
Fra et foredrag, der blev holdt på den slægtshistoriske konference RootsTech 2016 i Salt Lake City i Utah den 6. februar 2016. I kan se en optagelse af talen på engelsk, portugisisk eller spansk på lds.org/go/217Renlund.
Under deres præsentation på 2016 RootsTech mindede ældste Renlund og hans hustru, Ruth, og deres datter, Ashley, de hellige om den reelle kraft, der kommer ved at kombinere slægtshistorie med tempeltjeneste.
ÆLDSTE RENLUND: I december 1963 tog min familie turen fra Helsinki til øen Larsmo på den finske vestkyst. Der var min far vokset op, og der boede min farmor, Lena Sofia.
Mange år inden i 1912 havde Lena Sofia og min farfar, Leander, lyttet til missionærer fra Sverige, der forkyndte det gengivne evangelium. På den tid var der mindre end 800 missionærer i hele verden.
Disse missionærer bragte budskabet om det gengivne evangelium, og Lena Sofia og Leander blev døbt næste dag. De blev medlemmer af en lille gren, den første i Finland.
Nogle få år efter døde Leanders mor, der boede hos dem, af tuberkulose. I 1917 døde Leander også af tuberkulose, og Lena Sofia stod tilbage som enke og gravid med deres 10. barn. Det barn – min far – blev født blot to måneder efter Leanders død. Lena Sofia måtte med tiden begrave 7 af sine 10 børn. For denne forarmede bondekvinde var det en meget svær kamp at holde resten af sin familie i live.
I næsten to årtier fik hun ikke en hel nats søvn. Hun fór rundt til de forskellige småjobs, hun kunne tage for at skrabe sammen til føden. Om natten vågede hun over døende familiemedlemmer. Døden åndede dem bogstavelig talt i nakken hele tiden. På den tid fældede man træer, og man savede brædder, som blev sat under taget for at tørre. Det træ brugte man til at lave kister til de døde. Prøv at forestille jer, hvordan Lena Sofia må have haft det.
Da jeg mødte hende den dag i 1963, var jeg lige fyldt 11 år, og hun var 87. Hun var duknakket efter et langt livs slid og slæb. Hun var så foroverbøjet, at hun ikke blev højere, når hun rejste sig fra stolen. Huden i hendes ansigt og på hendes hænder var vejrbidt – den var ru og lignede slidt læder.
Hun rankede sig, så godt hun kunne, og pegede på et fotografi af Leander på væggen og sagde til mig på svensk: »Det här är min gubbe« (det er min kære husbond).
Jeg var lige blevet indskrevet i en svensksproget skole samme efterår og var kun ved at lære svensk igen. Jeg syntes, at min farmor havde brugt en forkert bøjning af verbet, da hun sagde: »Det er min kære husbond«, for Leander havde været død i 46 år. Jeg påpegede for min mor, at Lena Sofia burde have sagt: »Det var min kære husbond.« Min mor sagde blot: »Du forstår det ikke«.
Hun havde ret. Jeg forstod det ikke – ikke som jeg gør nu. Siden da har jeg mange gange tænkt over betydningen af den oplevelse, og hvad min farmor lærte mig.
Tænk over den styrke og trøst, hun må have fundet i at kende til beseglingsmagten! Den kraft vejleder os, når vi søger efter og lærer mere om vore forfædre. Både slægtshistorie og templets velsignelser kan give mening i vores liv, men den virkelige kraft kommer, når vi kombinerer dem. Det er ikke bare et tilfældigt miks af de to ting, den ene styrer den anden. Kundskaben om, at disse ordinancer en dag ville blive udført for hende og hendes Leander, indgød Lena Sofia trøst og fred i hendes mangeårige enkestand.
Slægtshistoriens sande værdi
ASHLEY: Uden slægtshistorie kommer beseglingsmagten ikke rigtigt i spil. Og den egentlige værdi af slægtshistorie kan man kun opfatte på grund af beseglingsmagten. Den egentlige kraft ligger i kombinationen.
SØSTER RENLUND: Jeg elsker dette koncept. Overalt i skrifterne lærer vi om begge disse velsignelser. Kombinationen af dem giver større velsignelser og mere kraft i vores liv. Lad os se på et par eksempler.
