Den gode Hyrde, Guds Lam
Jesus Kristus kalder os med sin røst og i sit navn. Han søger og samler os. Han lærer os, hvordan vi tjener med kærlighed.
Kære brødre og søstre, har I nogensinde haft svært ved at falde i søvn og prøvet at tælle får? Når de bløde får hopper over et hegn, tæller I: 1, 2, 3 … 245, 246 … 657, 658 …1
I mit tilfælde bliver jeg ikke søvnig af at tælle får. Jeg er bange for, at jeg overser eller mister et, og det holder mig vågen.
Sammen med hyrdedrengen, der blev konge, erklærer vi:
»Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand.
Han giver mig kraft på ny.«2
I denne påsketid fejrer vi den gode Hyrde, der også er Guds Lam. Af alle hans guddommelige titler er der ingen, der er mere inderlige eller rammende. Vi lærer meget af Frelserens henvisning til sig selv som den gode Hyrde og fra profetiske vidnesbyrd om ham som Guds Lam. Disse roller og symboler er stærkt komplementerende – hvem er bedre til at undsætte hvert værdifulde lam end Hyrden, og hvem er bedre til at være vores gode Hyrde end Guds Lam?
»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn,« og Guds enbårne Søn nedlagde sit liv i villig lydighed mod sin Fader.3 Jesus sagde: »Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.«4 Jesus havde magt til at sætte sit liv til og magt til at tage det igen.5 Vor Frelser velsigner os sammen med sin Fader på enestående vis, både som den gode Hyrde og som Guds Lam.
Som vores gode Hyrde kalder Jesus Kristus på os med sin røst og i sit navn. Han søger og samler os. Han lærer os, hvordan vi tjener med kærlighed. Lad os tænke over disse tre emner, begyndende med at han kalder os med sin røst og i sit navn.
For det første »kalder [den gode Hyrde] sine egne får ved navn … De kender hans røst.«6 Og »i sit eget navn kalder han jer, hvilket er Kristi navn«.7 Når vi med oprigtig hensigt søger at følge Jesus Kristus, kommer inspirationen til at gøre godt, elske Gud og tjene ham.8 Når vi studerer, grunder og beder, når vi regelmæssigt fornyr vores dåbs- og tempelpagter, og når vi indbyder alle til at komme til hans evangelium og ordinancer, lytter vi til hans røst.
I vore dage fortæller præsident Russell M. Nelson, at vi skal kalde den genoprettede kirke ved det navn, som Jesus Kristus åbenbarede: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.9 Herren sagde: »Derfor, hvad end I vil gøre, det skal I gøre i mit navn; derfor skal I kalde kirken ved mit navn; og I skal påkalde Faderen i mit navn om, at han vil velsigne kirken på grund af mig.«10 Over hele verden kalder vi i vores hjerte og i vores hjem på Faderen i Jesu Kristi navn. Vi er taknemmelige for en så gavmild velsignelse ved vores hjemmebaserede, kirkestøttede tilbedelse, evangeliske studium og sunde familieaktiviteter.
For det andet, så søger og samler den gode Hyrde os i sin fold. Han spørger: »Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?«11
Vor Frelser rækker ud til det ene og til de nioghalvfems, ofte på samme tid. Når vi viser omsorg, anerkender vi de nioghalvfems, der er trofaste og urokkelige, selv når vi længes efter det ene, der er kommet på afveje. Vorherre søger og udfrier os »fra alle de steder«,12 »fra jordens fire hjørner«.13 Han samler os ved sin hellige pagt og sit forsonende blod.14
Vor Frelser sagde til sine disciple i Det Nye Testamente: »Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold«.15 I Amerika vidnede den opstandne Frelser til Lehis pagtsbørn: »I er mine får«.16 Og Jesus sagde, at andre får også ville høre hans røst.17 Mormons Bog er en stor velsignelse og endnu et vidnesbyrd om Jesu Kristi røst!
