Find fred i nadveren
Illustration: Allen Garns
Som ung mor kæmpede jeg med at finde fredelige stunder i hektiske hverdage, der drejede sig om at tage mig af fem aktive og krævende børn. Fem minutter her og 10 minutter der var, hvad jeg kunne finde, men jeg nød hver en lille stille stund.
Jeg henvendte mig ofte til vor himmelske Fader i bøn, jeg bad om styrke, tålmodighed og fred. Søndage var særligt hektiske med at passe en baby, klæde et lille småbarn på og tilse, at de lidt ældre børn blev klar til kirke. Ironisk nok blev det en hektisk søndag, at jeg fandt min løsning.
Da jeg lyttede til nadverbønnerne den dag, fik ordene en særlig betydning: »Så de altid må have hans Ånd hos sig« (L&P 20:77).
Jeg var berettiget til at have Herrens ånd hos mig. Hvorfor havde jeg ikke indset betydningen af det løfte før?
Nadveren blev den stille, eftertænksomme stund i mit ellers støjende liv. I nadverordinancen fandt jeg den fred, jeg havde søgt.
Selv om jeg kunne være nødt til at gå ud fra nadvermødet med et sprællende småbarn efter at have taget brødet og vandet, sørgede jeg for, at jeg var der i den særlige mindestund. Jeg så frem til disse dyrebare stunder med en inderlighed, jeg aldrig havde oplevet før.
Nu hvor mine børn er store, har jeg den luksus at have mange stille stunder. Ikke desto mindre elsker jeg stadig de stunder, hvor jeg tager nadveren.