I Lære og Pagter fortæller Herren, at han sendte profeten Elias for »i børnenes hjerte [at] plante de løfter, der blev givet til fædrene«. Og dette skulle vende børnenes hjerte til deres fædre. Dale, jeg tror, at det er en del af det, din farmor plantede i dig. Derefter fortæller Herren os, at »hvis det ikke var således, ville hele jorden blive lagt fuldstændig øde ved [Frelserens andet] komme« (L&P 2:2-3). Det er et stærkt budskab.
Så selv om vi havde alverdens slægtshistoriske optegnelser, og alt vi på nogen måde kunne samle, ville selve formålet med skabelsen være forpurret og ødelagt uden den beseglingsmagt, som profeten Elias gav tilbage til jorden. Det er et af de første budskaber, Herren åbenbarer for profeten Joseph Smith i vores uddeling.
ÆLDSTE RENLUND: Du har ret, Ruth. Selv uden rigtigt at vide det har jeg hele mit liv følt den styrke og kraft i min farmors og andre forfædres historie og eksempel.
Der er en profeti i Lære og Pagter afsnit 128, hvor Joseph Smith citerer Malakias 3:23-24. Han forklarer ordene »skal vende … børnenes hjerte til deres fædre« i sammenhæng med beseglingsmagten og dåb for de døde. Og så siger han: »Og ikke alene dette, men det, som aldrig efter verdens grundlæggelse har været åbenbaret, men som har været skjult for de vise og forstandige, skal blive åbenbaret for de spæde og diende i denne, tidernes fyldes uddeling« (se L&P 128:17-18).
Tænk engang! Joseph Smith forudså, at selv børn ville kunne forstå og vide disse ting, som verdens lærde mænd og kvinder ikke kunne forklare. Børn og unge over hele verden ville tage del i disse velsignelser hver dag, ligesom jeg gjorde, da jeg var 11 og lærte om disse ting af min farmor og min mor. Folk, som aldrig har hørt om Frelseren, mens de levede på jorden, kan få mulighed for at modtage de samme velsignelser som dem, der har denne mulighed i dette liv. Denne mulighed er ikke udelukket for nogen.
Tempelordinancerne og personlig kraft
SØSTER RENLUND: Og tempelordinancerne er afgørende for personlig kraft. Herren har rent faktisk givet os eksempler på denne personlige kraft. De første hellige blev undervist om behovet for, at de fik deres tempelbegavelse, inden de kunne komme videre med arbejdet med frelse:
»Derfor … [er det] nødvendigt, at mine ældster skal vente en kort tid på genrejsningen af Zion –
så de selv må blive forberedt, og så mit folk må blive undervist mere fuldkomment og få erfaring og mere fuldkomment lære deres pligt og det, som jeg kræver af deres hænder, at kende.
Og dette kan ikke ske, førend mine ældster er blevet begavet med kraft fra det høje« (L&P 105:9-11).
Herren belærte altså om vigtigheden af, at ældsterne forberedte sig til at modtage tempelbegavelsen, så de kunne blive velsignet med kraft fra det høje. Denne velsignelse gjorde de hellige i stand til at fortsætte med at blive bedre uddannet til at bruge denne kraft godt.
ÆLDSTE RENLUND: Man kan få dette uddybet, hvis man fortsætter til afsnit 109, som er indvielsesbønnen for templet i Kirtland. Joseph Smith sagde i bønnen: »Og så alle mennesker, som træder over dørtærsklen til Herrens hus, må føle din kraft og føle sig nødsaget til at erkende, at du har helliggjort det, og at det er dit hus, et sted for din hellighed« (L&P 109:13).
ASHLEY: Ja, tempelordinancerne er rene og kraftfulde. Men jeg ser nu, at når man føjer tempeltjeneste til arbejdet med at læse og lære om sine forfædre, bliver kraften større og løfter vore velsignelser til et højere niveau.