Jesus Kristus opfordrer Kirken til at modtage alle, der hører hans røst18 og holder hans befalinger. Kristi lære omfatter dåb ved vand og ved ild og Helligånden.19 Nefi spørger: »Hvis Guds lam, han som er hellig, skulle have behov for at blive døbt med vand for at opfylde al retfærdighed, o, hvor meget større behov har da ikke vi, som er uhellige, for at blive døbt, ja, med vand!«20
I dag ønsker vor Frelser, at det, vi gør, og hvem vi bliver, vil indbyde andre til at komme og følge ham. Kom og find kærlighed, helbredelse, tilknytning og pagtsbånd til ham, deriblandt i Guds hellige tempel, hvor hellige, frelsende ordinancer kan velsigne alle i familien og derved indsamle Israel på begge sider af sløret.21
For det tredje, som »Israels hyrde«22 er Jesus Kristus et eksempel på, hvordan hyrder i Israel tjener med kærlighed. Når vor Herre spørger, om vi elsker ham, ligesom han spurgte Simon Peter, bønfalder vor Frelser: »Vogt mine lam! … Vær hyrde for mine får! … Vogt mine får!«23 Herren lover, at når hans hyrder vogter hans lam og får, skal de, der er i folden, ikke »længere frygte og være bange, og der skal ikke mangle nogen af dem«.24
Vores gode Hyrde advarer om, at hyrder i Israel ikke skal sove,25 ej heller sprede eller føre fårene vild,26 ej heller vende sig hver sin vej og søge deres egen fordel.27 Guds hyrder skal styrke, helbrede, forbinde de kvæstede, føre de bortkomne tilbage og lede efter de vildfarne.28
Herren advarer også om daglejere, der »er ligeglad med fårene«,29 og »falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men indeni er de glubske ulve.«30
Vores gode Hyrde glæder sig, når vi bruger vores handlefrihed med hensigt og tro. De, der er i Frelserens fold, ser hen til ham i taknemmelighed for hans sonoffer. Vi indgår pagt om at følge ham, ikke passivt, blindt eller »fåret«, men i stedet med et ønske om at elske Gud og vores næste af hele vores hjerte og sind, at bære hinandens byrder og glæde os over andres glæder. Som Kristus frit overgav sin vilje til Faderens vilje, således bør vi ærbødigt påtage os hans navn. Vi søger med glæde at tilslutte os hans værk med at indsamle og betjene alle Guds børn.
Brødre og søstre, Jesus Kristus er vores fuldkomne Hyrde. Fordi han har sat sit liv til for os og nu i herlighed er opstået, er Jesus Kristus også Guds fuldkomne Lam.31
Guds offerlam var forudsagt fra begyndelsen. Englen sagde til Adam, at hans offer »er et sindbillede på Faderens Enbårnes offer,« der indbyder os til at »omvende [os] og påkalde Gud i Sønnens navn for evigt.«32
Fader Abraham, der grundfæstede velsignelser gennem pagter for alle jordens folk, oplevede, hvad det vil sige at tilbyde sin enbårne søn.
»Isak sagde til sin far Abraham: ›Far!‹ Abraham svarede: ›Ja, min dreng!‹ Isak sagde: ›Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?‹ …
Abraham svarede: ›Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.‹«33
Apostle og profeter forudså og glædede sig over Guds Lams forudordinerede mission. Johannes i den gamle verden og Nefi i den nye verden bar vidnesbyrd om »Guds lam«,34 »ja, selve den evige Faders Søn … verdens forløser«.35
Abinadi bar vidnesbyrd om Jesu Kristi sonoffer: »Vi er alle faret vild som får; vi har vendt os hver sin vej; og Herren har lagt al vor syndighed på ham.«36 Alma kaldte Guds Søns store og sidste offer for »ét, der er af større vigtighed end alt andet«. Alma opfordrede: »[Hav] tro på Guds lam«, »kom, og frygt ikke«.37
En kær ven fortalte, hvordan hun fik sit dyrebare vidnesbyrd om Jesu Kristi forsoning. Hun voksede op med den tro, at synd altid medførte stor straf, som vi selv skulle bære. Hun tryglede Gud om at kunne forstå muligheden for guddommelig tilgivelse. Hun bad om at forstå og vide, hvordan Jesus Kristus kan tilgive dem, der omvender sig, hvordan nåde kan tilfredsstille retfærdighed.
