Indvielse indikerer en »fremtid uden fortilfælde«
»Kirken vil få en fremtid uden fortilfælde, uden lige,« sagde præsident Russell M. Nelson ved indvielsen af templet i Rom i Italien i marts 2019. »Vi er kun ved at danne grundlaget for det, der kommer.«
Ved indvielsen var alle medlemmerne af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum for første gang samlet på ét sted uden for USA. »Som Jesu Kristi apostle i vore dage,« sagde præsident Nelson, »bringer vi det samme budskab i dag, som apostlene fortalte for længe siden – at Gud lever, og at Jesus er Kristus.«
Ud over at indvie templet talte præsident Nelson til unge i tempeldistriktet og mødte Pave Frans. Det var første gang, en af Kirkens præsidenter har haft en officiel audiens med overhovedet for den romerskkatolske kirke.