2019
Troens øje
maj 2019


Troens øje

Hvis vi vælger og vrager mellem, hvad vi godtager i proklamationen, slører vi vores evige udsyn og tillægger vores her og nu-oplevelse for stor betydning.

Kort tid før sin korsfæstelse blev Jesus ført frem for Pilatus i borgen. »Er du jødernes konge?« spurgte Pilatus nedladende. Jesus svarede: »Mit rige er ikke af denne verden … Jeg [er] kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.«

Pilatus spurgte kynisk: »Hvad er sandhed?«1

I dagens verden kan spørgsmålet »Hvad er sandhed?« være smerteligt komplekst for det verdslige sind.

En google-søgning på »Hvad er sandhed?« kommer med over en million svar. Vi har mere tilgængelig information på vores mobiltelefoner end i alle bøgerne i et bibliotek af mursten. Vi bliver overlæsset med information og meninger. Lokkende og besnærende røster følger os alle vegne.

Når man er fanget i vore dages forvirring, kan det ikke undre, at så mange tager de ord til sig, Protagoras sagde til den unge Sokrates for 2.500 år siden: »Hvad der er sandt for dig,« sagde han, »er sandt for dig, og hvad der er sandt for mig, er sandt for mig.«2

Sandhed gennem Jesu Kristi gengivne evangelium

Som velsignede med Jesu Kristi gengivne evangelium erklærer vi ydmygt, at der findes nogle ting, der er fuldstændig og absolut sande. Disse evige sandheder er de samme for alle Guds sønner og døtre.

Skrifterne lærer os: »Sandhed er kundskab om alt, som det er, og som det var, og som det skal blive.«3 Sandhed ser tilbage og fremad og udvider perspektivet fra vores lille prik i tiden.

Jesus sagde: »Jeg er vejen og sandheden og livet.«4 Sandhed viser os vejen til evigt liv, og den kommer kun gennem vor Frelser, Jesus Kristus. Der findes ingen anden vej.

Jesus Kristus lærer os, hvordan vi skal leve, og i kraft af sin forsoning og opstandelse tilbyder han os tilgivelse for vores synder og udødelighed på den anden side af sløret. Det er fuldstændigt sandt.

Han lærer os, at det ikke betyder noget, om vi er rige eller fattige, berømte eller ukendte, sofistikerede eller jævne. Derimod går vores jordeliv ud på at styrke vores tro på Herren Jesus Kristus, vælge det gode frem for det onde og holde hans bud. Selv om vi hylder videnskabens og lægevidenskabens opfindelser, rækker Guds sandheder langt ud over disse opdagelser.

I modsætning til evighedens sandheder har der altid været efterligninger for at bortlede Guds børn fra sandheden. Modstanderens argumenter er altid de samme. Lyt til disse, som blev udtalt for 2.000 år siden:

»[I] kan ikke kende til det, som [I] ikke ser … Hvad end et menneske [gør, er] det ingen forbrydelse.«

»[Gud velsigner dig ikke, men] enhver [har] fremgang i forhold til sine naturlige talenter.«5

»Det er fornuftsstridigt, at et sådant væsen som … Kristus …[skulle være] Guds Søn.«6

»[Det, I tror på, er en fjollet overlevering og en] forstyrrelse i jeres sind.«7 Lyder det ikke som i dag?

Med evangeliets gengivelse har Gud anvist os den vej, ad hvilken vi kan lære og kende altafgørende åndelige sandheder: Vi lærer dem ved hjælp af de hellige skrifter, ved hjælp af vores personlige bønner og vores egne erfaringer, ved hjælp af de levende profeters og apostles råd og ved hjælp af Helligåndens vejledning, der kan hjælpe os til at »kende sandheden af alt.«8

Sandhed genkendes åndeligt

Vi kan kende til det, der hører Gud til, når vi søger dem åndeligt. Paulus sagde: »Ingen anden end den, der har Guds ånd, ved, hvad der bor i Gud … For det bedømmes kun efter Åndens målestok.«9

Se på dette kunstværk af Michael Murphy. Set fra denne vinkel vil man næppe tro, at det er en kunstnerisk gengivelse af et menneskes øje. Men når man ser på prikkerne fra en anden vinkel, ser man skønheden i denne kunstners værk.

På samme måde ser vi Guds åndelige sandheder gennem troens øje. Paulus sagde: »Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok.«10

Skrifterne, vores bønner, vores egne erfaringer, nutidige profeter og Helligåndsgaven giver os det åndelige perspektiv af sandheden, der er nødvendigt for vores rejse her på jorden.

Proklamationen set gennem troens øje

Lad os se på proklamationen om familien gennem troens øje.

