2020
Handl i tro
Januar 2020


Handl i tro

2020 youth theme

Vores tema i år er centreret om ordene »tage af sted og gøre det« en frygtløs udtalelse af Nefi, en trofast profet i Mormons Bog i 1 Nefi 3:7. Men måske er den mest betryggende del af dette vers, da Nefi siger, at Herren altid »bereder en vej«, så hans værk kan udføres.

Overbevisningen om, at Gud vil berede vejen for jer, kommer af en dyb tro. Nefi vidste, at hvis Gud bad ham om at gøre noget, ville Gud også hjælpe ham med at udføre den opgave. Og vi ved, at på grund af Nefis tro og tillid til Herren, lykkedes det ham at få fat i bronzepladerne.

Ligesom Nefi kan vi få tro til at »tage af sted og gøre det.« I forstår måske ikke altid hvorfor, når I får instruktioner fra kirkeledere eller jeres forældre eller måske tilmed tilskyndelser fra Helligånden. Det giver ikke altid mening, eller også kan det virke umuligt at udføre det. »Thi intet er umuligt for Gud« (Luk 1:37). Når I går frem i tro, vil I opdage, at Gud altid har en årsag og en plan.

young woman walking toward a door

Gud vil aldrig bede jer om at gøre noget, som han ved, at I ikke kan. Han sender jer ikke ud for at fejle. Men han kan bede jer om at gøre noget, der kræver stærk tro og tillid til Åndens vejledning.

Nøglen til at få troen til at »tage af sted og gøre det« er at udvikle tillid. Når I har tillid til Herren, stoler I på, at han vil sørge for, at I er på linje med opgaven. Tænk over det – I er blevet sendt til jorden på denne tid, fordi I er klar og i stand til at udføre Herrens værk her og nu. I er blevet udvalgt til at leve på denne tid, fordi Herren stoler på jer.

De velsignelser, I modtager for at handle i tro og tillid, er ufattelige. I vil komme til at vide, hvad jeres identitet og formål er i et større og mere tydeligt perspektiv. I vil få større tillid til Jesus Kristus og hans forsoning, og I vil finde ud af, at med Herrens hjælp slår I til.