Ældste Rubén V. Alliaud
Generalautoritet og halvfjerdser
Rubén Alliaud var 14 år, da han forlod sit hjem i Argentina for at tilbringe et år hos sin morbror i USA. Hans far, Rubén Reynaldo Alliaud, var død tidligere, og Rubén havde udviklet »en oprørsk ånd«.
Hans bekymrede mor, María, sendte ham til Houston i Texas for at bo hos sin bror Manuel Bustos og hans familie. Hun stillede kun sin brors familie en betingelse: »I må ikke dele jeres sidste dages hellige-tro med min søn.«
Men evangeliets ånd talte til den kæmpende teenager. Han så, hvordan Kirken forenede familie Bustos gennem bøn og tjeneste, og han kunne ikke undgå at lægge mærke til de mange eksemplarer af Mormons Bog, der var på hylderne i hans værelse.
Nysgerrig tog han en bog ned og opdagede Moronis løfte om, at han gennem bøn kunne vide, om Mormons Bog er sand.
»Det løfte rørte mig,« siger den nykaldede generalautoritet og halvfjerdser. »Jeg ønskede at læse bogen.«
Han tog Moronis løfte til sig, modtog et bekræftende svar og sagde til sin overraskede morbror, at han gerne ville døbes. Morbror Manuel sendte med det samme Rubén tilbage til Argentina for at bede om hans mors tilladelse. Han blev snart efter døbt. Siden da har det gengivne evangelium været et anker i ældste Alliauds liv.
Rubén Vicente Alliaud blev født den 8. januar 1966 i Buenos Aires. Han blev gift med Fabiana Bennett Lamas i templet Buenos Aires i Argentina den 17. december 1992. De har seks børn.
Ældste Alliaud har læst jura på University of Belgrano i Buenos Aires og har haft en vidtrækkende juridisk karriere med speciale i strafferet. Siden 1998 har han arbejdet som administrativ partner hos Alliaud & Asociados.
Han har tjent som områdehalvfjerdser, præsident for Córdoba-missionen i Argentina, stavspræsident, højrådsmedlem, biskop, ældsternes kvorumspræsident og missionær i Montevideo-missionen i Uruguay. Da han blev kaldet, tjente han som institutlærer, førsterådgiver i præsidentskabet for missionærskolen i Argentina og som informationschef.