Præsident Gordon B. Hinckley præsenterede »Familien: En proklamation til verden« for 24 år siden med disse ord: »Med så mange spidsfindigheder, som prakkes os på som sandhed, med så meget bedrag i forbindelse med standarder og værdinormer, med så mange tillokkelser og fristelser til langsomt at påtage sig verdens smuds har vi følt, at vi bliver nødt til at advare [jer].«11

Proklamationen begynder sådan: »Alle mennesker – mænd og kvinder – er skabt i Guds billede. Hver enkelt er en højt elsket søn eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder hver enkelt guddommelige egenskaber og muligheder.«

Det er evige sandheder. I og jeg er ikke en af naturens tilfældigheder.

Jeg elsker disse ord: »I den førjordiske verden kendte og tilbad Guds åndelige sønner og døtre Gud som deres evige Fader og accepterede hans plan.«12

Vi levede, før vi blev født. Vores individuelle identitet er præget i os for evigt. På måder, som vi ikke fuldt ud forstår, påvirker vores åndelige udvikling i den førjordiske verden, hvem vi er her.13 Vi accepterede Guds plan. Vi vidste, at vi ville opleve vanskeligheder, smerte og sorg på jorden.14 Vi vidste også, at Frelseren ville komme, og at når vi havde vist os værdige, ville vi rejse os i opstandelsen og »få tildelt herlighed på [vores] hoved for evigt og altid.«15

Proklamationen er direkte: »Vi erklærer, at den måde, hvorved det jordiske liv skabes, er guddommeligt bestemt. Vi bekræfter livets hellighed og dets vigtighed i Guds evige plan.«

Vor Faders plan opmuntrer ægtemand og hustru til at bringe børn til verden og forpligter os til at forsvare de ufødte.

Proklamationens principper er smukt forbundne

Hvis vi vælger og vrager mellem, hvad vi godtager i proklamationen, slører vi vores evige udsyn og tillægger vores her og nu-oplevelse for stor betydning. Ved bønsomt at overveje proklamationen gennem troens øje forstår vi bedre, hvor smukt principperne er forbundne, understøtter hinanden og åbenbarer vor himmelske Faders plan for sine børn.16

Bør vi virkelig blive overraskede, når Herrens levende profeter erklærer hans vilje, og at nogle så stadig har spørgsmål? Selvfølgelig afviser nogle straks profeternes røst,17 hvorimod andre bønsomt overvejer deres ærlige spørgsmål, spørgsmål der vil falde på plads med tålmodighed og troens øje. Hvis proklamationen var blevet åbenbaret i et andet århundrede, ville der stadig have været spørgsmål, blot andre spørgsmål end dem, der er i dag. Et af formålene med, at vi har profeter, er at hjælpe os til at løse oprigtige spørgsmål.18

Før præsident Russell M. Nelson blev Kirkens præsident, sagde han: »Profeter ser frem. De ser de oprivende farer, som modstanderen har placeret eller vil placere på vores vej. Profeter forudser også de store muligheder og privilegier, der venter dem, der lytter med hensigt om at adlyde.«19

Jeg vidner om sandheden af og den åndelige kraft i Det Første Præsidentskabs og De Tolvs Kvorums forenede røst.

Verden går væk

Vi har i min levetid set en dramatisk ændring i verdens overbevisning om mange af principperne i proklamationen. I mine teenageår og i de første år af mit ægteskab fjernede mange sig fra den standard fra Herren, vi kalder kyskhedsloven, om, at seksuelle forhold kun bør foregå mellem en mand og en kvinde, der er lovformeligt gift. Da jeg var i 20’erne og 30’erne, gav mange slip på den hellige beskyttelse af de ufødte, efterhånden som abort blev mere accepteret. I de senere år har mange forladt Guds lov om, at ægteskabet er en hellig forening mellem en mand og en kvinde.20

Når vi ser mange forlade de grænser, Herren har sat, minder det os om den dag i Kapernaum, hvor Frelseren erklærede sin guddommelighed og, sørgeligt nok, hvor »mange af hans disciple … ikke mere [fulgtes] med ham.«

Frelseren vendte sig derpå mod de tolv: »Vil I også gå jeres vej?«

Peter svarede:

»Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord

og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.«21

Ikke alt passer smukt ind i proklamationen

Der er så mange, unge som gamle, der er loyale og tro mod Jesu Kristi evangelium, selv om deres egen nuværende situation ikke passer helt ind i familieproklamationen: Børn hvis tilværelse er blevet rystet af en skilsmisse, unge hvis venner håner kyskhedsloven, skilte kvinder og mænd der er blevet dybt såret af en ægtefælles utroskab, ægtemænd og hustruer der ikke kan få børn, kvinder og mænd der er gift med en ægtefælle, som ikke deler deres tro på det gengivne evangelium, og enlige kvinder og mænd der af forskellige årsager ikke har kunnet blive gift.

