Missionering: Del, hvad I har på hjerte
Hvor end I er på jorden, er der masser af muligheder for at dele det gode budskab om Jesu Kristi evangelium.
I sidste måned inviterede vores kære profet, præsident Russell M. Nelson, De Tolv til at rejse med ham til indvielsen af templet i Rom i Italien. Mens vi rejste, tænkte jeg på apostlen Paulus og hans rejser. På hans tid ville det tage ca. 40 dage at rejse fra Jerusalem til Rom. Nu om dage tager det mindre end 3 timer i et af mine yndlingsfly.
Bibelkyndige mener, at Paulus befandt sig i Rom, da han skrev flere af sine breve, hvilket dengang som nu var afgørende for at styrke Kirkens medlemmer.
Paulus og andre medlemmer af den oprindelige kirke, de første dages hellige, var meget velkendte med ofre. Mange af dem blev udsat for alvorlig forfølgelse, nogle til døde.
I de sidste 200 år har medlemmer af den genoprettede Jesu Kristi Kirke, de sidste dages hellige, også oplevet forfølgelser i mange afskygninger. Men til trods for den forfølgelse (og sommetider på grund af den) er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blevet ved med at vokse, og nu findes den overalt på kloden.
Der er så meget at gøre
Men inden vi bager kage, kaster konfetti og lykønsker os selv med denne forunderlige succes, ville vi stå os godt ved at sætte denne vækst i perspektiv.
Der er rundt regnet syv og en halv milliard mennesker i verden, og sammenlignet med de ca. 16 millioner medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er det i sandhed en meget lille flok.1
Imidlertid krymper antallet af kristne troende i visse dele af verden.2
Selv i Herrens genoprettede kirke er der – selvom medlemstallet fortsætter med at vokse – for mange, der ikke gør krav på velsignelserne ved regelmæssig kirkedeltagelse.
Med andre ord, hvor end I er på jorden, er der masser af muligheder for at dele det gode budskab3 i Jesu Kristi evangelium med de mennesker, I møder, studerer, bor og arbejder sammen med eller omgås.
I løbet af det seneste år har jeg haft den spændende mulighed for at fordybe mig i Kirkens verdensomspændende missionsaktiviteter. Jeg har ofte grundet over og bedt om det store hverv, Frelseren gav sine disciple – os, hans børn – om, at »gå … hen og gør[e] alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn«.4
Jeg har tumlet med spørgsmålet: »Hvordan kan vi, som medlemmer og Kristi disciple, bedst opfylde det store hverv i vores hverdag?«
I dag opfordrer jeg jer til at grunde over det samme spørgsmål i jeres hjerte og sind.5
En gave for missioneringen
Kirkens ledere har lagt vægt på den kraftige appel »Hvert medlem en missionær!« i årtier.6
Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har – både i tidligere tider såvel som i vor egen – entusiastisk og glædeligt fortalt venner og bekendte om evangeliet. Deres hjerte gløder af vidnesbyrdet om Jesus Kristus, og de har et oprigtigt ønske om, at andre skal opleve den samme glæde, som de har fundet i Frelserens evangelium.
Nogle medlemmer synes at have en gave for dette. De elsker at være ambassadører for evangeliet. De tjener glade og gerne og leder arbejdet som medlemsmissionærer.
Andre af os er dog mere tilbageholdende. Når der drøftes missionering på Kirkens møder, bøjes hovederne langsomt, indtil de forsvinder bag dem, der sidder foran, øjnene rettes stift mod skriften eller lukkes i dyb meditation for at undgå øjenkontakt med andre medlemmer.
Hvorfor? Måske føler vi os skyldige over ikke at gøre mere for at dele evangeliet. Måske føler vi os usikre på, hvordan det gøres. Eller også bliver vi frygtsomme for at skulle ud af vores tryghedszone.
Det forstår jeg.
Men husk, Herren har aldrig krævet en kyndig, pletfri missionsindsats. Nej, »Herren kræver hjertet og et villigt sind«.7
Hvis I allerede gladeligt missionerer, så fortsæt endelig, og vis andre et godt eksempel. Herren vil velsigne jer.