SØSTER RENLUND: Dale, tror du, at Lena Sofia forstod det, da hun kom med sin kommentar om Leander til dig? Var hendes forståelse større, fordi hun både anerkendte templets kraft og sin kærlighed for ham og sin familie?
ÆLDSTE RENLUND: Ja, det er præcist det, hun lærte mig om. Lena Sofia vidste, at hendes for længst afdøde ægtemand var og altid ville være hendes i al evighed. Gennem læresætningen om evige familier forblev Leander en nærværende del af hendes liv og hendes store håb for fremtiden. Lena var ligesom andre, som »med troen i behold døde … uden at have fået løfterne opfyldt; de havde kun set og hilst deres opfyldelse i det fjerne, og de bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden« (Hebr 11:13).
Som en flammende bekræftelse af sin tro på beseglingsmagten sendte Lena Sofia i 1938 sine familieoptegnelser for de af sine børn, der var døde, efter de var fyldt 8 år, til templet. På den måde kunne der udføres arbejde for dem i templet, selvom hun ikke selv kom til templet, mens hun levede. Disse optegnelser var blandt de første, der kom til et tempel, fra Finland.
Husker I den udfordring, som ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum kom med på RootsTech i 2014?
ASHLEY: Han sagde: »Forbered lige så mange navne til templet, som I kan udføre dåb for.«1
SØSTER RENLUND: Og i 2015 tilføjede han otte ord: »Og hjælp andre med at gøre det samme.«2
Tilføj åndelig kraft
ÆLDSTE RENLUND: Præcis. Jeg har tænkt på denne apostolske udfordring og hvordan den kan vokse. I lyset af vores samtale tror jeg, at vi kan føje et aspekt af åndelig kraft til dette løfte. Lad os læse i Ezekiel kapitel 47:
»Han førte mig tilbage til templets dør; der vældede vand ud under templets tærskel imod øst; for templet vendte mod øst, og vandet løb ned mod syd langs med templet syd for alteret.
Så førte han mig ud gennem nordporten, og udenfor førte han mig rundt til østporten, og dér rislede vandet frem fra sydsiden.
Da manden gik ud mod øst, havde han en målesnor i hånden. Han målte 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til anklerne;
han målte igen 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til knæene; han målte igen 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til hofterne;
han målte igen 1.000 alen, og nu var det en strøm, jeg ikke kunne gå igennem, for vandet var så dybt, at man måtte svømme; det var en strøm, man ikke kunne gå igennem …
Han sagde til mig: ›Dette vand løber ud i landskabet mod øst og ned i Araba-lavningen, og det når til havet med det bittersalte vand, så vandet bliver sundt.
Alle levende væsener, som vrimler, skal kunne leve overalt, hvor strømmene kommer, og der skal være en mængde fisk; for når dette vand kommer derhen, bliver vandet sundt, og overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv‹« (Ez 47:1-5, 8-9).
Ezekiel ser en flod, der tager til efterhånden, som den flyder fra huset. Floden, som bevæger sig væk fra templet, repræsenterer de velsignelser, der tilflyder familier fra templet til heling og liv.
ASHLEY: Men vandet bliver dybere og flyder længere væk. Det giver ikke mening for mig.
ÆLDSTE RENLUND: Tænk på mig (en person), mine forældre (to personer), mine bedsteforældre (fire personer) – og hele vejen tilbage. At floden bliver dybere svarer til, at vores familie vokser generation for generation.
Templets velsignelser er tilgængelige for alt og alle. Og sikke velsignelser! »Overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv.«
»Hun har ventet længe nok«
ÆLDSTE RENLUND: Herren har en plan for at kompensere for Lena Sofias personlige modgang, vores tab, jeres tragedie – ja alles ulykke. Han gengav sit præstedømme og sin beseglingsmyndighed til jorden. Det vidste Lena Sofia, og det gjorde min mor, Mariana, også.
SØSTER RENLUND: Tænker du på, hvordan hun sendte Lena Sofias navn til templet?
