2020
Ville han forstå?
Januar 2020


Ville han forstå?

mother and son walking away from the temple

Illustration: Allen Garns

I 2005 fødte jeg trillinger: Milena, Mateo og Nelson lidt for tidligt. Milena var rask, men mine to små drenge havde komplikationer. Mateo døde af nogle af de komplikationer, tre måneder efter han var blevet født.

En måned efter vi havde mistet Mateo, blev Nelson diagnosticeret med spastisk lammelse og døvhed. Vi var knuste. Lægerne sagde, at han aldrig ville komme til at gå. I det øjeblik var vi taknemmelige for vores kendskab til Jesu Kristi evangelium. Det hjalp os til at forstå, hvorfor vi oplever modgang i livet.

Ved tro og hårdt arbejde lærte Nelson at gå og kommunikere på tegnsprog. Han har klaret det så meget bedre, end lægerne forudsagde. Han er vokset op glad og frejdig i familien og evangeliet.

Trods hans udfordringer satte vi adskillige mål for Nelson. Han skulle forstå betydningen af dåb, inden han blev døbt, at han skulle modtage Det Aronske Præstedømme i en alder af 12, og at han skulle til templet og lave dåb for de døde.

I 2017 blev Nelson 12. Vi har hjulpet ham med at forberede sig til dåb for de døde. Det var en udfordring for ham at forstå, at de, der var døde uden at blive døbt, havde brug for vores hjælp. Kort tid efter Nelsons fødselsdag tog han, Milena, hans ældre søskende Franco og Brenda og andre unge fra vores menighed til templet i Córdoba i Argentina. Tempelpræsidenten hilste på dem og talte om vigtigheden af at udføre stedfortrædende dåb. Jeg sad ved siden af Nelson og tolkede for ham. Inden længe blev det hans tur. Da han trådte ned i dåbsbassinet, var vi spændte på, om han virkelig forstod, hvad det handlede om.

Nelson blev følelsesladet, da han trådte ned i vandet. I det øjeblik viste Helligånden os, at han rent faktisk forstod, at han gjorde noget for sine afdøde slægtninge, som de ikke selv kunne gøre. Vi vidste, at han forstod, at familiemedlemmerne på den anden side af sløret var glade for, at han hjalp dem. Ånden bekræftede også for os, at Mateo var der for at ledsage sin bror og søster. Da Nelson steg op af vandet, var han meget glad.

Siden da er Nelson blevet døbt og bekræftet for mange medlemmer af familien, deriblandt min far, der døde i 2016. Vi elsker templet. Det er blevet en familietradition at gøre tjeneste der. Hver gang vi tager af sted, mindes vi den særlige dag.