Præsident Nelsons tjenestegerning fortsætter
Kort efter oktoberkonferencen 2018 rejste præsident Russell M. Nelson til Peru, Bolivia, Paraguay, Uruguay og Chile, hvor han mødtes med medlemmer og missionærer og holdt foredrag, deriblandt et foredrag for unge i Chile, hvor der var 1.500 til stede udover, at det blev sendt til hele landet. Han talte til medlemmerne på spansk, indviede templet i Concepción i Chile og mødtes med lokale regeringsledere.
Tusindvis af kvinder reagerede på de sociale medier på præsident Nelsons opfordring til at fortælle om deres oplevelser med de fire udfordringer, han kom med til oktoberkonferencen 2018: (1) Faste fra de sociale medier og negative medier i 10 dage, (2) læse Mormons Bog inden udgangen af 2018, (3) komme regelmæssigt i templet og (4) deltage fuldt ud i Hjælpeforeningen. »Jeg vil gerne takke jer alle for at tage imod mine opfordringer,« sagde præsident Nelson og udtrykte håb om, at »hver af disse opfordringer har bragt jer nærmere til Frelseren.«
Præsident Nelson præsiderede over sin datter Wendy Nelson Maxfields begravelse. Hun gik bort efter en tapper kamp mod kræft. »Vores tårer af sorg vil vende sig til tårer af forventning, når vi får et evigt perspektiv,« sagde han. Han talte om sin datter ved en særlig konference for medlemmer i Chico Stav i Californien, der omfatter to enheder fra Paradise, der blev ødelagt i en skovbrand. »I har erfaret, at alle har udfordringer,« sagde han. »Hvis I gerne vil få det bedre, så glem jer selv og tjen andre.«
I Arizona i USA indbød præsident Nelson en skare på 65.000 medlemmer, der var forsamlet i et sportsstadium, til at »hjælpe med at indsamle Israel på begge sider af sløret«. Præsident Nelson skrev også en gæsteklumme, der blev udgivet i avisen Arizona Republic, hvori han opfordrede folk til at »se hen til [Herren] og gør ham til kernen i jeres liv«. Han blev interviewet i en udsendelse på statens tv-stationer, afholdt flere receptioner med ledere i lokalsamfundet, for uddannelsesinstitutioner og andre trosretninger, og han afholdt et spørgsmål-og-svar-møde med unge voksne.
Siden præsident Nelson blev ordineret den 14. januar 2018, har han besøgt 5 kontinenter, 16 lande og territorier og 24 byer og har rejst næsten 90.000 kilometer.