Ældste Alan R. Walker
Generalautoritet og halvfjerdser
At lære om og fordybe sig i nye kulturer er blevet en livslang hobby for ældste Alan R. Walker, som vil blive til gavn for ham i hans nye kaldelse som generalautoritet og halvfjerdser.
Alan Roy Walker er født den 2. januar 1971 i Buenos Aires i Argentina som søn af Victor Adrian Walker og Christina Ofelia Sparrow. Han voksede op forskellige steder i Nord- og Sydamerika.
Han tilbragte sine første år i Argentina, indtil hans familie flyttede til Boston i Massachusetts i USA, og senere til Mexico City i Mexico på grund af hans fars arbejde.
»At lære engelsk har været en stor velsignelse,« fortæller han. Og at vokse op med evangeliet har tilladt ham at udvikle sit vidnesbyrd og forberede sig i en tidlig alder til en mission. Efter at have gået på Brigham Young University i et år tjente ældste Walker som fuldtidsmissionær i Nashville-missionen i Tennessee.
Ældste Walker udskød sine planer om at vende tilbage til sin uddannelse efter sin mission for at hjælpe sin far med at komme sig efter en alvorlig ulykke. Så han vendte hjem til Argentina. Det var der, han mødte Ines Marcela Sulé til en institutfest. De blev gift otte måneder efter den 12. august 1993 i templet i Buenos Aires i Argentina. Den næste dag rejste de nygifte til Provo i Utah i USA, hvor ældste Walker færdiggjorde sin bachelor i økonomi i 1996.
Ældste Walker har arbejdet i tre år i Citibanks hovedsæde, seks år som økonomichef for Kirken i Det Sydlige Område i Sydamerika, 11 år i Det Mexicanske Område og senest som forvaltningschef for Det Sydlige Område i Sydamerika. I 2010 blev ældste Walker kaldet til at præsidere over Monterrey Øst-missionen i Mexico.
Familien Walker nyder sammen med deres datter at tjene andre, rejse og besøge nye steder og møde nye mennesker.
Før kaldelsen som generalautoritet og halvfjerdser har ældste Walker tjent i forskellige opgaver i Kirken, herunder områdehalvfjerdser, rådgiver i et stavspræsidentskab, højrådsmedlem, biskop, rådgivere i biskoprådet og missionsleder.