En ven gennem 20 år, som jeg beundrer meget, er ikke gift på grund af tiltrækning af eget køn. Han er forblevet tro mod sine tempelpagter, har udviklet sine kreative og karrieremæssige talenter og har tjent på ædel vis i både Kirken og lokalsamfundet. Han sagde for nylig til mig: »Jeg kan føle med dem i min situation, der vælger ikke at holde kyskhedsloven i den verden, vi lever i. Men bad Kristus os ikke om ›ikke at være af denne verden‹? Det er tydeligt, at Guds standarder er anderledes end verdens.«

Menneskers love går ofte uden for de grænser, Guds love sætter. De, som ønsker at behage Gud, har bestemt behov for tro, tålmodighed og flid.22

Min hustru, Kathy, og jeg har kendt en enlig søster, der nu er midt i 40’erne, som er dygtig til sit arbejde og tjener bravt i sin menighed. Hun har også holdt Guds love. Hun skrev:

»Jeg drømte om den dag, hvor jeg ville blive velsignet med mand og børn. Jeg venter stadig. Nogle gang giver min situation mig følelsen af at være blevet glemt og være alene, men jeg prøver at fjerne fokus fra det, jeg ikke har, og i stedet fokusere på det, jeg rent faktisk har, og hvordan jeg kan hjælpe andre.

At tjene min slægt, i min menighed og i templet har hjulpet mig. Jeg er ikke glemt eller alene, fordi jeg er en del af, og vi er alle en del af, en større familie.«

Der er én, som forstår

Nogle siger måske: »Du forstår ikke min situation.« Det gør jeg måske ikke, men jeg bærer vidnesbyrd om, at det er der én, der gør.23 Der er én, der kender jeres byrder takket være sit sonoffer i haven og på korset. Når I søger ham og holder hans bud, lover jeg jer, at han vil velsigne jer og løfte de byrder, der er for tunge for jer at bære alene. Han vil give jer evige venner og muligheder for at tjene. Og vigtigere endnu vil han fylde jer med Helligåndens stærke indflydelse og lade sin himmelske godkendelse falde på jer. Intet valg, intet alternativ, der fornægter os Helligåndens følgeskab eller evighedens velsignelser, er vores overvejelse værd.

Jeg ved, at Frelseren lever. Jeg bærer vidnesbyrd om, at han er kilden til al sandhed, der virkelig betyder noget, og at han vil skænke alle de velsignelser, han har lovet, til dem, der holder hans bud. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Joh 18:33, 36-38.

  2. William S. Sahakian og Mabel Lewis Sahakian, Ideas of the Great Philosophers, 1966, s. 28.

  3. L&P 93:24.

  4. Joh 14:6.

  5. Alma 30:15, 17.

  6. Hel 16:18.

  7. Se Alma 30:14, 23, 27.

  8. Moro 10:5.

  9. JSO, 1 Kor 2:11 (på engelsk); 1 Kor 2:14.

  10. 1 Kor 2:14.

  11. Gordon B. Hinckley, »Stå fast mod verdens list«, Stjernen, jan. 1996, s. 100-101. Præsident Russell M. Nelson forklarede for nylig noget af baggrunden for proklamationen, som det er sammenfattet af Sheri Dew i Insights from a Prophet’s Life: Russell M. Nelson, 2019, s. 208.

    »En dag i 1994 tilbragte De Tolv Apostles Kvorum en dag i deres rådsværelse i templet i Salt Lake City, hvor de drøftede spørgsmål i forbindelse med familien. De drøftede alt fra den stadigt stigende allestedsnærværende udbredelse af pornografi til eventuel lovgivning af forskellig art imod familien. Det var ikke nogen ny drøftelse, men den dag drejede hele dagsordenen sig om dette ene meget vigtige emne.

    De Tolv gennemgik både læren og retningslinjerne og overvejede de ting, der ikke kunne ændres, læren, og de ting, der nok kunne, retningslinjerne. De drøftede problemstillinger, de så komme, herunder et intensiveret pres for rettigheder til homoseksuelle ægteskaber og til transkønnede. ›Men dette var ikke enden på det, vi så,‹ forklarede præsident Nelson. ›Vi kunne se kræfterne fra forskellige befolkningsgrupper, der ville afskaffe alle standarder og begrænsninger ved seksuel aktivitet. Vi så forvirringen omkring køn. Vi kunne se det hele komme.‹

    Denne grundige drøftelse sammen med andre over et stykke tid førte til den konklusion, at De Tolv skulle forberede og præsentere et dokument, måske endda en proklamation, der beskrev Kirkens standpunkt om familien, som Det Første Præsidentskab skulle overveje.«

  12. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, maj 2017, s. 145.

