Venlighed tæller
Undskyldningen
En dag i skolen gjorde nogle få af mine klassekammerater nar ad en anden elev og gav ham øgenavne. Det så sjovt ud, så jeg tilsluttede mig. I nogle uger drillede jeg ham sammen med mine venner.
Flere uger senere fortalte drengen mig, hvad han følte. Han var blevet såret over vores ord, selvom han lod som om, at han ikke tog sig af det. Han fortalte, at han græd hver aften. Jeg græd næsten, da han fortalte mig det. Jeg ville gerne hjælpe og besluttede mig for at sige undskyld for det, jeg havde sagt til ham.
Så næste dag gik jeg hen til ham og tog ham om skulderen. Jeg sagde: »Jeg er virkelig ked af, at jeg gjorde nar ad dig.« Han nikkede, og hans øjne blev fyldt med tårer. Men de andre børn gjorde stadig nar ad ham. Så kom jeg i tanke om, hvad jeg havde lært i Primary: Vælg det rette.
Jeg sagde modigt til mine klassekammerater: »Hold op med at drille ham! Ved I, hvor svært det har været for ham? Vær søde at sige undskyld for det, I har gjort og vær hans ven.«
Men de gav sig ikke så let. I stedet for blev de vrede på mig og sagde: »Hvad er der pludselig i vejen med dig? Du har også gjort nar ad ham!«
Jeg havde det stadig dårligt over det, jeg havde gjort. Så sagde jeg: »Jeg har allerede sagt undskyld til ham. Jeg vil gerne have, at I forstår, hvordan han har det og holder op med at drille ham også.«
En af dem sagde undskyld, og vi tre blev gode venner. Der er stadig nogle få, der gør nar ad ham, men han har det bedre, fordi han har os. Jeg vil vælge det rette ved at hjælpe en ven i nøden. ●