Forlig jer med ufuldkommenheden
Kun at forvente fuldkommenhed betyder, at man fornægter sig muligheder for at vokse.
Illustrationer: Alisha Johnson; billede af en due © Photomaster/Shutterstock
En af de fejlopfattelser, vi måske kæmper med i dette jordeliv, har at gøre med begrebet fuldkommenhed. Mange tror fejlagtigt, at vi må opnå fuldkommenhed i dette liv for at kunne blive frelst eller ophøjet.
Som terapeut var jeg engang til møde med en kvinde, som brød hulkende sammen. Hun sagde: »Hvordan kan jeg nogensinde blive god nok?« Hun fortsatte med at tale om, hvor uværdig hun var. Da vi kom lidt dybere ind på hendes følelser, dukkede der ingen store synder op fra hendes fortid. Hun følte bare ikke, at hun slog til. Hun sammenlignede sig selv med naboer, venner, slægtninge og alle, som hun kunne komme i tanke om, var »bedre« end hun var.
Tanker bliver vores virkelighed
Jeg ved, at der er mange, der føler sig utilstrækkelige og usikre, det kan være i kaldelser, som forældre eller bare i al almindelighed. Disse følelser kan få os til at gemme vore talenter og trække os fra andre eller til at føle skuffelse, angst eller depression. Vore tanker om os selv har stor indflydelse på vores adfærd og følelser. Mange af os siger ting om os selv, som vi aldrig ville sige om et andet menneske. Dette bevirker at vi ikke får udviklet vores sande potentiale og nedtoner vore evner og talenter. Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) sagde: »Nu hvor den endelige kamp mellem godt og ondt nærmer sig med sine prøvelser, bliver Satan stadig mere opsat på at overvinde de hellige med modløshed, mismod, magtesløshed og melankoli.«1
Heldigvis er »den eneste mening om os, der betyder noget … hvad vor himmelske Fader tænker om os,« fortalte ældste J. Devn Cornish fra De Halvfjerds. »Spørg ham oprigtigt, hvad han mener om jer. Han vil elske og irettesætte os, men aldrig tage modet fra os. Det er Satans trick.«2
Ufuldkommenhed er en mulighed
Vi er her på jorden for at nyde glæde, og en del af den glæde beror på det, vi skaber, det vi tror, og det vi accepterer. Hvis vi accepterer, at vi er Guds fejlbarlige børn, som lærer hen ad vejen, så kan vi acceptere vore ufuldkommenheder. At forvente øjeblikkelig fuldkommenhed betyder, at man fornægter sig selv muligheden for at vokse. Det ville være at fornægte omvendelsens gave og Jesu Kristi forsonings kraft i vores liv. Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde følgende: »Der har kun været et fuldkomment væsen, Jesus Kristus. Hvis mænd [og kvinder] skulle være fuldkomne og efterleve hele loven til punkt og prikke, ville der kun blive frelst en person i al evighed. Profeten [Joseph Smith] belærte om, at der er mange ting at gøre, selv efter døden, i forbindelse med at udarbejde vores frelse.«3 Vore ufuldkommenheder kan være selve den vej, Gud bruger til at forberede os til at vende tilbage til ham.
Svagheder kan blive styrker
Det kræver ydmyghed at vende sig til vor himmelske Fader i vores ufuldkommenhed. Denne proces beskrives i Eter: »Hvis menneskene kommer til mig, vil jeg vise dem deres svaghed. Jeg giver menneskene svaghed, så de kan være ydmyge; og min nåde er tilstrækkelig for alle mennesker, som ydmyger sig for mig; for hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem« (Eter 12:27). Når vi er ydmyge, åbner vor himmelske Fader sine arme for os og hjælper os med at lære af vore svagheder. Man finder et eksempel på dette i Det Nye Testamente. Da Paulus kæmpede med sin »torn i kødet«, lærte han, at denne svaghed havde gjort ham ydmyg og bragt ham nærmere Gud (se 2 Kor 12:7). Denne ydmyghed og lærevillighed er præcis, hvad vi må anvende på vore egne ufuldkommenheder. Vi er nødt til at lære af de svagheder, for at de kan blive til styrker.