  13. Præsident Dallin H. Oaks har sagt: »Alle de milliarder af mennesker, som er blevet født på denne jord, valgte Faderens plan og kæmpede for den. Mange af os har også indgået pagter med Faderen om, hvad vi ville gøre her på jorden. På en måde, som ikke er blevet åbenbaret, påvirker vores handlinger i åndeverdenen os her i livet på jorden« (»Saliggørelsens store plan«, Stjernen, jan. 1994, s. 69).

  14. Se Dallin H. Oaks, »Sandhed og planen«, Liahona, nov. 2018, s. 25-28.

  15. Abr 3:26.

  16. Præsident Dallin H. Oaks har sagt:

    »Omvendte sidste dages hellige tror på, at familieproklamationen, der blev udsendt for næsten et kvart århundrede siden og nu er oversat til snesevis af sprog, er Herrens understregning af de evangeliske sandheder, vi har brug for til at stå igennem nuværende udfordringer i familien …

    Jeg vidner om, at familieproklamationen er en erklæring om evig sandhed, Herrens vilje for sine børn, som søger evigt liv. Den har været grundlaget for lærdomme og praksis i Kirken i de sidste 22 år og vil fortsætte med at være det i fremtiden. Tænk på den som sådan, undervis om den, efterlev den, og så vil I blive velsignet, mens I går fremad mod evigt liv …

    Jeg tror, at vores holdning over for og anvendelse af familieproklamationen er en af denne generations prøvelser. Jeg beder til, at alle sidste dages hellige vil stå fast i den prøvelse« (»Planen og proklamationen«, Liahona, nov. 2017, s. 30-31).

  17. Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Der findes dem, der stempler os som snæversynede, men de snæversynede er dem, der ikke tillader os at føle, som vi føler, men som gerne vil have, at vi tillader dem at føle, som de føler. Vores standpunkt kan i sidste instans koges ned til kyskhedsloven. De ti bud gælder stadig. De er aldrig blevet tilbagekaldt … Det er ikke vores ret at ændre love, Gud har fastsat« (i Dew, Insights from a Prophet’s Life: Russell M. Nelson, s. 212).

  18. »Mens familien er under angreb verden over, vil familieproklamationens sandheder styrke jer …

    I vidunderlige unge af den ædle førstefødselsret, I må forstå de langtrækkende konsekvenser ved samfundets nuværende strid over selve definitionen på ægteskab. Den nuværende debat går på spørgsmålet om, hvorvidt to mennesker af samme køn kan blive viet. Hvis I har nogle spørgsmål angående Kirkens holdning om dette eller andre vigtige emner, så overvej det bønsomt og lyt derefter opmærksomt til de profetiske budskaber, vi får til Kirkens kommende oktoberkonference. Disse inspirerede taler samt inspiration fra Helligånden vil give jer en større og mere sand forståelse« (Russell M. Nelson, »Unge af den ædle førstefødselsret: Hvad vælger I?«, CES-foredrag for unge voksne, 8. sep. 2013, broadcasts.ChurchofJesusChrist.org).

  19. Russell M. Nelson, »Vær det bedste, jeres generation har at byde på«, Liahona, okt. 2016, s. 53.

  20. Præsident Nelson har sagt: »Politiske ledere påvirkes kraftigt af samfundsmæssige tendenser og verdslige filosofier, når de vedtager, ændrer og håndhæver lovene. Uanset hvilke love der måtte vedtages, kan Herrens lære om ægteskab og moral ikke ændres. Husk, at selvom synd legaliseres af mennesker, er synd stadig synd i Guds øjne!« (»Beslutninger om evigheden«, Liahona, nov. 2013, s. 108).

  21. Joh 6:66-69.

  22. Se Alma 32:41-43; jeg har altid bemærket, at i dette store kapitel om at udvikle vores tro er egenskaberne tro, tålmodighed og flid nævnt sammen i hvert af de tre vers.

  23. Se Alma 7:12; Jesus Kristus led ikke blot for vores synder, men også for vores skrøbeligheder: »Og han vil påtage sig døden, så han kan løse dødens bånd, som binder hans folk; og han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder.« (Synonymer for skrøbeligheder kunne være sygdom, svaghed, lidelse, mangel). Se Lære og Pagter 88:6: »Han … steg ned under alt, hvorved han fattede alt, så han kunne være i alt og gennem alt, sandhedens lys«.