2019
Retningslinje for børn af LGBT-forældre, medlemmer i homoseksuelle ægteskaber
maj 2019


Retningslinje for børn af LGBT-forældre, medlemmer i homoseksuelle ægteskaber

Forældre, som identificerer sig selv som homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede, kan nu anmode om, at deres børn bliver velsignet som nyfødte af en værdig bærer af Det Melkisedekske Præstedømme, og at deres børn også kan blive døbt, når de fylder otte år uden Det Første Præsidentskabs godkendelse, bekendtgjorde præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, ved lederskabsmødet ved generalkonferencen.

Desuden vil Kirken ikke længere behandle et homoseksuelt ægteskab i forbindelse med kirkedisciplinering som »apostasi«, selv om det stadig betragtes som »en alvorlig overtrædelse«. »Umoralsk adfærd i heteroseksuelle eller homoseksuelle forhold vil blive behandlet på samme måde,« sagde præsident Oaks.

Disse ændringer i retningslinjen »udgør ikke et skift i Kirkens lære om ægteskab eller Guds bud med hensyn til kyskhed og moral,« skrev Det Første Præsidentskab i en officiel erklæring. »Læren i frelsesplanen og vigtigheden af kyskhed ændrer sig ikke.«

Præsident Oaks sagde, at retningslinjerne bør hjælpe de berørte familier, og »desuden bør vores medlemmers bestræbelser på at vise større forståelse, medfølelse og kærlighed øge respekten og forståelsen hos alle positivt indstillede mennesker.«