Men dersom I føler, at I må slæbe jer af sted, når det kommer til at dele budskabet om evangeliet, må jeg så foreslå fem ting, som alle kan gøre, uden at få dårlig samvittighed, for at tage del i Frelserens store opgave med at samle Israel?
Fem enkle forslag
For det første, drag jer tæt på Gud. Det første store bud er at elske Gud.8 Det er den primære årsag til, at vi er her på jorden. Spørg jer selv: »Tror jeg virkelig på vor himmelske Fader?«
»Elsker og stoler jeg på ham?«
Jo nærmere I drager jer på vor himmelske Fader, jo mere vil hans lys og glæde skinne ud fra jer. Andre vil bemærke, at der er noget unikt og særligt ved jer. Og de vil spørge jer om det.
For det andet, fyld jeres hjerte med kærlighed til andre. Det er det andet store bud.9 Prøv virkelig at se alle omkring jer som Guds børn. Drag omsorg for dem – uanset om deres navn er på jeres liste over dem, I skal drage omsorg for eller ej.
Grin med dem. Fryd jer med dem. Græd med dem. Respekter dem. Helbred, løft og styrk dem.
Prøv at efterligne Kristi kærlighed og hav medfølelse for andre – selv dem, der er uvenlige imod jer, dem, der håner jer og ønsker at skade jer. Elsk dem og behandl dem som medmennesker eller »medbørn« af Gud.
For det tredje, stræb efter at vandre ad disciplens sti. Når jeres kærlighed til Gud og hans børn bliver dybere, så vokser jeres ønske om at følge Jesus Kristus også.
I lærer om hans vej ved at tage for jer af hans ord og give agt på og anvende nutidsprofeters og apostles belæringer. I vokser i selvtillid og mod til at følge hans vej, når I kommunikerer med vor himmelske Fader med et lærevilligt, ydmygt hjerte.
Det kræver øvelse at vandre ad disciplens vej – hver dag, lidt efter lidt »nåde for nåde«,10 »linje på linje«.11 Sommetider er det to skridt frem og ét tilbage.
Det vigtigste er, at I ikke giver op, bliv ved med at gøre det rette. I vil med tiden blive bedre, lykkeligere og mere ægte. Det vil blive normalt og naturligt for jer at tale med andre om jeres tro. Rent faktisk vil evangeliet blive sådan en essentiel og dyrebar del af jeres liv, at det ville føles helt unaturligt ikke at tale med andre om det. Det sker måske ikke lige på en studs – det er en livslang proces. Men det vil ske.
For det fjerde, del, hvad I har på hjerte. Jeg beder jer ikke om at stå på et gadehjørne med en megafon og råbe skriftsteder ud fra Mormons Bog. Det, jeg beder jeg om, er, at I altid ser efter muligheder for at bringe jeres tro på banen på naturlige og normale måder med andre mennesker – både personligt og online. Jeg beder jer om at »stå som … vidner«12 om evangeliets kraft til alle tider – og om nødvendigt bruge ord.13
Fordi »evangeliet … er Guds kraft til frelse for enhver«, kan I være fulde af selvtillid, mod og ydmyghed, når I fortæller om det.14 Selvtillid, mod og ydmyghed kan synes som modstridende egenskaber, men det er de ikke. De afspejler Frelserens opfordring til ikke at sætte evangeliets værdier og principper under en skæppe, men at lade jeres lys skinne, så jeres gode gerninger kan tjene jeres Fader i himlen til ære.15
Der er mange normale og naturlige måder at gøre dette på, fra daglige venlige handlinger til aflæggelse af personlige vidnesbyrd på YouTube, Facebook, Instagram eller Twitter til enkle samtaler med folk, I møder. I år lærer vi om Det Nye Testamente i vores hjem og i Søndagsskolen. Det er en vidunderlig mulighed for at invitere venner og naboer med i kirke og ind i jeres hjem for at lære om Frelseren sammen med jer. Del appen Evangelisk bibliotek med dem, hvor de kan finde Kom og følg mig. Hvis I kender unge mennesker og deres familie, så giv dem hæftet Til styrke for de unge og indbyd dem til at komme og se, hvordan vores unge stræber efter at leve efter de principper.