ASHLEY: Jeg elsker den historie. Kort tid efter Lena Sofia døde i 1966, tog min farmor, Mariana, i egen høje person hendes navn med til genealogisk afdeling.3 Manden bag skranken fortalte hende, at det var Kirkens politik, at folk skulle være døde i mindst et år, inden der kunne udføres tempeltjeneste for den person. Farmor svarede: »Jeg kan ikke lide det svar. Lad mig tale med en, der kan give mig et andet. Hun har ventet længe nok.«
Farfar, Åke, sagde, at han havde prøvet at tale hende til fornuft, men han fik bare det blik, han kendte alt for godt – hvilket betyder, at han lige så godt kunne opgive. Farfar skrev i sin dagbog: »Jeg burde nok have ondt af den mand nede i byen, der sagde, at der ikke kunne gøres noget i mindst et år. Den mand aner ikke, hvad han er oppe imod. Det kunne jeg godt have fortalt ham, men han spurgte ikke.«4
ÆLDSTE RENLUND: Mindre end to måneder senere, var der med tilladelse fra Kirkens præsident udført tempeltjeneste for Lena Sofia og Leander. Farmor og farfar var stedfortrædere for Lena Sofia og Leander, som blev beseglet for tid og al evighed i templet i Salt Lake City. Og vidste I, at det nu er Kirkens politik, at en person, som ikke har været i stand til at nyde templets velsignelser på grund af afstand, ikke behøver at vente et helt år? På den måde kan andre ligesom Lena Sofia modtage de velsignelser så hurtigt som muligt. Som min mor, Mariana, fortalte manden på det genealogiske kontor: »De har ventet længe nok.«
SØSTER RENLUND: Det var en stor dag for din familie! Forestil jer, hvilken glæde det må have været for Leander og Lena Sofia for ikke at nævne deres børn. Disse velsignelser er kulminationen på, når slægtshistorie og tempeltjeneste går hånd i hånd, det antænder den kraft, vi har talt om i dag.
Det blev jeg mindet om for nylig, da ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum talte om denne kraft. For nogle år siden begyndte han på at opfordre folk til at indse velsignelsen ved at kombinere de to himmelske forhold ved templet og slægtshistorie.
Ældste Bednar sagde: »Slægtshistorie er ikke et program – og så tilbeder vi også i templet. Det er alt sammen forbundet omkring Kristus. Og der er en kraft i at finde [jeres] egne forfædre og tage jeres familienavne med til Herrens hus. Det har jeg gjort. Jeg har arbejdet med og talt med hundreder og tusinder af mennesker, som har udført det arbejde. Og lige så godt, som det er, når vi er i templet, er det endnu bedre, når vi har gjort det arbejde, der gør det muligt at udføre disse ordinancer for vore egne afdøde slægtninge.«5
ASHLEY: Præsident Russell M. Nelson, præsident for De Tolv Apostles Kvorum har også lovet, at vi kan se denne kraft i vores liv. Han har sagt: »Selvom tempeltjeneste og slægtsforskning har kraften til at velsigne dem, der er gået hinsides, har det en tilsvarende kraft til at velsigne de levende. Det har en forædlende virkning på dem, som beskæftiger sig med det. Det hjælper bogstavelig talt med at ophøje deres familie.«6
Et løfte om beskyttelse
ÆLDSTE RENLUND: Jeg er taknemlig for at føje mit vidnesbyrd til deres – for at være endnu en apostolsk stemme, der taler for denne tempeludfordring. Jeg gentager det løfte om beskyttelse, der er blevet givet tidligere. Brødre og søstre, jeg lover jer beskyttelse for jer og jeres familie, når I tager imod denne udfordring om at finde lige så mange navne at tage med i templet, som I kan udføre ordinancer for og undervise andre om at gøre det samme.
Hvis I tager imod denne udfordring, vil velsignelser begynde at tilflyde jer og jeres familie ligesom den strøm i floden, som Ezekiel talte om. Og den flod vil blive større i takt med, at I udfører dette værk og belærer andre om at gøre det samme. I vil ikke alene finde beskyttelse mod denne verdens fristelser og onder, men I vil også finde en personlig kraft – en kraft til at ændre sig, kraft til at omvende sig, kraft til at lære, kraft til at blive helliggjort og kraft til at vende og åbne jeres families hjerte mod hinanden og hele det, der har brug for at blive helet.