En dag blev hendes bøn besvaret i en åndelig oplevelse, der forandrede hende. En desperat ung mand kom løbende ud af en købmandsbutik bærende på to poser med stjålet mad. Han løb ud på en travl gade efterfulgt af butiksbestyreren, der fangede ham og begyndte at råbe og overfalde ham. I stedet for at fordømme den bange unge mand som en tyv blev min ven uventet fyldt med stor medfølelse for ham. Uden frygt og bekymring for sin egen sikkerhed, gik hun direkte hen til de to mænd, som skændtes. Hun oplevede, at hun sagde til de to mænd: »Jeg vil gerne betale for maden. Lad ham gå. Lad mig få lov at betale for maden.«
Tilskyndet af Helligånden og fyldt med en kærlighed, min ven aldrig havde følt før, sagde hun: »Det eneste, jeg ønskede at gøre, var at hjælpe og redde den unge mand.« Min ven sagde, at hun begyndte at forstå Jesus Kristus og hans forsoning – hvordan og hvorfor Jesus Kristus med ren og fuldkommen kærlighed villigt ville ofre sig for at være hendes Frelser og Forløser, og hvorfor hun ønskede, at han skulle være det.38
Det er ikke underligt, at vi synger:
Trøstigt han efter dem søger,
søger de får, som gik tabt,
lykkeligt hjem han dem fører,
frelst ved hans kærligheds magt.39
Som Guds Lam ved vor Frelser, hvornår vi føler os alene, nedværdiget, usikre eller bange. Nefi så i et syn Guds Lams kraft »kom[me] ned over de hellige i Lammets kirke og over Herrens pagtsfolk«. Selvom de var »spredt over hele jordens overflade … blev [de] udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed.«40
Dette løfte om håb og trøst omfatter også vore dage.
Er I det eneste medlem af Kirken i jeres familie, jeres skole, på jeres arbejdsplads eller i jeres lokalsamfund? Føles jeres gren til tider lille eller isoleret? Er I flyttet til et nyt sted, måske med et fremmed sprog eller fremmede skikke? Måske har jeres omstændigheder i livet forandret sig, og ting, som I aldrig troede mulige, konfronterer jer nu? Vor Frelser forsikrer os med Esajas’ ord, uanset hvilke omstændigheder vi er i, og hvem vi end er: »Han samler dem med sin arm; han løfter lammene op i sin favn, han leder moderfårene.«41
Brødre og søstre, vores gode Hyrde kalder på os med sin røst og i sit navn. Han søger, indsamler og kommer til sit folk. Gennem sin levende profet og enhver af os indbyder han os til at finde fred, formål, helbredelse og glæde i fylden af hans gengivne evangelium og på hans pagtssti. Han underviser ved sit eksempel Israels hyrder til at tjene med sin kærlighed.
Jesu guddommelige mission som Guds Lam var forudordineret, og apostle og profeter frydede sig over den. Hans forsoning, uendelig og evig, er central for planen for lykke og formålet med skabelsen. Han forsikrer os om, at han bærer os tæt på sit hjerte.
Kære brødre og søstre, må vi ønske at være »Guds og Lammets ydmyge tilhængere«,42 måske en dag få vores navn skrevet i Lammets livets bog,43 synge Lammets sang44 og blive inviteret til Lammets bryllupsfest.45
Som Hyrde og Lam kalder han: Kom igen »til den sande kundskab … om [jeres] forløser og [jeres] store og sande hyrde«.46 Han lover, at vi »ved hans nåde kan blive fuldkomne i Kristus«.47
I denne påsketid priser vi ham:
»Lammet … er værdigt48
»Hosianna til Gud og Lammet!«49
Jeg vidner om ham, vores fuldkomne gode Hyrde, Guds fuldkomne Lam. Han kalder os ved vores navn. I sit navn – ja, det hellige navn Jesus Kristus – amen.