Hvis nogle spørger jer om, hvordan jeres weekend var, så tøv ikke med at tale om, hvad I oplevede i kirken. Fortæl om de små børn, der stod foran forsamlingen og af karsken bælg sang om, hvordan de prøver at blive som Jesus. Fortæl om den gruppe af unge, der brugte tid på at hjælpe de ældre på plejehjemmet med at samle deres personlige historie. Fortæl om de nylige ændringer i vores søndagsmødeplan, og hvordan det velsigner jeres familie. Eller forklar, hvorfor vi fremhæver, at dette er Jesu Kristi Kirke, og at vi er sidste dages hellige, akkurat som medlemmer af den oprindelige kirke også blev kaldt hellige.
Fortæl på de måder, der nu falder jer naturligt og normalt, folk om, hvorfor Jesus Kristus og hans kirke er vigtige for jer. Indbyd dem: »Kom og se!«16 Tilskynd dem så til at komme og hjælpe. Der er utallige muligheder for folk for at hjælpe i vores kirke.
Bed ikke blot om, at missionærerne må finde de udvalgte. Bed dagligt af hele jeres hjerte om, at I må finde dem, der vil komme og se, komme og hjælpe og komme og blive. Husk at involvere fuldtidsmissionærerne. De er som engle, klar til at hjælpe!
Når I deler det gode budskab, Jesu Kristi evangelium, så gør det med kærlighed og tålmodighed. Hvis vi blot omgås folk i den forventning, at de snart trækker i en hvid dragt og spørger, hvor det nærmeste dåbsbassin er, så gør vi noget forkert.
Nogle, der vil komme og se, vil måske aldrig slutte sig til Kirken, nogle vil måske gøre det senere. Det er deres valg. Men det ændrer ikke ved vores kærlighed til dem. Og det ændrer ikke ved vores entusiastiske indsats for at blive ved med at indbyde enkeltpersoner og familier til at komme og se, komme og hjælpe og komme og blive.
For det femte, stol på, at Herren kan udføre mirakler. Forstå, at det ikke er jeres opgave at omvende folk. Det er Helligåndens opgave. Jeres opgave er at dele, hvad I har på hjerte og leve i overensstemmelse med jeres overbevisninger.
Så bliv ikke skuffet, hvis nogle ikke straks tager imod evangeliet. Det er ikke en personlig fiasko.
Det er et anliggende mellem den enkelte og vor himmelske Fader.
Det er jeres ansvar at elske Gud og elske jeres næste, hans børn.
Tro, kærlighed og handling.
Følg den vej, og Gud vil udvirke mirakler igennem jer til velsignelse for sine dyrebare børn.
Disse fem forslag vil hjælpe jer til at gøre det, som Jesu Kristi disciple har gjort siden fordums tid. Hans evangelium og hans kirke er en vigtig del af jeres liv, hvem I er, og hvad I gør. Indbyd derfor andre til at komme og se og komme og hjælpe, og Gud vil udføre sit frelsende værk, og de vil komme og blive.
Men hvad nu, hvis det er svært?
»Men,« siger I måske, »hvad nu, hvis jeg gør alt det her, og folk reagerer dårligt på det? Hvad hvis de er kritiske over for Kirken? Hvad hvis de ikke vil være venner med mig mere?«
Jo, det sker. Siden tidernes morgen er Jesu Kristi disciple ofte blevet forfulgt.17 Apostlen Peter sagde: »Glæd jer, når I deler Kristi lidelser.«18 De første hellige frydede sig, »fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld.«19
Husk, at Herren arbejder på forunderlige måder. Det kan ske, at jeres kristuslignende reaktion på en afvisning kan blødgøre et forhærdet hjerte.
Som Jesu Kristi apostel velsigner jeg jer med selvtilliden til at være et levende eksempel på evangeliske værdier, med modet til altid at blive anerkendt som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og med ydmygheden til at bistå i hans værk som et udtryk for jeres kærlighed til vor himmelske Fader og hans børn.
Mine kære venner, I vil finde glæde i at vide, at I er en væsentlig del af den længe forudsagte indsamling af Israel og forberedelsen til Kristi komme i »magt og stor herlighed sammen med alle de hellige engle«.20
Vor himmelske Fader kender jer. Herren elsker jer. Gud vil velsigne jer. Dette arbejde er forordnet af ham. I kan klare det. Vi kan alle gøre det sammen.
Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.