Der er også forskel på at være ydmyg og ikke føle, at man er noget værd. Ydmyghed gør, at vi kommer Herren nærmere, hvorimod skam og skyld kan drive os væk fra Herren. Gud ønsker ikke, at vi nedgør os selv og føler, at vi ikke er noget værd i hans øjne. Det er både smerteligt for ham og for os. Det er vigtigt at indse, at vi både er den tid og den anstrengelse værd, som det kræver at ændres. En del af dette jordeliv handler om at finde ud af, hvordan vi ændrer vore svagheder. Visse svagheder kan betyde en livslang kamp, hvor andre kan overvindes hurtigere.
For adskillige år siden arbejdede jeg med en klient, Rachel (navnet er ændret), som havde et problem med alkohol. Det var blevet en krykke og et middel, hun tyede til for at lette presset i et svært liv. Hun besluttede sig for, at hun ville overvinde sin afhængighed, og med noget hjælp og opmuntring holdt hun op med at drikke. Inden hun fuldt ud havde overvundet sit problem, nedgjorde hun ikke sig selv for sin svaghed. Hun anerkendte det. Så med målbevidsthed og hjælp fra en god biskop, Herren og nogle få nøglepersoner, besluttede Rachel sig for, at hun ville holde op med at drikke. Sidste gang jeg talte med hende, fortalte hun, at hun ikke havde nogen længsel efter at drikke.
For at kunne vokse fra vore svagheder må vi vende os til Herren med tro, håb og en forståelse af, at han vil holde os i sin hånd. Præsident Russell M. Nelson, præsident for De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Til det menneske, der føler sig svag eller frygtsom, vær tålmodig med dig selv. Fuldkommenhed kommer ikke i dette liv, men i det næste. Forlang ikke urimelige ting. Men forlang forbedring af dig selv. Når du lader Herren hjælpe dig igennem det, vil han sørge for, at det rækker.«4
Vælg lykke nu
Midt i arbejdet med at blive bedre kan vi vælge fred og glæde nu. Selv midt i de sværeste omstændigheder kan vi vælge vores indstilling. Viktor Frankl, en velkendt psykiater og Holocaust-overlevende har sagt: »Man kan tage alt fra et menneske, bortset fra én ting, den sidste af menneskets friheder – at vælge sin indstilling under enhver given omstændighed, at vælge ens egen vej.«5
Vi har fået at vide, at »menneskene er til for at kunne nyde glæde« (2 Ne 2:25). Dette betyder ikke, at Gud på magisk vis vil fylde vores liv med lykke. For de fleste af os er glæde et valg. Lykken kræver en indsats, og at man øver sig i taknemlighed, tillid og tro. Hvis vi tillader det, kan det negative fylde alt i vores liv. Det er ikke sikkert, at vi er i stand til at ændre vore livsvilkår, men vi kan vælge, hvordan vi reagerer på dem. Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Vi kan ikke ændre på vinden, men vi kan tilpasse sejlene. Må vi, for at opnå den størst mulige lykke, fred og tilfredshed vælge en positiv indstilling.«6
Når vi vælger at fokusere på det gode, sætte vores lid til Herren og hans forsoning og accepterer og lærer af vore ufuldkommenheder, kan vi fjerne de urealistiske forventninger til os selv og stræbe efter godhed og lykke i vores liv. Vi vil finde fred med vore ufuldkommenheder og finde trøst i Guds forløsende kærlighed. Vi vil finde glæde i hjertet, da vi ved, at frelsesplanen kan føre os tilbage til vor himmelske Fader, når vi gør vores bedste, hvor utilstrækkeligt det end er, for at blive værdige til at leve hos ham igen engang.