Tilbage på sporet efter min uplanlagte graviditet

Jori Reid

Jeg var alene og gravid. Men jeg indså, at jeg ønskede mig et andet liv. Jeg ville leve for Kristus, og jeg ville gerne være værdig til templets velsignelser.

Jeg besluttede, at jeg ville læse på universitet, der lå tæt på mit hjem. Jeg glædede mig til at dyrke den sport, jeg elskede, på et andet niveau, og jeg vidste, at min familie ville stå på tilskuerpladserne for at se mig og støtte mig. Jeg kommer fra en fantastisk familie, og mine forældre lærte os værdierne og standarderne i Jesu Kristi evangelium.

Men som 20-årig, idrætsstuderende, fodboldspillende og ung, der levede livet på universitetet, vendte jeg de principper, jeg havde lært, ryggen. Jeg passede min undervisning og spillede fodbold på hverdagene og festede i weekenden, og jeg troede, at jeg havde fundet lykken. Jeg tog fejl! Men det er sådan Satan gør – han gør forkerte ting så tillokkende, at de efter en tid virker rigtige.

Det tredje år på universitetet kom mit liv helt ud af kontrol. Jeg traf dårlige valg og opdagede, at jeg var gravid. Hele mit syn på livet ændrede sig. Det handlede ikke længere kun om mig, men om det barn jeg bar. Ordene i Alma 36:17–21 talte direkte til min sjæl, for jeg blev martret af en sorg og skyldfølelse over mine valg, der svarede til Almas.

Omvendelsens vej kan være svær og udfordrende. Jeg syntes, det var svært at indrømme, at jeg tog fejl og havde begået en fejl. At stå ansigt til ansigt med mine kære og fortælle dem, at jeg var gravid, var noget af det mest angstprovokerende, jeg har oplevet. Jeg mødtes også med min biskop og måtte for et disciplinærråd, hvilket resulterede i, at jeg ikke kunne tage nadveren i et godt stykke tid. Jeg havde bare lyst til at løbe væk og lade som om, det ikke skete. Men det gjorde det. Det var min nye virkelighed. Vejen forude ville blive svær uanset hvad.

Min familie var skuffet over mine valg, men de elskede mig også og ønskede, ligesom vor himmelske Fader, det bedste for mig. Mange gange spurgte jeg mig selv, hvordan han kunne tilgive mig, når jeg så mange gange havde fejlet. Hver gang fik jeg svaret, at det er, fordi han elsker mig og ønsker, at jeg vender tilbage til ham. Jeg vidste, at jeg havde skuffet mine jordiske forældre, men tanken om, hvor meget jeg havde skuffet min himmelske Fader, fik det til at vende sig i mig.

Alligevel følte jeg mig helt alene og fortabt i de første måneder af min graviditet, usikker på hvad vej jeg skulle tage. Jeg begyndte at bede mere oprigtigt til vor himmelske Fader om vejledning og hjælp, og jeg opdagede, at jeg aldrig var rigtig alene. Han var der altid og ventede bare på, at jeg søgte ham. Jeg oplevede en drastisk forandring i hjertet Jeg ønskede at leve et andet liv. Jeg ønskede at leve for Kristus. Jeg ønskede at blive værdig til at tage nadveren igen. Jeg ønskede at blive værdig til at blive gift i templet en dag, noget som jeg mente var helt umuligt på grund af mine fejltrin.

Da var det, at jeg lærte om den sande kraft i Jesus Kristus som min Frelser. Jeg så meget af Herrens inderlige barmhjertighed i de ni korte måneder. Jeg fik mere tro, end jeg nogensinde havde haft før. Det var den tro på Jesus Kristus, der gjorde mig i stand til at vælge adoption for min lille pige. Det var meget smerteligt at bortadoptere min datter. Men glæden jeg følte ved at hjælpe en anden Guds datter til at få en evig familie var større. Jeg blev bedre af den oplevelse, som vi alle kan, når vi oprigtigt angrer og omvender os – så Herren kan hele os igen.

Jeg er blevet velsignet hver dag siden.

Ser I, jeg blev også bortadopteret som helt spæd, og seks måneder efter min datter var blevet bortadopteret, fandt og mødtes jeg med min biologiske mor. Det var et mirakel. Kort tid efter fandt jeg min kommende mand, som jeg senere blev gift med i templet. Nu er jeg mor til fire andre smukke børn.

Den uplanlagte graviditet og bortadoptionen af min førstefødte ændrede mit liv for altid. Jeg har lært så meget om mig selv og den kærlighed, som Gud og Jesus Kristus har for mig og enhver af os. Gennem hjertesorg, smerte, tårer, tavse bønner og besvarede bønner har jeg fundet håb, kærlighed, tilgivelse, nåde og barmhjertighed. Jeg har lært, at adoption handler om kærlighed. Jeg har lært værdien af at tage del i nadveren. Jeg har lært, at jeg ikke var helt fortabt – jeg måtte bare vende tilbage til den sti, jeg var kommet væk fra. Da jeg omvendte mig oprigtigt fra mine synder og lærte at stole og tro på Kristus, førte han mig tilbage i folden og velsignede mig overmåde. Jesu Kristi forsoning er virkelig, og hans nåde er tilstrækkelig for os alle (se Eter 12:27).