Mark L. Pace
Søndagsskolens hovedpræsident
I et interview, der viste sig at handle om en kaldelse til at tjene som Kirkens nye hovedpræsident for Søndagsskolen, kom bror Mark L. Pace med en bønsom forpligtelse.
»Himmelske Fader, hvad du end ønsker, at jeg gør, vil jeg gøre det med glæde,« bad han. »Jeg er 100 % parat.«
Bror Pace siger, at hans hovedønske i sin nye kaldelse er at velsigne, støtte og opmuntre Kirkens medlemmer. »Vi ønsker at give alt, hvad vi har,« sagde han om det nye hovedpræsidentskab for Søndagsskolen.
Mark Leonard Pace er født den 1. januar 1957 i Buenos Aires i Argentina som søn af Lorrin Nelson og Marylynn Haymore Pace. Bror Paces far præsiderede dengang over Den Argentinske Mission.
Bror Pace mødte sin tilkommende hustru, Anne Marie Langeland, mens de to gik i anden klasse sammen i Salt Lake City i Utah i USA. Da de senere gik i high school på forskellige skoler i byen, mødtes de igen ved en kombineret seminaraktivitet. De skrev sammen de næste par år, hvor hun ledsagede sin familie til Norge, hvor hendes far præsiderede over Den Norske Mission, og mens bror Pace tjente i Madrid-missionen i Spanien. De blev gift i templet i Salt Lake City den 21. november 1978 og har syv børn.
Bror Pace bestod en bachelor i økonomi fra University of Utah i 1980 og fik en MBA fra Harvard Business School i 1982. Han arbejdede kort for Price Waterhouse i New York City, hvorefter han begyndte at arbejde for Boyer Company i Salt Lake City indenfor kommerciel ejendomsudvikling fra 1984 til 2012. Efter en treårig opgave som præsident for Barcelona-missionen i Spanien begyndte han at arbejde for Gardner Company i 2015 med ejendomsudvikling.
Bror Pace tjente som områdehalvfjerdser, da han fik sin nye kaldelse. Hans tidligere kirkekaldelser omfatter rådgiver i et stavspræsidentskab, højrådsmedlem, biskop, rådgiver i et biskopråd, ældsternes kvorumspræsident, Unge Mænds præsident i menigheden og spejderleder.