Undervist af Herren som enlig forælder
Jeg havde ikke planlagt at blive enlig mor med fire børn, da jeg var midt i tyverne, og jeg vaklede lidt. Jeg havde et beskedent hjem at tage mig af, fire små børn og ingen videregående uddannelse. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle forsørge min familie. Svarene på det kom ikke lige på en dag eller på en måned, men gennem mange års adlydelse af en tilskyndelse efter den anden.
Heldigvis var det en vane for mig at henvende mig til Herren i svære tider. En aften fik jeg et meget klart svar: »Begynd i skole.« Jeg vidste ikke, hvordan det skulle kunne lade sig gøre med mine økonomiske forpligtelser, så jeg talte med mine forældre og min biskop. De var enige i, at skolegang var den rette vej at gå, og inden for nogle få uger var jeg blevet indskrevet på et lokalt universitet, hvor jeg fik en eksamen i grundskoleundervisning med speciale i støtteundervisning.
Som lærer tjente jeg stadig ikke nok til at sørge for alle mine børns behov. Jeg blev ved med at trygle Herren omkring de manglende midler. Under et besøg hos min biskop anbefalede han, at jeg begyndte i skole igen for at få en kandidat. Jeg tog hjem, jeg bad om det, og blev indskrevet på universitetet det følgende semester.
Adskillige år senere følte jeg mig igen tilskyndet til at gå i skole igen. Jeg planlagde de fornødne prøver, gik til optagelsesprøver i uddannelsesadministration, og pludselig var jeg atter indskrevet på et kandidatprogram på et andet lokalt universitet. Da det var ved at være gennemført, åbnede der sig nye beskæftigelsesmuligheder for mig, der har beriget mit liv med nye forhold, personlig vækst og hjalp mig til at opdage nye talenter.
En aften i templet fortalte jeg Herren om min frustration over, at jeg trods min indsats havde svært ved at få enderne til at mødes. Jeg følte en varme ved en himmelsk kommunikation, der mindede mig om, at alle min families behov var blevet tilgodeset, enten gennem min egen indsats eller andres generøsitet, og så længe jeg var lydig, ville der blive taget hånd om os. Jeg blev mindet om Alma 20:4: »Jeg ved, at [jeg] i Herrens styrke kan gøre alt.«
Jeg er så taknemlig for vor himmelske Fader tilskyndelser til at gøre min uddannelse færdig og de deraf følgende beskæftigelsesmuligheder. Jeg er også dybt taknemlig for alle de mennesker i mit liv, der har været så helt igennem betænksomme igennem årene. Jeg har lært, at jeg kan gøre mere, end jeg havde troet var muligt med vor himmelske Faders hjælp. Og jeg har ligeledes lært at modtage med ynde og give med rund hånd.