Missionærnyheder
Kontakt med hjemmet. Missionærer har nu lov til at kommunikere med deres familie hver uge på forberedelsesdagen via sms, onlinebeskeder, telefonopringninger og videochat foruden breve og e-mail.
Planlægningsværktøj for kommende missionærer. Et nyt online-planlægningsværktøj fra Kirkens Missionsafdeling kan hjælpe kommende missionærer til at være mere bevidste og velovervejede, når de beslutter sig for, hvornår de vil være bedst beredte til at tjene Herren som missionær.
Tjenestemissioner. Fra januar 2019 blive unge kirketjenestemissionærer kaldet »tjenestemissionærer«. Alle unge voksne, der søger om at blive missionærer, gør det på samme måde, gennem en onlineportal, og alle missionskaldelser – hvad enten det er en forkyndende mission eller en tjenestemission – kommer fra profeten. Værdige unge voksne, der af forskellige grunde er undtaget fra at kunne tjene på en forkyndende mission, kan kaldes på en tjenestemission.
Søstermissionærer må have bukser på. Søstermissionærer har nu muligheden for at gå i bukser ved almindelige daglige aktiviteter, selvom søstre fortsat stadig bør have kjoler eller nederdele på, når de tager i templet og under søndagens møder i Kirken, ved lederskabs- og zonekonferencer, dåbsmøder og foredrag på missionærskoler. Ved at bære bukser kan det være med til at beskytte søstrene mod sygdomme, der bliver overført af myg, holde søstrene varme i kolde klimaer og gøre det nemmere for søstrene at cykle.
Missioner oprettet, grænser ændret. Fire nye missioner er blevet oprettet, og tolv missioner vil blive slået sammen med eksisterende missioner. Sådanne ændringer sker fra tid til anden for at tilpasse antallet af missionærer, der tjener. De nye missioner er Kinshasa Øst i Den Demokratiske Republik Congo, Antigua i Guatemala, Limatambo i Peru og Antipolo i Filippinerne. Forældre til missionærer, der tjenere i de berørte missioner – hvad enten, de er blevet oprettet eller opløst – vil modtage yderligere informationer fra deres missionspræsident.
Antallet af missionærskoler justeret. For at gøre bedre brug af missionærskoler verden over vil skoler i Argentina, Spanien, Chile og Den Dominikanske Republik blive lukket. Med disse lukninger har Kirken nu 11 fungerende missionærskoler beliggende i Brasilien, Colombia, England, Ghana, Guatemala, Mexico, New Zealand, Peru, Filippinerne, Provo i Utah i USA og Sydafrika.
Sikkerhedsvideoer. Den nye videoserie Sikkerhedszonen på 12 dele er beregnet til at øge sikkerheden for de 65.000 missionærer, der lige for tiden tjener som fuldtidsmissionærer, såvel som dem, der fremover vil tjene. Den første video er beregnet til at blive set af kommende missionærer sammen med deres forældre, når de har modtaget et kald, og før de kommer til missionærskolen. På MTC vil missionæren se den første video igen såvel som de andre 11. Lejlighedsvise sikkerhedspåmindelser vil også blive givet til missionærerne på deres mission.